TDC's kabelnet åbnes for konkurrenters bredbånd

IT- og Telestyrelsen er gået i gang med i detaljer at planlægge et indgreb, som skal åbne TDC's kabel-tv-net for konkurrenterne, så de kan levere bredbånd igennem det.

Fremover kan danske forbrugere ikke bare købe bredbånd fra flere forskellige selskaber igennem telefonstikket – de vil også kunne vælge mellem flere forskellige leverandører i kabel-tv-stikket.

Allerede i dag er TDC forpligtet til at give konkurrenterne adgang til selskabets telefonnet og dermed telefonstikket i de danske hjem, så også konkurrenterne kan levere bredbånds-internet igennem det.

IT- og Telestyrelsen vil gerne have, at det samme bliver tilfældet med TDC's kabel-tv-net og det kabel-tv-stik, som TDC ejer. I dag er de forbeholdt TDC og TDC's eget bredbåndsprodukt Webspeed.

Konkurrencen skal stimuleres

Med indgrebet håber IT- og Telestyrelsen i løbet af i år at åbne for konkurrenternes adgang til TDC's kabel-tv-net, som dækker omkring halvanden million husstande. Det svarer til omkring to tredjedele af alle husstande i Danmark.

Dermed kan forbrugerne se frem til at priserne på bredbånd fra stuens kabeltv-stik falder, ligesom det skete, da TDC blev tvunget til at åbne telefon-nettet for konkurrenternes bredbånd.

– Der er brug for at styrke konkurrencen på markedet for bredbåndsinternet. Det kan være en hindring for konkurrencen, at der ikke er adgang for TDC’s konkurrenter til at levere bredbånd via TDC’s kabeltv-net, har kontorchef i IT- og Telestyrelsen, Jakob Willer, tidligere forklaret til Computerworld.

IT- og Telestyrelsen tilføjer dog, at det i første omgang skal undersøges, om der overhovedet er en efterspørgsel fra TDC's konkurrenter på at levere internet gennem TDC's kabel-tv-net.

Blot en formalitet

Men det er blot en formalitet, for flere af konkurrenterne har overfor Computerworld understreget, at de meget gerne vil have den adgang.

For eksempel Cybercity, der i årevis har forsøgt at få adgang til TDC's kabel-tv-net.

– Vi efterspørger helt klart muligheden for at levere internet til kunderne igennem TDC's kabel-tv-net. Vi vil meget gerne udvide vores forretning på den måde og supplere de nuværende adgangsveje med kabeltv-nettet, siger Cybercitys regulatoriske chef, Nicholai Kramer Pfeiffer.

Han håber, at IT- og Telestyrelsen arbejder hurtigt, så adgangen kommer inden, der er gået et år.

– Mange af de data, som IT- og Telestyrelsen allerede har indsamlet, kan genbruges, ligesom styrelsen efterhånden er i god træning med den slags indgreb. Så jeg håber da, at indgrebet kommer, inden der er gået et år, siger Nicholai Kramer Pfeiffer.

Event: Årets CISO 2026

Sikkerhed | København

Vi glæder os til at løfte sløret for flere detaljer til denne konference. I mellemtiden kan du tilmelde dig og dermed have tidspunktet reserveret i din kalender.

22 oktober 2026 | Gratis deltagelse

Navnenyt fra it-Danmark

Guardsix har pr. 1. april 2026 ansat Annbritt Andersen som Global Chief Revenue Officer (CRO). Hun skal især beskæftige sig med at geare organisationen til en markant skalering i Europa. Hun har tidligere beskæftiget sig med globale kommercielle strategier for nogle af branchens allerstørste spillere, herunder Microsoft. Nyt job
Guardsix har pr. 1. maj 2026 ansat Louise Sara Baunsgaard som Global Marketing & Communications Director. Hun skal især beskæftige sig med at positionere virksomheden som et europæisk alternativ i en tid, hvor cybersikkerhed i høj grad handler om geopolitik. Hun kommer fra en stilling som Co-Founder og CMO hos Get BOB. Hun er uddannet Ba.ling.merc fra CBS og har desuden en Mini MBA i marketing. Hun har tidligere beskæftiget sig med marketing og kommunikation i ledende nordiske roller hos bl.a. Meta og Nets. Nyt job
Netip A/S har pr. 1. maj 2026 ansat Steffen Bendix Søjberg som Systemkonsulent ved netIP's kontor i Rødekro. Han kommer fra en stilling som Systemadministr,og har været i branchen i mange år. Nyt job