It-giganter går sammen - AJAX skal frem i verden

En stor gruppe it-firmaer med IBM i front går sammen om give et løft til teknikken AJAX, der gør det muligt at skabe interaktive applikationer direkte i en webbrowser.

Fremtiden for applikationer kan ligge i webbrowsere som Internet Explorer og Mozilla Firefox, og en række store it-firmaer med IBM i spidsen er derfor gået sammen om sætte gang i teknikken AJAX.

AJAX er blandt de mest omtalte teknikker inden for webudvikling, og den gør det muligt at skabe interaktive applikationer direkte i en webbrowser.

Open AJAX

Gruppen bag det nye initiativ kalder sig Open AJAX og vil samarbejde om de AJAX-værktøjer, som udviklere kan bruge til at skabe bedre web-applikationer.

AJAX er en forkortelse for asynkron JavaScript og XML.

Kombinationen af de to gør det muligt at skabe avancerede funktioner på en webside, uden at den skal genindlæses i browseren, hver gang brugeren sender eller modtager data.

Dermed bliver det i en webbrowser muligt at skabe applikationer, der i højere grad minder om traditionelle Windows-programmer.

Gmail blandt de mest kendte

Blandt de mest kendte eksempler på brugen af AJAX er Googles mailtjeneste Gmail og fotodelings-tjenesten Flickr, som sidste år blev købt af Yahoo.

Men AJAX har også potentiale for erhvervslivet, når forretningssystemer går online og skal bruges direkte fra webbrowseren i stedet for at installere programmer på computeren.

Ifølge Rod Smith fra IBM vil selskabet foreslå, at et AJAX Toolkit Framework bliver gjort tilgængelig for offentligheden under Apache- og Mozilla-licenser.

- Gruppen har samlet sig for at samarbejde ved at donere open source-kode, for at samarbejde om værktøjerne og se AJAX nå den næste fase af adoptering. Virksomheder bliver nu mere interesserede i AJAX, men værktøjerne halter efter teknologien, siger han til den amerikanske udgave af Computerworld.

Blandt deltagerne i gruppen Open AJAX er foruden IBM også BEA Systems, Borland International, Novell, Oracle og Red Hat.

AJAX udgør på den tekniske side en central del i konceptet Web2.0, der dækker over, at internettet er på vej mod sin næste fase med øget interaktivet, funktionalitet og deltagelse på hjemmesider.

Navnenyt fra it-Danmark

Alexander Hoffmann, SVP, Technology & IT hos GlobalConnect, er pr. 1. maj 2026 forfremmet til EVP, Tech, IT & Security. Han skal fremover især beskæftige sig med at lede den fortsatte udvikling af en mere integreret og software-drevet infrastrukturplatform. Forfremmelse

Alexander Hoffmann

GlobalConnect

Netip A/S har pr. 1. maj 2026 ansat Ida Hyllested Friis som Key Account Manager ved netIP's kontor i Thisted. Hun kommer fra en stilling som Key Account Manager hos Københavns erhvervshus. Nyt job
Renewtech ApS har pr. 15. marts 2026 ansat Per Forberg som Account Manager for Sustainable Relations. Han skal især beskæftige sig med etablere nye partnerskaber med henblik på ITAD og sourcing kontrakter med hostingvirksomheder og strategiske slutbrugere. Han kommer fra en stilling som Nordic Key Account Manager hos Tesa. Han er uddannet hos Lund University og har en MBA i Management. Han har tidligere beskæftiget sig med at styrke salgsaktiviteter og partnerskaber på tværs af nordiske markeder. Nyt job

Per Forberg

Renewtech ApS

Pinksky ApS har pr. 1. maj 2026 ansat Jeppe Spanggaard, 29 år,  som Rådgivende konsulent, Partner. Han skal især beskæftige sig med Digitalisering med Microsoft-platformen. Han kommer fra en stilling som Microsoft 365 & SharePoint Specialist hos Evobis ApS. Nyt job

Jeppe Spanggaard

Pinksky ApS