Erhvervslivet slipper billigt fra ny medielicens

Kulturminister Brian Mikkelsen (K) lægger op til at lade erhvervslivet slippe billigt ved indførelsen af den nye medielicens, der vil udvide licensbegrebet til også at omfatte computere og visse mobiltelefoner.

En halv milliard kroner. Så meget står erhvervslivet til at få i årlig rabat med indførelsen af en ny medielicens, der udover radio og fjernsyn kommer til at omfatte computere og vise mobiltelefoner.

I dag skal virksomheder betale en såkaldt erhvervslicens for hvert lokale med tv-apparater eller radioer og en ny licens for hvert femte apparat.

Den model ville have påført erhvervslivet en udgift på op mod en halv milliard kroner, hvis den blev overført direkte til den nye medielicens for både tv, radio, computere og visse mobiltelefoner, anslår Dansk Industri.

- Det ville blive utroligt dyrt for virksomhederne, der jo alle har både computere og mobiltelefoner. På det punkt er Kulturministeriet heldigvis kommet os i møde ved at lægge op til, at erhvervslivet ikke skal betale mere i fremtiden end i dag, siger direktør i Dansk Industri, Poul Scheuer.

Ingen stigninger for firmaer

Af kulturminister Brian Mikkelsens (K) udspil til den nye medielicens fremgår det, at licensen for erhvervslivets vedkommende skal gennemføres, så den samlede licensbetaling holdes på det nuværende niveau.

Den nærmere model skal fastlægges af DR og repræsentanter for erhvervslivet, hvis kulturminister Brian Mikkelsen kan samle et politisk flertal for medieudspillet.

Ifølge Computerworlds oplysninger har DR tidligere over for Kulturministeriet lagt op til, at erhvervsvirksomheder og institutioner samlet set skulle til at betale et større licensbidrag end de nuværende 65 millioner til 70 millioner kroner årligt.

Dansk Industri har omvendt argumenteret for, at licensen for erhvervsvirksomheder helt skulle afskaffes.

Alle betaler hjemme

- Som udgangspunkt er vi tilfredse med, at man nu lægger op til, at erhvervslivet ikke skal betale mere end tidligere. Men vi finder det principielt urimeligt, at erhvervslivet overhovedet skal betale noget. Licensen for erhvervslivet burde afskaffes, når man indfører en medielicens, siger Poul Scheuer.

Han mener, at en medielicens for både tv, radio, computere og mobiltelefoner vil betyde, at stort set ingen husstande længere går fri for at betale.

Derfor vil alle ansatte og ledelsen i virksomhederne ifølge Poul Scheuer allerede have betalt deres del af licensen, når de møder på arbejde.

Og derfor burde arbejdspladserne ifølge Poul Scheuer fritages for den nye medielicens.

I Kulturministeriet understreger kontorchef Lars Banke, at der endnu ikke ligger fast, præcis hvordan den ny medielicens skal indføres for erhvervslivet.

Den konkrete model kommer blandt andet til at afhænge af den kommende tids politiske forhandlinger.

Relevante link

Regeringens medieudspil (pdf)

Læses lige nu

    Navnenyt fra it-Danmark

    Alexander Hoffmann, SVP, Technology & IT hos GlobalConnect, er pr. 1. maj 2026 forfremmet til EVP, Tech, IT & Security. Han skal fremover især beskæftige sig med at lede den fortsatte udvikling af en mere integreret og software-drevet infrastrukturplatform. Forfremmelse

    Alexander Hoffmann

    GlobalConnect

    Pinksky ApS har pr. 1. maj 2026 ansat Jeppe Spanggaard, 29 år,  som Rådgivende konsulent, Partner. Han skal især beskæftige sig med Digitalisering med Microsoft-platformen. Han kommer fra en stilling som Microsoft 365 & SharePoint Specialist hos Evobis ApS. Nyt job

    Jeppe Spanggaard

    Pinksky ApS

    Netip A/S har pr. 1. april 2026 ansat Claus Berg som Account Manager ved netIP's kontor i Esbjerg. Han kommer fra en stilling som Client Manager hos itm8. Nyt job

    Claus Berg

    Netip A/S

    IFS Danmark A/S har pr. 1. april 2026 ansat Sarah Warm som Account Executive, Energy & Utilities. Hun skal især beskæftige sig med salg af IFS' løsninger til nye kunder inden for energibranchen. Hun kommer fra en stilling som Account Executive hos Synergy Investment Group i Holland. Hun er uddannet BSc Economics and Business Economics, Neuroscience & MSc Business Administration Digital Business. Hun har tidligere beskæftiget sig med Solution Sales & Cybersecurity. Nyt job

    Sarah Warm

    IFS Danmark A/S