Bendtsen skal redegøre for Virk.dk-skandale

Et stort flertal i Folketinget afkræver erhvervs- og økonomiminister Bendt Bendtsen (K) en forklaring på en hidtil hemmelig redningsplan for Virk.dk.

En haglbyge af spørgsmål fra it-ordførerne fra hele det politiske spektrum står til at vælte ind over erhvervs- og økonomiminister Bendt Bendtsen (K).

Ordførerne kræver ministerens svar på, hvad hans holdning er til sagen om den kontroversielle erhvervsportal, Virk.dk.

Det sker efter at Computerworld i sidste uge afslørede en række interne dokumenter fra Erhvervs- og Selskabsstyrelsen.

Her fremgår det, at Virk.dk's fremtidige eksistens afhænger af, at det lykkes at få pumpet brugertallet op inden finansministeriet skal tage stilling til hvor mange skattekroner der fremover skal postes i portalen.

Erhvervs- og Selskabsstyrelsen lægger blandt andet op til, at det kan ske ved at tvinge virksomhederne ind på Virk.dk.

S: Desperat og utroværdigt
- Det virker noget desperat og utroværdigt at forsøge at få brugertallet op umiddelbart inden forhandlingerne. Det skyldes givetvis, at det fra begyndelsen har været et politisk prestigeprojekt, der bare skal være en succes, siger Socialdemokraterens it-ordfører, Magnus Heunicke.

Han vil nu rejse spørgsmål over for Erhvervs- og økonomiminister Bendt Bendtsen om, hvor meget Virk.dk reelt har kostet, og hvad planen er for Virk.dk’s fremtid.

Han er umiddelbart positiv over for, at det på sigt kan være fordelagtigt at bruge tvang – men det kræver, at man er ekstremt forsigtig, mener han.

Radikale undrer sig

Også hos De Radikale vækker sagen om de interne papirer fra Erhvervs- og selskabsstyrelsen undren.

- Vi er nødt til at få afklaret, hvad der gik galt og blive klogere af det. Det vil jeg nu kræve, at Bendt Bendtsen giver en forklaring på, siger it-ordfører Morten Østergaard.

Han påpeger, at det i hvert fald er galt, at man fra begyndelsen har støvsuget styrelserne for blanketter, der kunne automatiseres og lagt styrelserne under pres for at udvikle dem.

I stedet burde man have begyndt med de indberetninger, der er flest af – eksempelvis med sygedagpengene, mener han.

Morten Østergaard påpeger i lighed med Magnus Heunicke, at det er alt for tidligt at tvinge virksomhederne til at bruge Virk.

Enhedslisten: Bendtsen tilbageholder oplysninger
Hos Enhedslisten er opstandelsen over sagen endnu større.

I sidste uge stemte Enhedslisten som eneste parti i Folketingets finansudvalg imod en ekstrabevilling på 24 millioner kroner, der skal dække det underskud, som Krak har på at drive Virk.dk resten af året.

Erhvervsordfører Frank Aaen mener, at Bendt Bendtsen har tilbageholdt relevante oplysninger for finansudvalget.

- De oplysninger, der kom frem i Computerworld i fredags, burde have været forelagt os. Hvis det virkelig er nødvendigt at pumpe brugertal op ved at tvinge styrelser og virksomheder over på Virk.dk, er det en kritisk oplysning, der burde have indgået i vores beslutningsgrundlag.

Enhedslisten har fra begyndelsen været kritisk over for det privat-offentlige partnerskab, der danner grundlag for Virk.dk, og for de reklamer som Krak ifølge aftalen har ret til at bringe på portalen.

- Vi er for at harmonisere den offentlige sektor. Det vigtige er bare, at man gør det til et godt valg, så brugerne kommer af sig selv. Man behøver ikke bruge tvang. Til gengæld er vi bekymrede over oplysningerne om, at Virk.dk baserer sig på en forældet teknologisk platform, for så har vi jo postet penge i et sminket lig, siger Frank Aaen.

DF undrer sig

Miseren får også regeringens støtteparti, Dansk Folkeparti til at undre sig.

It-ordfører Jørn Dohrmann afviser kategorisk at bruge tvang over for virksomhederne. Jørn Dohrmann peger på, at reklamestrategien for Virk.dk er slået fejl.

Selv erindrer han ikke at have modtaget kampagnemateriale om portalen. Og det er et problem, hvis man vil sælge varen til brugerne.

- At pumpe tal op med tvang er den forkerte vej at gå. I det private erhvervsliv skal man være dygtig for at sælge sin vare – og det gælder også for Virk.dk. Det, der skal lokke folk til, er, at de får fordele ved at bruge portalen. Med hensyn til at bruge tvang mener jeg, at det er at skyde langt over mål – og den form for arrogance bryder jeg mig ikke om, siger han.

Det har tirsdag ikke været muligt at få en kommentar fra erhvervs- og økonomiminister Bendt Bendtsen.

Læses lige nu
    Computerworld Events

    Vi samler hvert år mere end 6.000 deltagere på mere end 70 events for it-professionelle.

    Ekspertindsigt – Lyt til førende specialister og virksomheder, der deler viden om den nyeste teknologi og de bedste løsninger.
    Netværk – Mød beslutningstagere, kolleger og samarbejdspartnere på tværs af brancher.
    Praktisk viden – Få konkrete cases, værktøjer og inspiration, som du kan tage direkte med hjem i organisationen.
    Aktuelle tendenser – Bliv opdateret på de vigtigste dagsordener inden for cloud, sikkerhed, data, AI og digital forretning.

    Sikkerhed | Online

    Connected sikkerhed: Sådan samles netværk, drift og sikkerhed i én platform

    Få indblik i, hvordan NaaS og SOC samler netværk og sikkerhed i én platform. Hør Semler Group dele erfaringer med hurtigere trusselsrespons, færre leverandører og mindre kompleks drift. Deltag og se, hvordan moderne sikkerhedsdrift skalerer i...

    Infrastruktur | Frederiksberg

    Roundtable: Suverænitet, risk management og resiliens i en urolig verden

    Digital suverænitet er rykket fra politisk debat til konkret risikostyring.På dette eksklusive dinner roundtable samler Computerworld, T-Systems og Palo Alto Networks 12-15 ledende it- og sikkerhedsbeslutningstagere til en fortrolig samtale om...

    Se alle vores events inden for it

    Navnenyt fra it-Danmark

    Alexander Hoffmann, SVP, Technology & IT hos GlobalConnect, er pr. 1. maj 2026 forfremmet til EVP, Tech, IT & Security. Han skal fremover især beskæftige sig med at lede den fortsatte udvikling af en mere integreret og software-drevet infrastrukturplatform. Forfremmelse

    Alexander Hoffmann

    GlobalConnect

    Guardsix har pr. 1. april 2026 ansat Annbritt Andersen som Global Chief Revenue Officer (CRO). Hun skal især beskæftige sig med at geare organisationen til en markant skalering i Europa. Hun har tidligere beskæftiget sig med globale kommercielle strategier for nogle af branchens allerstørste spillere, herunder Microsoft. Nyt job
    Trafikstyrelsen har pr. 1. maj 2026 ansat Nihad Hodzic som IT og Digitaliseringschef. Han skal især beskæftige sig med med IT-projekter og digital transformation, herunder især det strategiske løft af Trafikstyrelsens digitale niveau. Han kommer fra en stilling som Kontorchef hos Udviklings og Forenklingsstyrelsen. Han er uddannet i statskundskab og har en lederuddannelse fra MIT Sloan, samt en igangværende Master i IT-Ledelse. Han har tidligere beskæftiget sig med IT-udvikling og større projekter på momsområdet, hvor han har ledet et projekt- og udviklingskontor. Nyt job

    Nihad Hodzic

    Trafikstyrelsen

    Renewtech ApS har pr. 15. marts 2026 ansat Jouni Salo som Account Manager for Sverige. Han skal især beskæftige sig med med at styrke Renewtechs nordiske tilstedeværelse med fokus primært på det svenske marked. Han kommer fra en stilling som Key Account Manager hos GoGift. Han har tidligere beskæftiget sig med udvikling af salgsaktiviter og kunderelationer på tværs af flere markeder. Nyt job

    Jouni Salo

    Renewtech ApS