30.000 husstande rammes af ny medielicens

Kulturministeriet anslår, at cirka 30.000 husstande vil blive ramt af en ny medielicens, der udvider licensbegrebet til også at omfatte computere og eksempelvis visse mobiltelefoner.

Cirka 30.000 nye husstande skal til at betale licens, hvis kulturminister Brian Mikkelsen (K) kan samle flertal for en ny medielicens.

Den nye licens skal udvide licensbegrebet til udover radio og tv også at gælde for eksempelvis computere og visse mobiltelefoner og iPods.

Ifølge kontorchef i Kulturministeriet Lars Banke er de 30.000 et cirkatal for perioden frem til 2010.

- Ministeren kan med sikker stemme sige, at det her ikke vil ramme specielt mange husstande lige nu. Vores vurdering er, at det vil få betydning for cirka 30.000 husstande i medieforligsperioden frem til 2010, siger Lars Banke.

Betaler per husstand

Han fortæller, at udgangspunktet også fremover er, at man betaler per husstand og ikke per apparat.

- Det vil sige, at det kun er dem, der i dag ser tv via computeren og ikke har hverken tv eller radio og som ikke hidtil har været forpligtet til at betale licens, der nu skal til at betale, siger Lars Banke.

Dermed er der ikke lagt op til en ændring af husstandsprincippet for privatpersoner. Også i dag gælder licensen for alle licenspligtige apparater i en husstand.

Ifølge Lars Banke er det nye i ministerens oplæg, at man udvider licensbegrebet fra de traditionelle tv og radio-apparater til også at omfatte andre apparater, der er egnede til at modtage tv-signaler.

Af regeringsudspillet fremgår det, at medielicensen skal omfatte alle apparater, "der er i stand til at modtage billedprogrammer og - tjenester."

Lars Banke oplyser, at man ikke lægger op til at skelne mellem om en computer har tv-turner eller ej, idet det under alle omstændigheder er muligt at se tv via internettet.

Han understreger, at der indtil videre er tale om et regeringsudspil, og at de endelige bekendtgørelser vil komme til at afhænge af den kommende tids forhandlinger.

Relevante link

Regeringens medieudspil (pdf)

Læses lige nu

    Annonceindlæg fra Thales

    AI gør de ondsindede bots både billigere og sværere at stoppe

    Kunstig intelligens har ikke bare givet virksomheder nye muligheder.

    Navnenyt fra it-Danmark

    Renewtech ApS har pr. 15. marts 2026 ansat Jouni Salo som Account Manager for Sverige. Han skal især beskæftige sig med med at styrke Renewtechs nordiske tilstedeværelse med fokus primært på det svenske marked. Han kommer fra en stilling som Key Account Manager hos GoGift. Han har tidligere beskæftiget sig med udvikling af salgsaktiviter og kunderelationer på tværs af flere markeder. Nyt job

    Jouni Salo

    Renewtech ApS

    Sharp Consumer Electronics har pr. 1. april 2026 ansat Daniel Eriksson som salgsdirektør for de nordiske lande. Han skal især beskæftige sig med at accelerere virksomhedens vækst i Norden. Han kommer fra en stilling som nordisk salgsdirektør hos Hisense. Han har tidligere beskæftiget sig med detailhandel, kommerciel strategi og markedsudvidelser med bemærkelsesværdige resultater til følge. Nyt job

    Daniel Eriksson

    Sharp Consumer Electronics

    Renewtech ApS har pr. 1. marts 2026 ansat Emil Holme Fisker som Customer Service Specialist. Han skal især beskæftige sig med at levere høj kvalitets kundeservice og hjælpe Renewtechs kunder med at få de rette løsninger til deres behov. Han kommer fra en stilling som Key Account Manager hos Camro A/S. Han er uddannet som salgselev hos Camro A/S. Han har tidligere beskæftiget sig med at udvikle gode kunderelationer, opsøgende salg og udvikling af salgsaktiviteter. Nyt job

    Emil Holme Fisker

    Renewtech ApS

    Guardsix har pr. 1. maj 2026 ansat Louise Sara Baunsgaard som Global Marketing & Communications Director. Hun skal især beskæftige sig med at positionere virksomheden som et europæisk alternativ i en tid, hvor cybersikkerhed i høj grad handler om geopolitik. Hun kommer fra en stilling som Co-Founder og CMO hos Get BOB. Hun er uddannet Ba.ling.merc fra CBS og har desuden en Mini MBA i marketing. Hun har tidligere beskæftiget sig med marketing og kommunikation i ledende nordiske roller hos bl.a. Meta og Nets. Nyt job