Ombudsmand: Net-auktioner på kant med loven

De syv største danske internetauktioner er alle på kant med loven, viser en ny undersøgelse fra Forbrugerombudsmanden. Internetauktionerne trues med politianmeldelser, hvis de ikke strammer op.

Landets syv største internauktioner er på kant med loven, viser en ny undersøgelse gennemført af Forbrugerombudsmandens jurister.

- Vi havde en mistanke om, at der var en del at komme efter, og den er desværre blevet bekræftet, siger jurist hos forbruger-ombudsmanden, Tina Pedersen.

Problemer hos alle

Tina Pedersen ønsker ikke at sætte navn på de enkelte auktionshuse.

Undersøgelsen omfatter imidlertid de syv største danske internetauktioner - blandt dem er auktionshuset Bruun Rasmussen, Lauritz.com, Gauguin Auktioner og QXL.dk.

Ifølge Tina Pedersen er alle de syv undersøgte auktionshuse på den ene eller anden måde i konflikt med aftalelovens bestemmelser om eksempelvis fortrydelsesret.

- Nogen oplyser ikke i tilstrækkelig grad om, at forbrugerne har fortrydelsesret på deres køb, mens andre har opstillet ulovlige vilkår, siger Tina Pedersen.

- Vi er også betænkelige ved, at nogle auktionshuse mener, at de kan udelukke forbrugere, der efter deres opfattelse misbruger fortrydelsesretten, siger hun.

Trues med politiet

Tidligere har en række internetauktioner hævdet, at de slet ikke var omfattet af forbrugeraftaleloven, men af den særlige lovgivning for auktioner, der blandt andet begrænser fortrydelsesretten.

Justitsministeriet har imidlertid allerede i 2004 fastslået, at det er forbrugeraftaleloven og reglerne om fjernsalg, der gælder, oplyser Tina Pedersen.

- Og nu synes vi efterhånden, at internetauktionerne har haft længe nok til at rette ind efter den afgørelse. Vi er i dialog med auktionerne nu, men sker der ikke noget i løbet af kort tid, vil vi overveje yderligere retsskridt, siger Tina Pedersen.

Hun henviser til, at overtrædelse af eksempelvis fortrydelsesretten er strafbart, og at der derfor kan blive tale om politianmeldelser.

Klager fra forbrugere

Udover problemerne med fortrydelsesretten er Forbrugerombudsmandens jurister også kritiske overfor en række andre forhold hos landets syv største internetauktioner.

Det gælder blandt andet vilkår om betaling, levering og erstatning. Endvidere er der enkelte steder problemer med beskrivelsen af varerne.

Der er også kritik af flere internauktioners praksis med at sende e-mail til mulige købere med en påmindelse om, at en auktion er ved at udløbe.

Det minder ifølge Tina Pedersen lidt for meget om spam med henblik på at fremme salget.

Forbrugerombudsmanden iværksatte undersøgelsen af internetauktionerne i 2005.

Det skete ifølge Tina Pedersen på baggrund af et stigende antal henvendelser fra forbrugere og flere sager i medierne om internetauktioner, der var på kant med reglerne.

- Vi håber, at vores undersøgelse får både de undersøgte internetauktioner og andre til at stramme op, siger Tina Pedersen.

Relevante links

Forbrugerombudsmanden om netauktioner (PDF)

Læses lige nu

    Navnenyt fra it-Danmark

    Netip A/S har pr. 1. maj 2026 ansat Ida Hyllested Friis som Key Account Manager ved netIP's kontor i Thisted. Hun kommer fra en stilling som Key Account Manager hos Københavns erhvervshus. Nyt job
    Pinksky har pr. 1. maj 2026 ansat Alexander Skou Henkel, 39 år,  som Rådgivende konsulent. Han skal især beskæftige sig med optimering af forretningsprocesser i Microsoft platformen. Han kommer fra en stilling som IT forretningskonsulent hos Evobis ApS. Han har tidligere beskæftiget sig med forretningsudvikling i Microsoft platformen. Nyt job
    Den danske eID-virksomhed Idura har pr. 1. april 2026 ansat Kari Lehtimäki som Country Manager. Han skal især beskæftige sig med at styrke kendskabet til Iduras løsninger i Finland samt fremme samarbejdet med økosystemet omkring det finske Trust Network. Han kommer fra en stilling som Salgschef hos Telia Finland. Han er uddannet uddannet civilingeniør (M.Sc. Tech.) og medbringer ledelse, markedsindsigt og praktisk erfaring. Han har tidligere beskæftiget sig med salg og forretningsudvikling inden for Telias trust services-forretning. Nyt job

    Kari Lehtimäki

    Den danske eID-virksomhed Idura

    Pinksky ApS har pr. 1. maj 2026 ansat Dan Toft, 29 år,  som Rådgivende konsulent, Partner. Han skal især beskæftige sig med digitalisering med Microsoftplatformen. Han kommer fra en stilling som Microsoft 365 & SharePoint Specialist hos Evobis ApS. Han er uddannet datamatiker. Han har tidligere beskæftiget sig med Microsoft 365 og SharePoint udvikling. Nyt job

    Dan Toft

    Pinksky ApS