Hjemmebyggede CMS-systemer er et hit

Tema: Markedet for CMS-systemer bugner af både danske og internationale produkter. Alligevel er langt størsteparten af de mest besøgte danske hjemmesider baseret på systemer, som ejerne selv har lavet.

En opgørelse fra december måned viser, at størsteparten af de mest besøgte danske hjemmesider bygger på CMS-løsninger, som ejerne selv har udviklet.

Opgørelsen tager udgangspunkt i Foreningen for Danske Internetmediers (FDIM) liste over de omkring 100 mest besøgte danske hjemmesider.

84 procent er hjemmebyggede

CMS-konsulenten Janus Boye har undersøgt, hvilke CMS-løsninger, de populære hjemmesider er baseret på, og er kommet frem til, at hele 84 procent af siderne bygger på et hjemmelavet CMS.

- Det skyldes primært, at de danske leverandører ikke har fokuseret ret meget på de store hjemmesider, fordi de er for svære at sælge til. Omkring 1997-98 udviklede mange af virksomhederne deres egne systemer, som de så har valgt at holde fast i, fordi de nu engang har vænnet sig til dem, forklarer Janus Boye.

I 2004 foretog han en lignende optælling, og dengang var andelen af hjemmelavede systemer på 90 procent.

Webprogrammører var der i forvejen

EDC Mæglerne er en af de virksomheder, der ligger på FDIM's topliste og som har valgt at lave sit eget CMS.

- Det er en grundlæggende del af kulturen i EDC, at vi først afdækker, om det er noget, vi selv kan klare, frem for bare at købe os til det. Da vi i 2001 skulle have et system, havde vi allerede en del webprogrammører i firmaet, og derfor var det meget naturligt, at de tog sig af at udvikle vores CMS, siger informationschef Jan Normann.

Toplisten fra FDIM indeholder ud over flere ejendomskæder også mange af de store internetaviser.

Enkelte af aviserne har dog valgt at købe sig til et CMS. Blandt andet valgte JP/Politikens Hus sidste år et system fra norske Escenic, og Danmark Radios hjemmeside er nu baseret på Microsoft CMS.

CMS-leverandørerne har altså ikke formået at komme ind i varmen hos de største hjemmesider i Danmark. Hos en af de danske producenter, Synkron, lyder forklaringen:

- For det første har virksomhederne allerede selv store it-afdelinger, og derfor vil man helst lave opgaven internt. For det andet skal systemerne kunne integreres meget dybt i virksomheden, og funktionaliteten skal i høj grad tilpasses virksomhedens specifikke behov, så det er svært at komme ind som ekstern producent, forklarer kommunikationsansvarlig Andreas Johannsen.

Læses lige nu

    Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse

    Cyberdivisionen søger IT-supporterelever til lokal IT på Flyvestation Skalstrup

    Region Sjælland

    Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse

    IT-specialister til WAN, Routing og Switching

    Nordjylland

    Zealand Business College

    Faglig teamleder til IT Drift & Support

    Region Sjælland

    Navnenyt fra it-Danmark

    Sharp Consumer Electronics har pr. 1. april 2026 ansat Daniel Eriksson som salgsdirektør for de nordiske lande. Han skal især beskæftige sig med at accelerere virksomhedens vækst i Norden. Han kommer fra en stilling som nordisk salgsdirektør hos Hisense. Han har tidligere beskæftiget sig med detailhandel, kommerciel strategi og markedsudvidelser med bemærkelsesværdige resultater til følge. Nyt job

    Daniel Eriksson

    Sharp Consumer Electronics

    IFS Danmark A/S har pr. 2. marts 2026 ansat Marlene Gudman som HR Business Partner. Hun skal især beskæftige sig med HR i Danmark og Norden og lede udvalgte internationale HR-projekter. Hun kommer fra en stilling som Nordic Lead HR Business Partner hos Salesforce. Hun har tidligere beskæftiget sig med international HR med fokus på udvikling af og udfordringer i HR ud fra et forretningsperspektiv. Nyt job

    Marlene Gudman

    IFS Danmark A/S

    IFS Danmark A/S har pr. 1. juni 2026 ansat Lasse Hounsgaard som AI Account Executive. Lasse skal især beskæftige sig med udrulning af IFS.ai Logistics i Norden. Lasse kommer fra en stilling som Manufacturing Account Executive hos Autodesk ApS. Lasse er uddannet cand.merc. i International Virksomhedsøkonomi. Lasse har tidligere beskæftiget sig med digitalisering af danske og nordiske virksomheder. Nyt job

    Lasse Hounsgaard

    IFS Danmark A/S

    netIP har pr. 1. juni 2026 ansat Heidi Winther som Supportkonsulent ved netIP's kontor i Herning. Hun kommer fra en stilling som IT-Supporter hos Holstebro Kommune. Nyt job