Unwire og TDC vinder årets e-handelspris


Publiceret d. 16. marts 2006 kl. 20.16


Annonce:
 
ANNONCE:
 
92 opstillede kandidater, og fem der gik hjem med en førstepræmie.

Torsdag aften blev årets e-handelspris uddelt i Børsbygningen med IT-Branchen som arrangør og vært.

Hovedprisen, e-handel mellem virksomheder, gik i år til Unwire, der sælger løsninger, som kan håndtere mobile tjenester af alle slags.

De færreste forbrugere kender til firmaet, men ifølge dommernes motivering har det flere årlige transaktioner end PBS.

Titlen som bedste e-handelsløsning til forbrugere blev tildelt musikbutikken fra TDC Totalløsninger, tdcmusik.dk.

Ægte e-business
I de andre kategorier løb Byggestart.dk med titlen som årets bedste nystarter, foran blandt andet Engodsag.dk og Wimax-udbyderen Clearwire, mens prisen for bedste e-service gik til IBM Food & Agro for landmandsportalen.dk, der bliver brugt af 75 procent af danske landmænd.

En af årets tendenser var den store udbredelse af ægte e-business, ifølge Morten Kamper, direktør for Foreningen for Dansk Internet Handel.

Han hæfter sig ved, hvordan handel på websiden i stigende grad bliver helt integreret med firmaets økonomistyringssystem.

- Det nye er, at vi nu også ser det hos små virksomheder og nystartere, så selvom det ikke er så nemt, som det lyder, så er det blevet væsentligt nemmere for en virksomhed at drive rigtig e-business og ikke bare handel over nettet, siger han.

Overliggeren hæves hvert år
Kommunikationsdirektør Henrik Egede fra IT-Branchen, er imponeret over det stadigt stigende niveau.

- Overliggeren bliver hvert år hævet et stykke for hvad, der er rigtig godt. I dag ser vi mange services, der var en sjældenhed for to-tre år siden, for eksempel integration med mobile platforme eller kombinationer, hvor forbrugeren får en meget avanceret adgang til information, siger Henrik Egede, kommunikationsdirektør i IT-Branchen.

Som eksempel nævner han fastfood-siden Just-Eat.dk, hvor man inden pizzaen bestilles kan tjekke, hvilke pizzeriaer Fødevarestyrelsen har uddelt sure smiley'er til.

Just-Eat.dk fik en tredjeplads i kategorien e-handel til forbrugere.

Årets e
TV2 Sputnik, der sælger film og tv-udsendelser over internettet, fik årets specialpris, der gives til en nytænkende og innovativ løsning. Og blandt publikum var engodsag.dk favoritten, der løb med årets publikumspris.

Som noget nyt uddelte dommerpanelet prisen "årets e" til en ildsjæl inden for e-handel.

Det blev Thomas Madsen-Mygdal, der fik æren, fordi han med dommernes ord er et "konstant forbillede og en konstant fornyer af den danske e-handelsbranche".

Thomas Madsen-Mygdal er blandt andet arrangør af Reboot-konferencerne og var som 17-årig medstifter af Danmarks første webbureau, Mondo, tilbage i 1995.

Relevant link

ehandelsprisen.dk



Alle artikler om:
TDC Totalløsninger, Netkultur


Kommentarer - Debatoversigt


Der er endnu ikke nogen kommentarer til denne artikel. Du kan skrive en kommentar ved at udfylde nedenstående formular
Kommentér
Titel:

Ytringer på debatten er afsenders eget ansvar - læs debatreglerne

Forsiden lige nu

Lægger du mærke til de mere eller mindre skjulte reklamebudskaber, når du ser videoer på nettet? Vi har taget et kig på fem utrolige danske videoer, som er blevet virale hit.
23. maj 2012 kl. 16.05 | læs »

ComputerViews: Den værste app-hype er ved at have lagt sig, og nu ser vi konturerne af fremtidens app-design. Men hvordan udnytter man de mobile muligheder optimalt?
23. maj 2012 kl. 13.40 | læs »

Næsten 200 IBM-ansatte får med få timers varsel sidste arbejdsdag i dag. Ingen var orienteret forud for dagens massefyring, som effektueres øjeblikkeligt.
23. maj 2012 kl. 13.54 | læs »

Næsten 200 ansatte hos IBM mister i dag jobbet. Forfærdeligt, siger personaleforeningen, som dog er glad for rigtig gode vilkår for de fyrede.
23. maj 2012 kl. 15.33 | læs »





 
White papers
This White Paper, written by IDC and commissioned by Symantec, focuses upon the importance of...

De sociale medier har åbnet for forretningsmuligheder uden fortilfælde. Men prisen er alvorlige...

I dette white paper kan du læse om, hvorfor god projektledelse handler om mennesker, målsætninger...

 


Mest læste seneste uge

Kan gratis sikkerhedssoftware virkelig beskytte din pc? Svaret er ja, hvis du vælger det rette produkt. Læs her en test af de mest pålidelige gratis sikkerhedsprogrammer.

Flyselskabet SAS har brugt op mod trekvart milliarder kroner og seks år på at udskifte sit bookingsystem. Undervejs har der været flere projekt-udfordringer, som kulminerede en vinternat med en big bang-migrering.

To danske it-studerende har udviklet et program, der kan suge kundernes CPR-numre ud af teleselskaberne.

Hvis du har downloadet denne app, så har du måske hentet skadelig kode ned.

Her er forklaringen på, at IBM Danmark med direktør Lars Mikkelgaard-Jensen i spidsen fyrer 170 medarbejdere.