Grønt lys til TDC's superbillige ADSL i Sverige

Det er ikke lovgivning, men derimod rabatter til private i storbyerne, der gør det langt billigere at købe ADSL i Sverige end i Danmark. Ny undersøgelse afviser kritik af TDC's svenske bredbånds-eventyr.

TDC blev udsat for voldsom kritik fra både konkurrenter og analytikere, da selskabet i oktober sidste år lancerede ADSL i Sverige til priser, som danske forbrugere næppe tør drømme om.

Nu viser en undersøgelse fra IT- og Telestyrelsen, at det ikke er reglerne i Danmark, der gør det langt dyrere at købe ADSL som privat.

Derimod skyldes det, at udbyderne i Sverige har langt lavere priser til private svenskere i storbyer, mens erhvervslivet og svenskere uden for storbyerne til gengæld betaler mere.

- Priserne gælder kun i større byer, og så er der en forskel på privat- og erhvervskunde-prisen, som vi ikke har i Danmark. Hvis du kun udbyder i store byer, hvor du har mange kunder, kan du få bedre udbytte af de investeringer, du laver. Det er en økonomisk forklaring, siger vicedirektør Finn Petersen fra IT- og Telestyrelsen.

Skummer fløden

Teleanalytiker Torben Rune var en af de aktive i debatten sidste år, og han mener, at den nye undersøgelse viser, at TDC skummer fløden i Sverige.

Teleselskabet etablerer sig nemlig kun der, hvor der er stor fortjeneste at hente, hvilket han finder helt i orden.

Dermed bliver det muligt at sælge en forbindelse på otte megabit i sekunder til 200 kroner om måneden. I Danmark kostede den det firdobbelte.

- Men TDC vælger i Danmark en anden forretningsstrategi, hvor man går helt ud til Maren i kæret og leverer bredbånd til 98 procent af befolkningen. Det betyder åbenbart, at man må lade de givtige kunder i storbyerne betale en markant overpris, siger Torben Rune.

Reglerne ændret

Spørgsmålet er så, hvorfor TDC's konkurrenter i Danmark ikke slår sig op på at levere et billigt produkt, men kun til en begrænset del af befolkningen.

- At TDC's konkurrenter følger det samme princip som TDC kan vi kun være kede af. Det ville være rart, hvis nogen går ind og gør det samme, som TDC gør i Sverige, mener Torben Rune.

Hos IT- og Telestyrelsen nøjes Finn Petersen med at konstatere, at det i hvert fald ikke er regulatoriske forhold, der gør at det ser værre ud i Danmark end i Sverige. Snarere tværtimod.

Torben Rune understreger dog, at IT- og Telestyrelsen siden debatten i efteråret har skærpet vilkårene for TDC.

Konkurrenterne skal fremover betale mindre for adgangen til det rå kobber, og standardkontrakterne er samtidig blevet forbedrede, så der er lettere adgang til telefoncentraler.

Relevante link

Undersøgelsen "Udbud af bredbånd i Danmark og Sverige"

Event: Computerworld Cloud & AI Festival 2026

Digital transformation | Ballerup

Eksplosiv udvikling i cloud og AI kræver overblik og viden. Computerworld samler 3.000 it-professionelle, 70+ leverandører og 120+ talere om AI, infrastruktur, data, compliance og sikkerhed. To dage med viden og netværk. Tilmeld dig nu.

16 & 17 september 2026 | Gratis deltagelse

Netcompany A/S

Microsoft Operations Engineer

Københavnsområdet

Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse

IT-specialister til WAN, Routing og Switching

Nordjylland

TD SYNNEX Denmark ApS

Networking Presales Specialist

Københavnsområdet

Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse

Cyberdivisionen søger IT-konsulent til VMware server

Københavnsområdet

Navnenyt fra it-Danmark

Guardsix har pr. 1. maj 2026 ansat Louise Sara Baunsgaard som Global Marketing & Communications Director. Hun skal især beskæftige sig med at positionere virksomheden som et europæisk alternativ i en tid, hvor cybersikkerhed i høj grad handler om geopolitik. Hun kommer fra en stilling som Co-Founder og CMO hos Get BOB. Hun er uddannet Ba.ling.merc fra CBS og har desuden en Mini MBA i marketing. Hun har tidligere beskæftiget sig med marketing og kommunikation i ledende nordiske roller hos bl.a. Meta og Nets. Nyt job
Netip A/S har pr. 1. april 2026 ansat Claus Berg som Account Manager ved netIP's kontor i Esbjerg. Han kommer fra en stilling som Client Manager hos itm8. Nyt job

Claus Berg

Netip A/S

Immeo har pr. 16. marts 2026 ansat Honey Arora som Senior Manager. Han kommer fra en stilling som Data Product Owner hos Centrica Energy. Nyt job

Honey Arora

Immeo

Alexander Hoffmann, SVP, Technology & IT hos GlobalConnect, er pr. 1. maj 2026 forfremmet til EVP, Tech, IT & Security. Han skal fremover især beskæftige sig med at lede den fortsatte udvikling af en mere integreret og software-drevet infrastrukturplatform. Forfremmelse

Alexander Hoffmann

GlobalConnect