Overtakserede sms'er bremser mobilbetaling


Publiceret d. 18. maj 2006 kl. 09.18 | Antal kommentarer (1)


Annonce:
 
ANNONCE:
 
Det er blevet populært at betale for ringetoner, billeder og konkurrencer med sin mobiltelefon, men teleselskaberne tager en alt for stor del af indtægterne, hvis man spørger indholdsleverandørerne.

Mobilselskabet tager nemlig 25 procent af beløbet, når momsen er trukket fra.

Det bliver helt op mod 15 kroner, hvis der handles for 75 kroner, som er det højeste beløb lovligt på en mobiltelefon.

- Som slutkunde får du meget mere for pengene, hvis du betaler via dankort i stedet for via din mobilkonto, så det gør at markedet ikke vokser. En meget større del af markedet ville bruge mobilen til at betale med, hvis man satte procenten ned, mener direktør og stifter Lars Hjørne fra gateway-selskabet Wireless Factory.

Wireless Factory har kun eksisteret i seks måneder, men er allerede den næststørste formidler af mobiltjenester og betalinger med en tredjedel af det danske marked. Selskabet er kun overgået af konkurrenten Unwire.

Ny kontakt til teleselskaber
Blandt kunderne er Dating.dk, hvis moderselskab Freeway også er med i ejerkredsen og har haft stor succes med at lade brugerne betale via mobiltelefon.

Med den voldsomme vækst vil Wireless Factory nu forsøge på ny at tage kontakt til teleselskaberne.

- Vi vil tage en dialog med operatørerne for at få dem til at overveje deres prissætning igen. Vi har nu nået en størrelse, hvor operatørerne burde lytte til vores bekymringer, siger Lars Hjørne.

På trods af de høje udgifter for leverandørerne oversteg antallet af mobilbetalinger allerede i 2005 antallet af dankort-transaktioner på nettet.

Mobilbetaling er fremtiden
Derfor har man også hos den alternative betalingsformidler Ewire blikket stift rettet mod mobilmarkedet, som i fremtiden ventes at have langt den største vækst.

- Decideret betaling via mobiltelefonen til butikker har vi ikke gjort endnu, men det bliver vores hovedforretning på længere sigt. Vi kan se, at mobiltelefoner bliver omdrejningspunkt for brugen af internettet og køb af tjenester, siger direktør Morten Holst.

Ewire har i dag over en kvart million registrerede brugere, som har muligheden for at sætte penge ind på en digital konto.

Herefter kan de ret simpelt bruge pengene til at handle på nettet eller overføre dem via e-mail og sms til andre brugere.

Samme koncept kan bruges til at betale med mobiltelefonen for både digitale tjenester og fysiske produkter, men det kræver, at gateways som Wireless Factory og Unwire er med på ideen.

- Principielt kunne vi godt gå uden om teleselskaberne, men det kræver, at brugerne ved, hvad Ewire er og at de skal sætte penge på vores system. Den opgave kan en enkelt spiller på markedet ikke løfte alene, så vi arbejder med at få flere med, siger Morten Holst.

Teknikken er klar
Ifølge ham er Ewire så langt med den tekniske del, at selskabet kunne være klar med et system i løbet af kort tid, hvis andre går med på ideen.

Umiddelbart får den digitale pung dog en kold modtagelse fra Wireless Factory.

- Vi vurderer hele tiden alternative løsninger, men historisk set har de wallet-løsninger, som Coinclick, Valus og Ewire har tilbudt, aldrig har slået an, fordi det er for besværligt for kunderne at skulle overføre penge til en tredje konto. Vi arbejder med vores kunder på at se, om du i stedet kan få adgang til din bankkonto via sms og tastselv, siger Lars Hjørne.

Foreningen for Dansk Internethandel (FDIH) afholder 30. maj et seminar som betalinger via sms på mobiltelefoner, hvor både PBS og flere teleselskaber deltager. Seminaret holdes i den gamle børsbygning i København.



Alle artikler om:
Mobiltelefoni, E-handel


Kommentarer - Debatoversigt


Sådan! Det var på tide!
1 indlæg

Det er kun 1 mdr. siden vi efterspurgte NETOP den slags løsning, altså betaling via mobilen.

Men vi blev mødt med skyhøje gebyrer til teleselskaberne, med det resultat at hele fortjenesten på salg af en fysisk vare blev ædt op = ingen forretning i at lave mobilbetaling.

Så jeg kan kun sige: THUMBS UP! Godt initiativ! Vi glæder os til at se nogle bedre alternativer som prismæssigt kan bruges til noget for leverandøreren (altså den som sælger varen fysisk!)

- og til teleselskaberne: SKAM JER! FÅ SÅ DEN FIKTIVE PRIS NED!


Med venlig hilsen
Carsten Berggreen
Monolith-Systems

Kommentér
Titel:

Ytringer på debatten er afsenders eget ansvar - læs debatreglerne

Forsiden lige nu

Lægger du mærke til de mere eller mindre skjulte reklamebudskaber, når du ser videoer på nettet? Vi har taget et kig på fem utrolige danske videoer, som er blevet virale hit.
23. maj 2012 kl. 16.05 | læs »

ComputerViews: Den værste app-hype er ved at have lagt sig, og nu ser vi konturerne af fremtidens app-design. Men hvordan udnytter man de mobile muligheder optimalt?
23. maj 2012 kl. 13.40 | læs »

Næsten 200 IBM-ansatte får med få timers varsel sidste arbejdsdag i dag. Ingen var orienteret forud for dagens massefyring, som effektueres øjeblikkeligt.
23. maj 2012 kl. 13.54 | læs »

Næsten 200 ansatte hos IBM mister i dag jobbet. Forfærdeligt, siger personaleforeningen, som dog er glad for rigtig gode vilkår for de fyrede.
23. maj 2012 kl. 15.33 | læs »





 
White papers
En stor procentdel af forbrugerne er stadig tilbageholdende med at bruge kreditkort på...

I dette Computerworld webcast, ledet af Frank Deangelis, får du svar på alle spørgsmål vedrørende...

Online-virksomhederne har meget at vinde ved at have kundernes tillid. Når kunderne er bekymrede...

 


Mest læste seneste uge

Kan gratis sikkerhedssoftware virkelig beskytte din pc? Svaret er ja, hvis du vælger det rette produkt. Læs her en test af de mest pålidelige gratis sikkerhedsprogrammer.

Flyselskabet SAS har brugt op mod trekvart milliarder kroner og seks år på at udskifte sit bookingsystem. Undervejs har der været flere projekt-udfordringer, som kulminerede en vinternat med en big bang-migrering.

To danske it-studerende har udviklet et program, der kan suge kundernes CPR-numre ud af teleselskaberne.

Hvis du har downloadet denne app, så har du måske hentet skadelig kode ned.

Her er forklaringen på, at IBM Danmark med direktør Lars Mikkelgaard-Jensen i spidsen fyrer 170 medarbejdere.