Ny medielicens på 2.090 kroner på computere

Computere og visse mobiltelefoner pålægges licens med det medieforlig, der mandag er indgået af kulturminister Brian Mikkelsen og en række partier. Digital tv og radio udbygges. DR-arkiver digitaliseres for millioner.

Fra 1. januar fjernes den traditionelle tv-licens til fordel for en ny medielicens.

Den nye licens omfatter alle apparater, der kan modtage billedprogrammer og - tjenester, herunder computere og visse mobiltelefoner.

Medielicensen bliver på 2.090 kroner årligt frem til 2010, fremgår det af den medieaftale, der efter de seneste ugers forhandlinger mandag er indgået mellem regeringen og Folketingets øvrige partier minus Enhedslisten.

Den nye medielicens indføres fra første januar 2007 og dækker alle licenspligtige apparater i en husstand.

Rammer 30.000

Også den særlige tv-licens for erhvervsvirksomheder ændres, men på en sådan måde, at den samlede licensbetaling ikke bliver højere end det nuværende niveau. Den nøjagtige model skal nu fastlægges af DR og repræsentanter for erhvervslivet i fællesskab.

Radiolicensen fortsætter som hidtil for husstande, der kun har radio.

Kulturministeriet har tidligere over for Computerworld anslået, at den nye medielicens frem til 2010 vil ramme 30.000 husstande.

Det er husstande, der i dag ikke har fjernsyn, men som har mulighed for at se tv via computere.

Kulturministeriet oplyste endvidere, at det ikke vil være afgørende for om en computer er omfattet af den nye licens, om den har indbygget tv-tuner eller ej, da det uanset vil være muligt at se tv via internettet.

Mere DAB til folket

Udover den nye medielicens medfører det nye medieforlig, at der sættes ekstra skub i udbredelsen af digital tv og digital radio.

På tv-siden bliver det blandt andet via det jordbaserede sendenet, der skal drives af en operatør på et forretningsmæssigt grundlag for at sikre et bredt programudbud.

Både TV2, DR, TDC og MTG har lagt billet ind på den opgave.

For digital radio omfatter udbygningen på DAB-området blandt andet udbud af nye radiokanaler på auktion.

Medieforliget omfatter også øget digitalisering af DR's arkiver, som public service-stationen ud af de øgede licensindtægter skal finde millionerne til.

Kulturminister Brian Mikkelsen (K) erklærer sig i en pressemeddelelse tilfreds med den nye aftale.

- Den fremtidssikrer DR og TV2 og giver også forbedrede vilkår for det private produktionsmiljø. Vi slår fast, at DR er vores centrale public service-station, men vi sikrer også, at DR får den konkurrence, der er nødvendig for, at stationen hele tiden udvikler og forbedrer sig, udtaler Brian Mikkelsen.

Relevante link

Medieaftale 2007-2010 (pdf)

Læses lige nu

    Annonce

    Annonceindlæg fra Cognizant

    93 % af alle job påvirkes af AI. Hvad betyder det for danske virksomheder?

    I mange år har vi talt om, hvordan AI en dag ville forandre arbejdslivet. Nu er "en dag" blevet til i dag.

    Navnenyt fra it-Danmark

    Netip A/S har pr. 17. august 2026 ansat Jesper U. Sørensen som Seniorkonsulent ved netIP's kontor i Esbjerg. Han kommer fra en stilling som Chief Technology Officer hos NetSec ApS, hvor han også var partner. Nyt job
    Softwarevirksomheden Idura, som udvikler løsninger til digital identifikation og autentifikation, har pr. 1. august 2026 ansat Maria Binger, 44 år,  som CFO. Hun skal især beskæftige sig med den finansielle styring i takt med Iduras vækst i Danmark og internationalt med fokus på blandt andet forecasting. Hun kommer fra en stilling som Director Business Finance hos Danelec. Hun er uddannet cand.merc.aud. fra Copenhagen Business School. Hun har tidligere beskæftiget sig med finance hos Agillic, Cobham SATCOM og Saxo Bank. Nyt job

    Maria Binger

    Softwarevirksomheden Idura, som udvikler løsninger til digital identifikation og autentifikation,

    Arctic Wolf Networks har pr. 3. august 2026 ansat Johnny Krogsboll som Head of Sales Engineering for Norden.Med base i Stockholm får han ansvaret for Arctic Wolfs samlede Sales Engineering-organisation i den nordiske region.<br /><br />Johnny Krogsboll skal være med til at udbygge Arctic Wolfs tilstedeværelse i Norden og hjælpe virksomheder og organisationer med at stå stærkere over for et stadig mere komplekst cybertrusselsbillede. Det skal blandt andet ske i tæt samarbejde med Arctic Wolfs vigtigste kanalpartnere i regionen.<br /><br />Gennem sin karriere har Johnny Krogsboll arbejdet med og rådgivet virksomheder hos blandt andre Hewlett-Packard, Trend Micro og Palo Alto Networks med fokus på at skabe konkret værdi af deres teknologiinvesteringer. Nyt job

    Johnny Krogsboll

    Arctic Wolf Networks

    Netip A/S har pr. 14. september 2026 ansat Andreas Thorø Møller som Systemkonsulent ved netIP's kontor i Aarhus. Han kommer fra en stilling som Endpoint Consultant hos Fellowmind Denmark A/S. Han er uddannet Datatekniker. Nyt job