JP vinder første slag mod Muhammed-hackere

Efter mere end en uges hackerangreb ser det nu ud til at Jyllands-Posten har vundet første slag i krigen mod Muhammed-hackerne. Men ingen ved, hvad der venter af store angreb, advarer sikkerheds-eksperter.

Siden sagen om de 12 tegninger af Muhammed rullede, har Metropol Online, som hoster jp.dk, arbejdet på højtryk for at afværge voldsomme angreb fra Muhammed-hackerne.

Og arbejdet har kastet frugt af sig og første slag i krigen om jp.dk er vundet, mener Alex Deichmann Jakobsen, som er udviklingschef hos Metropol Online.

Den vigtigste årsag til, at jp.dk nu kører mere stabilt, er at Metropol Online sidste fredag installerede en kraftigere firewall og adskilte jp.dk's server fra de øvrige sites.

Det har været med til at få hackerne til at skyde mere spredt mod danske websites, der angribes i noget, som it-eksperter ikke tøver med at kalde et "bombardement".

Metropol Online ved dog godt, at en kraftigere firewall og ip-filtrering langt fra kan garantere, at hackerangrebene stopper.

Hvem pisser længst?

- Det er lidt en hvem-pisser-længst konkurrence. Vi har afværget en række simple angreb, men nu opruster hackerne måske til mere avancerede angreb, siger Alex Deichmann Jakobsen.

Det bekræfter Preben Andersen, som er leder af sikkerheds-organisationen DK-Cert.

- Man kan ikke gardere sig mod denne type angreb. Man kan kun sætte sig ned og vente på, at det holder op, siger han.

Hackerangrebene har givet masser af ekstra arbejde for Metropol Online. Men der er i al fald en enkelt glædelig ting at se efter angrebet, fortæller Alex Deichmann Jakobsen.

- Kundernes sites har måske været nede i korte perioder. Men deres sikkerhed har på intet tidspunkt været i krise, siger Alex Dichmann Jakobsen.

Ulf Munkedal, som er direktør i it-sikkerhedsfirmaet FortConsult, bekræfter at antallet af hackerangreb mod danske websites er eksploderet.

- Vi er under bombardement. Antallet af succesfulde hackerangreb på danske domæner er steget fra normalt fem til 10 sider om ugen til 200 om ugen, siger Ulf Munkedal.

- I denne weekend alene blev 348 danske sider hacket, mens tallet for mandag nåede op på 60 angreb. Og det er helt sikkert på grund af Muhammed-tegningerne, siger Ulf Munkedal.

Læses lige nu

    Annonceindlæg fra Barco

    Er jeres mødelokaler sikre nok?

    Den moderne arbejdsplads er i stigende grad afhængig af mødelokaler til at fremme samarbejde, men dette skift medfører også stigende sikkerhedsudfordringer.

    Netcompany A/S

    Microsoft Operations Engineer

    Midtjylland

    Netcompany A/S

    IT Consultant

    Københavnsområdet

    Navnenyt fra it-Danmark

    IFS Danmark A/S har pr. 1. juni 2026 ansat Lasse Hounsgaard som AI Account Executive. Lasse skal især beskæftige sig med udrulning af IFS.ai Logistics i Norden. Lasse kommer fra en stilling som Manufacturing Account Executive hos Autodesk ApS. Lasse er uddannet cand.merc. i International Virksomhedsøkonomi. Lasse har tidligere beskæftiget sig med digitalisering af danske og nordiske virksomheder. Nyt job

    Lasse Hounsgaard

    IFS Danmark A/S

    Netip A/S har pr. 1. maj 2026 ansat Steffen Bendix Søjberg som Systemkonsulent ved netIP's kontor i Rødekro. Han kommer fra en stilling som Systemadministr,og har været i branchen i mange år. Nyt job
    Netip A/S har pr. 1. maj 2026 ansat Ida Hyllested Friis som Key Account Manager ved netIP's kontor i Thisted. Hun kommer fra en stilling som Key Account Manager hos Københavns erhvervshus. Nyt job
    Immeo har pr. 16. marts 2026 ansat Honey Arora som Senior Manager. Han kommer fra en stilling som Data Product Owner hos Centrica Energy. Nyt job

    Honey Arora

    Immeo