Microsoft luger ud i annoncer mod open source

Microsoft Danmarks net-skræmmekampagne mod open source-produkter er langt mere omfattende end hidtil antaget. Marketingdirektør vil nu have en udførlig liste, så han kan fjerne adskillige Google-annoncer.

En kampagne mod en række open source-produkter får nu Microsoft Danmark til i stor stil at trække annoncer tilbage fra søgemaskinen Google.

Computerworld beskrev torsdag, hvordan Microsoft havde købt søgeordet MySQL og lokkede med fakta om den konkurrerende open source-database på Google.

Eksperter har tidligere vurderet, at den slags misbrug af andres varemærker er i strid med god markedsføring, og Microsoft trak torsdag annoncen tilbage.

Mangler overblik

Adskillige læserhenvendelser til Computerworld har siden vist, at langt flere konkurrerende produkter var omfattet.

Det gælder webserveren Apache, styresystemerne Linux og OpenBSD, databasen PostgresSQL, Linux-distributionerne Debian, Suse og Redhat samt en lang række andre open source-produkter.

Hos Microsoft Danmark arbejder man på højtryk for at få et fuldt overblik over kampagnen.

- Jeg har selvfølgelig bedt vores mediebureau om at tjekke op på alt, hvad vi har af søgeord. Når vi har den fulde liste, så fjerner jeg alt det, jeg ikke mener følger god markedsføringsskik, siger marketingdirektør Jens Storm Lernø.

En søgning efter ord som "apache", "bsd" og "postgres" fører således fortsat til en annonce fra Microsoft, der lover fakta om open source-konkurrenterne og linker til en side, hvor produkterne i flere tilfælde slet ikke er nævnt.

Ikke hensigten

Jens Storm Lernø gentager sin undskyldning fra torsdag, og understreger, at det ikke er Microsofts normale stil.

- På søgeord-delen har vi ikke haft til hensigt at gå ud og købe en masse søgeord, som går mod konkurrerende produkter. Den fejl beklager vi, siger han.

Han mener ikke, at man kan sammenligne søgeords-kampagnen på Google med Microsofts normale markedsføring i både online- og trykte medier.

- De fleste annoncer er rettet direkte mod vores produkter, hvor vi fortæller om produktfeatures. Vi er ikke ude og køre skræmmekampagne. Det er ikke vores stil at gøre det, fortæller han.

Annonce

Netcompany A/S

IT Consultant

Københavnsområdet

RackPeople

Teknisk Lead

Københavnsområdet

KMD A/S

Senior QA Engineer

Københavnsområdet

Netcompany A/S

Data Management Consultant

Midtjylland

Navnenyt fra it-Danmark

Netip A/S har pr. 1. september 2026 ansat Michelle Sørensen som Operation Coordinator ved netIP's kontor i Hernng. Hun kommer fra en stilling som Koordinator hos Norlys koncernen. Nyt job

Michelle Sørensen

Netip A/S

Norriq Danmark A/S har pr. 2. februar 2026 ansat Andreas Dyngberg Pedersen som Solution Architect. Han skal især beskæftige sig med at sætte de overordnede rammer for leverancerne med afsæt i best practice og skalerbarhed. Han kommer fra en stilling som Solution Architect hos Impact commerce. Han er uddannet Hos EUC Syd som Datatekniker og Programmering. Nyt job

Andreas Dyngberg Pedersen

Norriq Danmark A/S

Softwarevirksomheden Idura, som udvikler løsninger til digital identifikation og autentifikation, har pr. 1. september 2026 ansat Alfredo Paladino, 32 år,  som Account Manager for det danske marked. Han skal især beskæftige sig med salg af Iduras MitID- og signaturløsninger i Danmark. Han kommer fra en stilling som Head of Business Development hos Goodwings. Han er uddannet kandidat i e-business. Han har tidligere beskæftiget sig med at opbygge Goodwings' kommercielle funktion og lede et internationalt BDR-team på 12 personer. Nyt job

Alfredo Paladino

Softwarevirksomheden Idura, som udvikler løsninger til digital identifikation og autentifikation,

Norriq Danmark A/S har pr. 1. januar 2026 ansat Allan Kimmer Jensen som Lead Solution Architect. Han skal især beskæftige sig med at sikre vores kunder får en verdensklasse brugeroplevelse gennem stærk frontend-arkitektur og kodekvalitet. Han kommer fra en stilling som Freelance Consultant hos Remmik. Han er uddannet hos Center for Medie og Kommunikation, Roskilde. Nyt job

Allan Kimmer Jensen

Norriq Danmark A/S