Open source-kørekort skal stoppe Microsoft

It-undervisere har en tendens til udelukkende at undervise i Microsofts produkter. Det mener folkene bag OpenOffice. Men det skal et nyt undervisningsmateriale til et open source-kørekort nu ændre på.

It-undervisere vælger alt for ofte at lære Microsofts programmer fra sig, når danskerne skal lære om it-programmer. Det mener folkene bag den danske del af OpenOffice-projektet.

Derfor vil folkene bag det gratis kontorprogram nu udvikle et kursusmateriale, som de håber landets it-undervisere vil tage til sig.

- Der er en tendens til, at de begreber som underviserne bruger, i virkeligheden er produktnavne. Vi vil gerne have en bevidsthed frem hos de almindelige it-brugere, om at der faktisk findes alternativer, siger Finn Gruwier Larsen, marketings-koordinator hos den danske del af OpenOffice- projektet.

Kørekort til alle

Hidtil har Dansk ITs PC-kørekort reelt været et Microsoft-kørekort, mener opensource-entusiasterne. Derfor har de nu valgt at udvikle et nyt kursusmateriale med udgangspunkt i open source-software, som stilles gratis til rådighed for landets undervisere med en åben licens.

Hos Dansk IT hilser underdirektør Joan Øxby som udgangspunkt ideen om at udvikle et kursusmateriale på grundlag af open source velkommen.

- Det har altid været klart, at PC-kørekortet har været produktuafhængigt. Men hvis man laver noget som helst til PC-kørekortet, så skal det aftales med Dansk IT. Og det er ikke sket i dette tilfælde, siger Joan Øxby.

Finn Gruwier Larsen hos den danske del af OpenOffice-projektet oplyser, at man nu vil sikre sig, at også Dansk IT er med på idéen.

Openoffice menes at have en markedsandel på op mod 10 procent på verdensplan. Ifølge Openoffice.org findes det gratis kontorprogram i op mod 63 millioner kopier på verdensplan.

Event: Cyber Security Festival 2026

Sikkerhed | København

Mød Danmarks skrappeste it-sikkerhedseksperter og bliv klar til at planlægge og eksekvere en operationel og effektiv cybersikkerhedsstrategi, når vi åbner dørene for +1.700 it-professionelle. Du kan glæde dig til oplæg fra mere end 70 talere og møde mere end 50 leverandører over to dage.

18 & 19 november 2026 | Gratis deltagelse

Navnenyt fra it-Danmark

Trafikstyrelsen har pr. 1. maj 2026 ansat Nihad Hodzic som IT og Digitaliseringschef. Han skal især beskæftige sig med med IT-projekter og digital transformation, herunder især det strategiske løft af Trafikstyrelsens digitale niveau. Han kommer fra en stilling som Kontorchef hos Udviklings og Forenklingsstyrelsen. Han er uddannet i statskundskab og har en lederuddannelse fra MIT Sloan, samt en igangværende Master i IT-Ledelse. Han har tidligere beskæftiget sig med IT-udvikling og større projekter på momsområdet, hvor han har ledet et projekt- og udviklingskontor. Nyt job

Nihad Hodzic

Trafikstyrelsen

Den danske eID-virksomhed Idura har pr. 1. april 2026 ansat Kari Lehtimäki som Country Manager. Han skal især beskæftige sig med at styrke kendskabet til Iduras løsninger i Finland samt fremme samarbejdet med økosystemet omkring det finske Trust Network. Han kommer fra en stilling som Salgschef hos Telia Finland. Han er uddannet uddannet civilingeniør (M.Sc. Tech.) og medbringer ledelse, markedsindsigt og praktisk erfaring. Han har tidligere beskæftiget sig med salg og forretningsudvikling inden for Telias trust services-forretning. Nyt job

Kari Lehtimäki

Den danske eID-virksomhed Idura

Guardsix har pr. 1. maj 2026 ansat Louise Sara Baunsgaard som Global Marketing & Communications Director. Hun skal især beskæftige sig med at positionere virksomheden som et europæisk alternativ i en tid, hvor cybersikkerhed i høj grad handler om geopolitik. Hun kommer fra en stilling som Co-Founder og CMO hos Get BOB. Hun er uddannet Ba.ling.merc fra CBS og har desuden en Mini MBA i marketing. Hun har tidligere beskæftiget sig med marketing og kommunikation i ledende nordiske roller hos bl.a. Meta og Nets. Nyt job
Renewtech ApS har pr. 1. april 2026 ansat Boris Sudar som Senior IT Specialist. Han skal især beskæftige sig med at sikre, at Renewtech cloudbaseret infrastruktur fortsætter på sit højeste niveau, mens han også skal drive system udvikling. Han kommer fra en stilling som Senior IT Specialist hos Eurowind Energy. Han har tidligere beskæftiget sig med Microsoft 365, Intune og sikker endepunktsstyring for hybrid og cloudbaseret infrastrukturer. Nyt job

Boris Sudar

Renewtech ApS