Netcompany: Markedet eksploderer

Lysere tider for it-branchen sætter sine spor hos it-konsulenthuset Netcompany, som har flere ordrer, der løber ind i 2007. Markedet for integration af it-systemer eksploderer.

Det er blevet comme il faut at bruge integrationsteknologi bredt blandt virksomhedens it-systemer, og det ses i ordrebogen hos konsulenthuset Netcompany.

- Ordrebogen for i år har rundet 90 millioner kroner, og vi har mange ordrer helt ind i 2007, siger Carsten Gomard, administrerende direktør, Netcompany.

Årsagen til Netcompanys succes er dels, at selskabet har fået fodfæste i den øvre del af markedet, hvor de store kunder huserer, dels at markedet for integration af it-systemer på det nærmeste er eksploderet.

De 400-500 største

Nye kunder blandt Danmarks 400-500 største virksomheder som BRFKredit, Nordea, ISS, DONG, COWI, NCC og Debitel er blevet sædvane for Netcompany.

- Vi har altid stræbt efter de store kunder og med nogen succes, men nu er vi i højere grad blevet fast inventar i den øvre del af markedet, siger Carsten Gomard.

Han mener, at den teknologiske udvikling har fået kunderne til at se med anderledes øjne på integrationsprojekter.

Mange virksomheder vælger nu i højere grad at bruge ressourcer på at øge integrationen af eksisterende it-systemer og bygge portaler oven på, frem for at udvikle nye systemer fra grunden

To systemplatforme

Når Netcompany laver webbaserede integrationsløsninger, fokuserer selskabet på at holde sig til to systemplatforme, Microsoft- og J2EE-verdenen og ikke andet.

Det koncept har Netcompany kørt efter, siden selskabet blev etableret i 1999.

- Konkurrencen har også ændret sig i takt med, at kunderne er blevet større. For to-tre år siden bød vi ofte mod små og mellemstore konkurrenter, hvor vi i dag mere er oppe mod de store som for eksempel NNIT, WM-data, Ementor og CSC, siger Carsten Gomard.

På omsætningssiden satte Netcompany rekord i 2005 med en omsætning på 78 millioner kroner og et resultat før skat på 16 millioner.

På grund af mange forhåndsbookninger har selskabet allerede nu en omsætning i hus for 2006 på 90 millioner kroner.

Virksomheden, der rundede medarbejder nummer 100 i april måned, forventer at lande en omsætning på mellem 105 og 110 millioner kroner i indeværende år.

Læses lige nu

    Navnenyt fra it-Danmark

    Netip A/S har pr. 1. april 2026 ansat Claus Berg som Account Manager ved netIP's kontor i Esbjerg. Han kommer fra en stilling som Client Manager hos itm8. Nyt job

    Claus Berg

    Netip A/S

    Renewtech ApS har pr. 1. april 2026 ansat Boris Sudar som Senior IT Specialist. Han skal især beskæftige sig med at sikre, at Renewtech cloudbaseret infrastruktur fortsætter på sit højeste niveau, mens han også skal drive system udvikling. Han kommer fra en stilling som Senior IT Specialist hos Eurowind Energy. Han har tidligere beskæftiget sig med Microsoft 365, Intune og sikker endepunktsstyring for hybrid og cloudbaseret infrastrukturer. Nyt job

    Boris Sudar

    Renewtech ApS

    Mohamed El Haddaoui, er pr. 7. april 2026 ansat hos Dafolo A/S som IT-systemudvikler. Han skal især beskæftige sig med udviklingsopgaver relateret til Brugerklubben SBSYS. Han er nyuddannet datamatiker og har erfaring med udvikling af REST API'er og integreret databaser. Nyt job

    Mohamed El Haddaoui

    Dafolo A/S

    Renewtech ApS har pr. 1. marts 2026 ansat Emil Holme Fisker som Customer Service Specialist. Han skal især beskæftige sig med at levere høj kvalitets kundeservice og hjælpe Renewtechs kunder med at få de rette løsninger til deres behov. Han kommer fra en stilling som Key Account Manager hos Camro A/S. Han er uddannet som salgselev hos Camro A/S. Han har tidligere beskæftiget sig med at udvikle gode kunderelationer, opsøgende salg og udvikling af salgsaktiviteter. Nyt job

    Emil Holme Fisker

    Renewtech ApS