1,2 milliarder kroner ender den samlede regning med at lyde på, når Danske Bank i påsken flytter sine to nyindkøbte irske banker over på koncernens fælles platform.
For Danske Bank var det en betingelse for overtagelsen af National Irish Bank og Northern Bank, at de to banker gik ind på at skrotte alle eksisterende systemer.
Den blev imødekommet, hvilket medarbejderne siges at være glade for, eftersom de er trætte af omfattende papirarbejde og manuelle arbejdsgange.
Ikke desto mindre venter der de omkring 3.000 medarbejdere fordelt på 180 filialer og med omkring fem millioner kunder en kolossal omvæltning, når de møder på arbejde tirsdag efter påske.
Ny hverdag
De skal logge på nye computere med et nyt bruger-ID og møde nye systemer, nye arbejdsgange, nye produkter – foruden nyt logo, brevpapir, kuglepenne osv. Saneringen er total.
Pris: 1,2 milliarder kroner. Sådan jævnt fordelt med 600 millioner kroner til systemudvikling og resten til eksempelvis nye netværk, routere, telefoni, pc’er, printere med meget mere. Alt it-relateret skiftes ud. Gammel hardware sælges.
I påskedagene flyttes hardware, og der trykkes også på knappen for det helt centrale element – datakonverteringen. For banken betyder inkorporeringen af de irske banker, at koncernens nu omtrent 70 millioner daglige transaktioner øges med 15 procent.
Afslappet chef
Manden med ansvaret for, at det hele nu også fungerer ni arbejdsdage fra denne fredag, er Peter Schleidt, souschef i bankens Koncern Service Center med 4.500 medarbejdere, herunder omkring 1.500 udviklere.
13 dage før D-dag sidder han og ser ganske afslappet ud. Samtidig med at han ikke lægger skjul på, at noget naturligvis vil gå galt.
Det skal bare helst være i småtingsafdelingen.
– Vi har kørt 55.000 testcases på tværs af alle banksystemerne – oprettet kunder, bevilget lån og så videre. Her havde vi ingen fejlmeldinger i alvorligste kategori, “Severity 1”, og 15 fejlmeldinger i næstalvorligste, “Severity 2” – der hvor det stadig gør ondt, og der skal udføres manuelle transaktioner, fortæller han.
Det irske it-projekt er det største, Peter Schleidt forventer at være med til nogensinde. Selv hvis Danske Bank skulle opkøbe større banker i andre lande, vil det næppe måle sig, mener han.
Nye forretningsmetoder
I en sammenligning med for eksempel overtagelsen af BG Bank kunne man der stort set flytte data med et konverteringsprogram.
– Det irske projekt er noget helt andet – af flere årsager. For det første flytter du også forretningskoncepterne; de skal til at drive forretning på en helt ny måde. For det andet skal vi forholde os til ny lovgivning og helt andre regler – oven i købet i to forskellige lande – republikken Irland og Nordirland med sin britiske tilknytning.
Han understreger, at udviklingsarbejdet vil komme koncernen til gode også andre steder, i og med at en væsentlig del af det nyudviklede vil blive genbrugt i andre lande.
– For hvert nyt land, vi går ind i, bliver forskellene mindre og mindre.
Geografiske forskelle har Danske Bank i øvrigt fået at mærke på flere områder. Ikke mindst på kommunikationsområdet. Medarbejderne har fået lovning på både en pc og bredbåndsopkobling til brug for e-læring.
Besværligt bredbånd
Men løftet om bredbånd er i nogle tilfælde svært at holde på grund af det lokale teleselskab. Sågar en bankfilial – i den lille, irske by Dover – har stadig ikke et rigtigt netværk, men kun ISDN.
– Det irske teleselskab, der ligesom i Danmark har monopol på det fysiske net, har ikke været ude med gravkoen endnu. Der er store problemer på den konto, siger Peter Schleidt – med den tilføjelse, at han sjældent roser TDC, men fristes til det efter at have oplevet den irske virkelighed.
Den massive opgave har taget et år, og for at klare den har Danske Bank støvsuget det danske marked for udviklere.
330 eksterne konsulenter havde banken suget til sig, da bølgerne gik højest - og de er nu ved at blive sluset ud på markedet igen.
Denne artikel stammer fra fredagens trykte udgave af Computerworld, hvor du kan læse mere om Danske Banks gigantiske it-projekt.
