Usikre kommune-udgifter ved åbne standarder

Åbne standarder i de kommunale it-systemer kan ikke indføres uden omkostninger, men kan retfærdiggøres af effektiviseringer og bedre borgerservice.

De økonomiske konsekvenser er helt centrale for, om der kan samles flertal uden om regeringen for Det Radikale Venstres forslag om at indføre åbne standarder i det offentlige fra 2008.

Dansk Folkeparti er tungen på vægtskålen og partiets it-ordfører Jørn Dohrmann tøver med at give sin støtte til forslaget, fordi han er bekymret for, at det vil pålægge kommunerne nye udgifter.

Bekymringen er forståelig, mener analysedirektør Karsten Fogh Ho-Lanng hos IDC Nordic.

- Indførelsen af åbne standarder kan ikke gøres uden omkostninger, siger Karsten Fogh Ho-Lanng.

- Spørgsmålet er bare om de kommer til at ligge hos kommunerne eller hos leverandørerne, eller om det i virkeligheden er det samme, fordi storleverandøren KMD er kommunalt ejet, siger han.

Intet overblik

Uanset hvor omkostningerne lander, skal investeringen kunne retfærdiggøres af effektiviseringer via bedre adgang til data på tværs af systemer eller via bedre borgerservice.

- Den store udfordring for kommunerne er, hvordan de skal få udnyttet de åbne standarder, efterhånden som de bliver tilgængelige, siger Karsten Fogh Ho-Lanng.

Videnskabsministeriet har indtil videre opgivet at komme med et bud på de økonomiske konsekvenser ved at indføre åbne standarder i det offentlige.

Heller ikke hos IDC eller Kommunernes Landsforening er man parat med et skråsikkert bud.

Kommuner selv på vej

- Det handler meget om tidsperspektivet. Hvis man får nogle år til det, vil det ikke være så drastisk, som det vil være med en kort tidshorisont, siger it-konsulent Michael Hald i Kommunernes Landsforening.

- Jo længer tid du har, jo længere tid har du også til at afskrive dine investeringer og planlægge overgangen, siger han.

Hos IDC mener Karsten Fogh Ho-Lanng, at en mere principiel beslutning om at indføre åbne standarder i kommunerne ikke vil påvirke dem nævneværdigt.

- De fleste kommuner står over for at skulle videreudvikle deres it-infrastruktur, og i den forbindelse er service orienteret arkitektur og åbne standarder noget, som de fleste alligevel tænker ind, siger Karsten Fogh Ho-Lanng.

Selve udfordringen med at sikre kommunerne åbne standarder mener han langt hen ad vejen ligger hos den kommunale it-kæmpe KMD, der i højere grad skal sikre åben adgang til data i de forskellige kommunale KMD-løsninger.

Læses lige nu

    Annonce

    Event: Computerworld Cloud & AI Festival 2027

    Digital transformation | København

    Eksplosiv udvikling i cloud og AI kræver overblik og viden. Computerworld samler 3.000 it-professionelle, 70+ leverandører og 120+ talere om AI, infrastruktur, data, compliance og sikkerhed. To dage med viden og netværk. Tilmeld dig nu.

    22 & 23. september 2027 | Gratis deltagelse

    Navnenyt fra it-Danmark

    Netip A/S har pr. 1. september 2026 ansat Michelle Sørensen som Operation Coordinator ved netIP's kontor i Hernng. Hun kommer fra en stilling som Koordinator hos Norlys koncernen. Nyt job

    Michelle Sørensen

    Netip A/S

    Norriq Danmark A/S har pr. 2. februar 2026 ansat Andreas Dyngberg Pedersen som Solution Architect. Han skal især beskæftige sig med at sætte de overordnede rammer for leverancerne med afsæt i best practice og skalerbarhed. Han kommer fra en stilling som Solution Architect hos Impact commerce. Han er uddannet Hos EUC Syd som Datatekniker og Programmering. Nyt job

    Andreas Dyngberg Pedersen

    Norriq Danmark A/S

    Netip A/S har pr. 1. august 2026 ansat Ronni Randrup som Seniorkonsulent ved netIP's kontor i Aalborg. Han kommer fra en stilling som Operations Consultant hos Complea. Nyt job

    Ronni Randrup

    Netip A/S

    Netip A/S har pr. 14. september 2026 ansat Andreas Thorø Møller som Systemkonsulent ved netIP's kontor i Aarhus. Han kommer fra en stilling som Endpoint Consultant hos Fellowmind Denmark A/S. Han er uddannet Datatekniker. Nyt job