Oracle-topchef roser dansk standard-beslutning

Software-giganten Oracles topchef for standardisering roser under et besøg i København den danske beslutning om at indføre åbne standarder i staten. Implementeringen af beslutningen bør imidlertid ske med en pragmatisk nærmere end principfast tilgang til virkeligheden.

Oracle-topchefen Donald Deutsch roser under et besøg i København den danske beslutning om at indføre åbne standarder i det offentlige.

- Danmark har truffet en i mine øjne både fremsynet og rigtig beslutning om at satse på åbne standarder, og det kan vi fra Oracle kun støtte, siger Donald Deutsch.

Han er vicedirektør for standardiserings-strategier og it-arkitektur hos software-giganten Oracle, som han repræsenterer i flere internationale organisationer for standardisering.

Det er også i den funktion, at han i disse dage besøger Danmark i kølvandet på Folketingets beslutning om at indføre åbne standarder i staten fra 2008 eller så tidligt, som det er teknisk muligt.

Pragmatisk tilgang

- Det er en vigtig beslutning, men som jeg har forstået det, har man endnu ikke lagt sig fast på, hvordan den præcist skal gennemføres, siger Donald Deutsch.

- Der venter et stort arbejde, og mit råd vil være, at man går til implementeringen med en pragmatisk tilgang til virkeligheden fremfor en principiel. Der er mange facetter af åbenhed, og det bliver man nødt til at have øje for, siger han.

Donald Deutsch råd til det offentlige er, at man nu lægger sig fast på at indføre reelt åbne standarder.

- En standard er kun reelt åben, hvis alle interessenter på lige fod har adgang til at deltage i arbejdet om udviklingen af den, siger han.

Ikke en enkelt ejer

- Man kan ikke definere en standard som åben, hvis den er ejet af et enkelt firma, eller hvis det kun er en gruppe af it-virksomheder, der har mulighed for at være med i arbejdet omkring den, siger Donald Deutsch.

Udtalelsen falder med slet skjult henvisning til softwaregiganten Microsoft, der med den kommende kontorpakke Office 2007 selv hævder at understøtte åbne standarder på dokument-området med det Microsoft-udviklede format Office Open XML.

Microsoft-formatet er fra flere sider blevet kritiseret for at være it-gigantens forsøg på kun halvvejs at komme kritikerne af Microsofts lukkethed i møde.

Open XML-formatet ses samtidig som et forsøg på at dæmme op for udbredelsen af eksempelvis dokumentformatet Open Dokument Format (ODF).

Læses lige nu

    Navnenyt fra it-Danmark

    Pinksky ApS har pr. 1. maj 2026 ansat Jeppe Spanggaard, 29 år,  som Rådgivende konsulent, Partner. Han skal især beskæftige sig med Digitalisering med Microsoft-platformen. Han kommer fra en stilling som Microsoft 365 & SharePoint Specialist hos Evobis ApS. Nyt job

    Jeppe Spanggaard

    Pinksky ApS

    Netip A/S har pr. 1. maj 2026 ansat Michael Schou som Operations Manager ved netIP Aalborg og Aarhus. Han kommer fra en stilling som Senior Director - Head of IT hos BDO. Han har tidligere beskæftiget sig med flere områder indenfor IT-branchen, hvor han bla. også har drevet sin egen IT-virksomhed. Nyt job

    Michael Schou

    Netip A/S

    Guardsix har pr. 1. april 2026 ansat Annbritt Andersen som Global Chief Revenue Officer (CRO). Hun skal især beskæftige sig med at geare organisationen til en markant skalering i Europa. Hun har tidligere beskæftiget sig med globale kommercielle strategier for nogle af branchens allerstørste spillere, herunder Microsoft. Nyt job
    Mohamed El Haddaoui, er pr. 7. april 2026 ansat hos Dafolo A/S som IT-systemudvikler. Han skal især beskæftige sig med udviklingsopgaver relateret til Brugerklubben SBSYS. Han er nyuddannet datamatiker og har erfaring med udvikling af REST API'er og integreret databaser. Nyt job

    Mohamed El Haddaoui

    Dafolo A/S