Med slogans som “hurtigere end sin egen skygge” buldrer reklametrommerne lige nu for TDC’s datakort til selskabets 3G-net.
Men 3G-nettets 384 kilobit/s – som kun opnås på en god dag i medvind – vil føles som sneglefart, når det længe ventede gennembrud for WiMAX kommer, med masser af megabit-båndbredde.
– Et kommercielt netværk med stor volumen og dækning kunne rulles ud i Danmark fra midten af 2006, hvis frekvenserne var der. Det bliver i første omgang frekvenserne, der bliver det store problem i Danmark, vurderer ansvarlig for forretningsudvikling Uffe Toft fra Alcatel Danmark.
Frekvenser på vej
Men flere frekvenser er på vej, lyder det fra IT- og Telestyrelsen, der har planlagt at uddele dem i begyndelsen af 2007.
– Vi skal først have lavet nogle grundige undersøgelser af, hvilken fremgangsmåde, der er den bedste, men vi forventer, at det bliver en auktion. Vi har foreslået, at landet inddeles i flere zoner med forskellige frekvenspakker, så interesserede kan sammensætte deres egen samling af tilladelser, forklarer Kristian Borten, specialkonsulent i IT- og Telestyrelsen.
Siden december 2004 har Styrelsen sagt nej til alle interesserede i de ledige frekvenser, som loven foreskriver, når der er optræk til knaphed på et frekvensbånd.
Det har dog siden december 2005 været muligt at få tidsbegrænsede licenser.
Kamp om båndet
Inden der blev lukket for nye, landsdækkende licenser, fik Sonofon og Danske Telecom, der står bag Clearwire, hver sikret sig en i 3,5 GHz-båndet.
TDC har en licens omkring 3,6 GHz, men med begrænsninger nogle steder i landet.
Frekvenserne har betydning for, hvor brugbar en licens er, for når standardiseret WiMAX-udstyr begynder at vælte ud fra producenterne, går de efter de mest almindelige frekvenser først.
Ifølge Peter Jerry Sørensen, direktør for Danske Telecom, er der internationalt opstået enighed omkring at satse på 3,5 GHz-båndet, mens frekvenserne mellem 3,6 og 3,8 GHz, hvor IT- og Telestyrelsen har flest ledige frekvenser, ifølge direktøren, bliver sværere at finde udstyr til.
– Alle drømmer om at få en Wi-Fi-situation med WiMAX, men det kræver, at der er enighed om at bruge de samme frekvenser – på samme måde som Wi-Fi kører på 2,4 GHz overalt.
Ud over Clearwire har Butler Networks mere ubemærket opbygget et WiMAX-netværk med 120 sendemaster, der dækker stort set alle landets byer med mere end 10.000 indbyggere. Men her bliver der vekslet mellem mange forskellige frekvensbånd.
– Vi kunne ikke få en landsdækkende licens, så vores net er stykket sammen af forskellige frekvenser, forklarer administrerende direktør Søren Støvring-Hallsson.
Tripleband-indstikskort
Derfor vil et standard WiMAX-indstikskort til den bærbare som udgangspunkt ikke kunne bruges på hele Butler Networks’ netværk rundt om i landet.
Men Søren Støvring-Hallsson satser på, at der med tiden kommer dual- og tripleband-indstikskort – på samme måde som GSM-mobiltelefoner i dag som standard kan bruge tre forskellige frekvensbånd.
– Når udstyret er der, vil vi også komme med et produkt, hvor man kan bruge vores net på farten med et indstikskort. Det kan blive i starten af næste år, fortæller Søren Støvring-Hallsson.
Peter Jerry Sørensen fra Danske Telecom er dog mindre optimistisk. Han mener ikke, at den lille antenne, der sidder på et indstikskort, vil give en god nok WiMAX-modtagelse indendørs.
– Det vil kunne bruges udendørs, men det er der jo ingen, der gør, siger han.
Denne artikel stammer fra fredagens trykte udgave af Computerworld
