Prik dig frem til dagens opgaver på PDA'en

Medarbejdere i Svendborg Kommunes entreprenør-afdeling registrerer deres arbejdsopgaver på en PDA. Udover at lette arbejdet for administrationen udfylder de bogligt svage nu også selv arbejdssedlerne.

For Svendborg Kommune har indførelsen af en halv snes PDA'er i entreprenørafdelingen været en gevinst på flere måder.

- Tidligere skulle vi skrive dagsedler i hånden, der så senere blev tastet manuelt ind i det centrale system. Der var utrolig mange indtastninger, og der kunne nemt ske fejl, fortæller Ole Martin Pedersen, afdelingschef, entreprenørafdelingen, Svendborg Kommune.

Sidste forår tog han initiativ til at indføre en PDA-baseret løsning, hvor samtlige afdelingens opgaver blev lagt ind på iPaq-PDA'er fra Hewlett-Packard.

Pleje og vedligehold

Entreprenørafdelingen tager sig blandt andet af pleje og vedligeholdelse af kommunens arealer.

De forskellige opgaver som for eksempel hækkeklipning, græsslåning eller timer i en rendegraver har alle fået et nummer og en beskrivelse.

- Kan en medarbejder ikke huske nummeret på en arbejdsopgave, kan han prikke sig frem til den. Vi har flere ansatte, der har problemer med at læse og skrive, men håndtere en PDA, det kan de. For dem er det en stor sejr, at de nu selv kan udfylde deres dag- og ugesedler, siger Ole Martin Pedersen.

Derudover er den PDA-baserede indberetning af arbejdsopgaverne også en stor lettelse for driftsledere og det administrative personale.

Med 55 medarbejdere går der cirka to dage om ugen med at taste data fra dag- og udesedler ind i kommunens centrale ressourcesystem manuelt, mens det elektronisk kan klares på minutter.

- Driftslederne var bange for, at det nye system ville give dem mere arbejde, men de må indrømme, at det i stedet har gjort arbejdet lettere, siger afdelingschefen.

Kontordame eller PDA

Ole Martin Pedersen så sidste år i øjnene, at enten måtte der ansættes en kontordame mere til det administrative eller også måtte der findes en anden løsning.

- Jeg kendte it-virksomheden Handstep fra mit tidligere arbejde og udviklede vores løsning i samarbejde med dem. Samtidig har også Ribe og Frederiksværk kommuner været med fra starten sidste år. De kunne også se fordelene ved den her løsning og har været med til at lave kravsspecifikationerne til Handstep, siger Ole Martin Pedersen.

Han er også med i en erfa-gruppe bestående af kommunale entreprenører på tværs af landet. De snakker sammen for at sikre, at to kommuner ikke bruger ressourcer på at opfinde den samme løsning.

- Det bliver alt for dyrt for kommunerne, hvis man ikke er fælles om sådan nogle projekter, lyder det.

Små selvstyrende

I Svendborg har de 10 PDA'er som indtil videre 15-20 mand deles om i små selvstyrende grupper.

Den enkelte medarbejder logger sig ind på PDA'en, taster sine arbejdsopgaver ind og ringer via PDA'en op til serveren hos driftslederen.

PDA'en afleverer sine data, og driftslederen godkender så den enkeltes dagseddel og sender data videre til serveren på rådhuset.

Bygherreafdelingen i Svendborg kommune har også planer om at anvende løsningen, ligesom ledningsregistreringen i kommunen allerede sker på PDA'er.

Event: Årets CISO 2026

Sikkerhed | København

Vi glæder os til at løfte sløret for flere detaljer til denne konference. I mellemtiden kan du tilmelde dig og dermed have tidspunktet reserveret i din kalender.

22 oktober 2026 | Gratis deltagelse

Netcompany A/S

Network Engineer

Københavnsområdet

Quadsat ApS

Robotics Engineer

Fyn

Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse

Cyberdivisionen søger IT-konsulent til VMware server

Københavnsområdet

Navnenyt fra it-Danmark

Comsystem A/S har pr. 15. april 2026 ansat Iver Jakobsen som Technical Key Account Manager. Han skal især beskæftige sig med teknisk løsningssalg. Iver Jakobsen har 25 års erfaring fra TelCo-branchen. Han kommer fra en stilling som Key Account Manager hos E.ON Drive ApS. Han har tidligere beskæftiget sig med rådgivning og løsningssalg. Nyt job

Iver Jakobsen

Comsystem A/S

Jakob Dirksen, SVP, Nordic Customer Delivery & Operations hos GlobalConnect, er pr. 1. maj 2026 forfremmet til EVP, Infrastructure Delivery & Operations. Han skal fremover især beskæftige sig med at lede Infrastructure Delivery & Operations, der har til opgave at drive og udvikle fibernetværket på tværs af virksomheden. Forfremmelse

Jakob Dirksen

GlobalConnect

Alexander Hoffmann, SVP, Technology & IT hos GlobalConnect, er pr. 1. maj 2026 forfremmet til EVP, Tech, IT & Security. Han skal fremover især beskæftige sig med at lede den fortsatte udvikling af en mere integreret og software-drevet infrastrukturplatform. Forfremmelse

Alexander Hoffmann

GlobalConnect

IFS Danmark A/S har pr. 1. juni 2026 ansat Lasse Hounsgaard som AI Account Executive. Lasse skal især beskæftige sig med udrulning af IFS.ai Logistics i Norden. Lasse kommer fra en stilling som Manufacturing Account Executive hos Autodesk ApS. Lasse er uddannet cand.merc. i International Virksomhedsøkonomi. Lasse har tidligere beskæftiget sig med digitalisering af danske og nordiske virksomheder. Nyt job

Lasse Hounsgaard

IFS Danmark A/S