Dating.dk vil trække konkurrent i klagenævn

Datingsitet Dating.dk er stærkt utilfreds med, at den nystartede konkurrent I'm dating too benytter domænenavnet Dating2.dk. Dating.dk vil nu trække konkurrenten i Klagenævnet for Domænenavne.

Det nyetablerede datingsite I'm dating too er fra begyndelsen løbet ind i problemer med den Freeway-ejede Dating.dk med flere end en halv million brugere.

I'm dating too har valgt at placere datingsitet på domænenavnet Dating2.dk, og det skaber utilfredshed hos Dating.dk-ejerne Freeway.

- Vi har intet imod konkurrence, men vi vil ikke acceptere et plagiat af vores navn som eksempelvis Dating2.dk, siger medstifter af Freeway, Peter Sønderby.

Kræver domænenavn

- Hvis man vil være med i det her spil, så må man efter vores opfattelse selv finde på et domænenavn i stedet for at plagiere vores, siger Peter Sønderby.

Dating.dk's advokat Morten L. Wagner har nu rettet henvendelse til I'm dating too med krav om, at registreringen af domænenavnet Dating2.dk skal slettes hurtigst muligt.

Alternativt ønsker Dating.dk det konkurrerende domænenavn overdraget.

Talsmand for I'm dating too, Janus Hansen, tager henvendelsen fra Dating.dk's advokat roligt.

- Vi er imponerede over, at vi efter kun to dage på nettet tilsyneladende udgør en konkurrencemæssig trussel for Dating.dk, siger Janus Hansen.

Klagesag på vej

Han oplyser, at I'm dating too ikke har tænkt sig at efterkomme kravet fra Dating.dk.

Ifølge advokat Morten L. Wagner vil det resultere i en klage fra Dating.dk til Klagenævnet for Domænenavne i løbet af ganske kort tid.

I klagenævnet har Dating.dk tidligere fået medhold i andre sager.

Eksempelvis afgjorde nævnet i september sidste år, at registreringen af domænenavnet datind.dk omgående skulle slettes.

Det skete med henvisning til, at Dating.dk har erhvervet en såkaldt kendetegnsret til betegnelsen 'dating.dk'.

Dating.dk er "beskyttet imod, at andre erhvervsdrivende gør brug af betegnelsen dating.dk eller lignende betegnelser på en måde, som er egnet til at skabe forveksling med klagerens virksomhed", skriver nævnet i den tidligere afgørelse.

Konkurrenten fortsætter

Klagenævnet henviser i afgørelsen til en paragraf i markedsføringsloven, der fastslår, at erhvervsdrivende ikke må "benytte forretningskendetegn og lignende, som ikke tilkommer dem, eller benytte egne kendetegn på en måde, der er egnet til at fremkalde forveksling med andres."

Dating.dk's advokat Morten L. Wagner forventer, at Klagenævnet for Domænenavne af samme grund vil give Dating.dk medhold i en klage over domænenavnet Dating2.dk.

Hos I'm dating too fortsætter man indtil videre aktiviteterne.

- Vi arbejder videre med vores site for at gøre det til et attraktivt sted for vores målgruppe. Henvendelsen fra Dating.dk virker kun motiverende for os, siger Janus Hansen.

Annonce

Event: Computerworld Summit 2027 - København

Digital transformation | København

Styrk din digitale strategi med konkret brug af AI og ny teknologi. Mød 250 it-professionelle, få indsigter, løsninger og netværk på én dag. Computerworld Summit i København viser hvordan teknologi skaber forretningsværdi – her og nu.

20. maj 2027 | Gratis deltagelse

Navnenyt fra it-Danmark

IFS Danmark A/S har pr. 1. november 2026 ansat Emma Karlsson som Solution Architect. Emma skal især beskæftige sig med at forstå kundernes behov og vise, hvordan løsninger fra IFS kan skabe værdi for dem. Emma kommer fra en stilling som Industry Lead Solution Engineer & AI Champion hos Oracle. Emma er uddannet MSc Industrial Engineering and Management, MBA. Emma har tidligere beskæftiget sig med ERP-systemer på tværs af industrier, forretningsprocesser, implementering og presales. Nyt job

Emma Karlsson

IFS Danmark A/S

Systematic A/S har pr. 1. august 2026 ansat Casper Voldstedlund, 52 år,  som Director, Products. Han skal især beskæftige sig med drive produktudvikling inden for national sikkerhed og kritisk infrastruktur (NSI). Han kommer fra en stilling som Senior Director hos Stibo Systems A/S. Nyt job

Casper Voldstedlund

Systematic A/S

IFS Danmark A/S har pr. 1. oktober 2026 ansat Annette Macsay Mostrup som Channel Manager Nordics. Annette skal især beskæftige sig med at udvikle og styrke IFS’ kanal- og forhandlerøkosystem i Norden. Annette kommer fra en stilling som Regional Partner Manager Nordics hos Keepit. Annette har tidligere beskæftiget sig med partnerudvikling og kanalstrategi i virksomheder som Citrix, VMware, Splunk og Zscaler. Nyt job

Annette Macsay Mostrup

IFS Danmark A/S

Elbek & Vejrup A/S har pr. 15. august 2026 ansat Anne-Sofie Andreasen som Project Manager i Projekt & Service. Hun skal især beskæftige sig med ledelse og koordinering af projekter og serviceopgaver. Hun kommer fra en stilling som konsulent med fokus på digitale løsninger hos XFLow. Hun er uddannet cand.it. i IT, Kommunikation og Organisation. Hun har tidligere beskæftiget sig med analyse, udvikling, test og implementering af løsninger samt udarbejdelse af brugervejledninger. Nyt job

Anne-Sofie Andreasen

Elbek & Vejrup A/S