Firma bag dansk 3D-brætspil drejer nøglen om

Det århusianske it-firma Augmented Media opgiver drømmen om at skabe brætspil, der blander virkeligheden med 3D-animation. Jagten på en international partner var forgæves.

Jagten på en international samarbejdspartner har været forgæves for det lille århusianske it-selskab Augmented Media, der lukker ned og opgiver planerne om at skabe et 3D-brætspil.

Firmaet har ellers skabt en prototype, hvor hver spiller har et par briller på, som viser computerskabte billeder oven på de fysiske spillebrikker og spillebræt.

Nu er selskabet imidlertid løbet tør for midler.

- Vores plan var lagt sådan, at vi skulle have en aftale på plads inden nytår, og det lykkedes ikke. Vi har været i kontakt med de 20 største på verdensplan, og de har sagt, at det var tre år for tidligt, fortæller administrerende direktør og medstifter Troels Lange Andersen.

Ventureselskab med tab

Ventureselskabet Østjysk Innovation har skudt over en million kroner i Augmented Media og må foreløbig se langt efter at få noget ud af de penge.

Spilkonceptet er, at spillernes briller er koblet til en spilkonsol, som står for at beregne de nye billeder og sende dem tilbage til en videoskærm bygget ind i brillerne.

- Det har været det springende punkt, at det har været for dyrt at producere til, at det kan sælges på nuværende tidspunkt. Teknologien fungerer ellers upåklageligt, siger Troels Lange Andersen.

De store århusianske ambitioner har ført til en massiv pressedækning i Danmark, men det har ikke været nok til at kaste en pengestærk partner af sig.

Klar til at forsøge igen

Augmented Media har således været i kontakt med både konsolproducenter, verdens største brætspilproducent, computerspil-forlag og koncerner inden for underholdningsindustrien uden at få bid.

Troels Lange Andersen og de to medstiftere af selskabet, Bjørn Winther Nielsen og Sune Kristensen, er alle i stedet på udkig efter nyt arbejde.

Rettighederne til spilkonceptet ligger nu hos Østjysk Innovation, men stifterne er klar til at tage konceptet op igen, hvis det bliver økonomisk muligt i de kommende år.

Relevante link

Video med Augmented Medias spilkoncept

Annonce

Navnenyt fra it-Danmark

Norriq Danmark A/S har pr. 1. april 2026 ansat Sascha Trebbien Klinggaard som Lead Consultant. Hun skal især beskæftige sig med at facilitere tæt partnerskab og strategisk behovsafdækning hos vores kunder. Hun kommer fra en stilling som Senior Business Analytics Consultant hos Twoday Kapacity. Hun er uddannet hos Copenhagen Business School og har en Master's degree,Finance & Strategic Management 2014 - 2016. Nyt job

Sascha Trebbien Klinggaard

Norriq Danmark A/S

Netip A/S har pr. 17. august 2026 ansat Jesper U. Sørensen som Seniorkonsulent ved netIP's kontor i Esbjerg. Han kommer fra en stilling som Chief Technology Officer hos NetSec ApS, hvor han også var partner. Nyt job
Stine Willemoes Kondrup, Senior Project Manager hos Ascom, har pr. 22. juni 2026 fuldført uddannelsen Master i it, linjen i organisation på Aalborg Universitet via It-vest-samarbejdet. Færdiggjort uddannelse
Elbek & Vejrup A/S har pr. 1. august 2026 ansat Nathalie Kajberg Knudsen som Supportkonsulent i Evita/Forsyning. Hun skal især beskæftige sig med support af Evita/Forsyning samt bidrage til videreudviklingen af supportsetup på Evita og Appia. Hun kommer fra en stilling som support indenfor Kundeadministration og Afregning hos KMD Easy Energy. Hun har tidligere beskæftiget sig med kørselskoordinering og kørselsledelse hos FKS Slamson og Godik. Nyt job

Nathalie Kajberg Knudsen

Elbek & Vejrup A/S