Microsoft samler telefoni og video i Office

Microsoft har løftet sløret for selskabets kommende produkter til samling af chat, IP-telefoni og videokonferencer under Exchange og Office.

Softwaregiganten Microsoft vil forsøge at komme sine konkurrenter i forkøbet med et system til samling af forskellige kommunikationssystemer.

Selskabet har således løftet sløret for en stribe nye produkter, der kommer til at blive samlet omkring Office Communications Server 2007 og Exchange Server 2007.

Microsoft vil, ligesom blandt andre Cisco har gjort det, gøre IP-telefoni, e-mail og chatfunktioner tilgængelige fra den samme tjeneste, alt efter på hvilken måde en kontaktperson er tilgængelig.

De nye produkter fra Microsofts afdeling for Unified Communications er beregnet til virksomheder, der ønsker at udnytte de forskellige kommunikationsformer.

Microsoft vil også forsøge sig med en særlig konferencetelefon med et indbygget 360 graders panorama-webkamera, der skal gøre det muligt at se samtlige deltagere omkring et mødebord.

Microsoft er dog ikke ene om at forsøge sig på dette område. Netværksgiganten Cisco har således arbejdet på at samle forskellige kommunikationsformer, ligesom IBM tilsvarende forsøger sig med kommende versioner af Lotus Notes, og flere firmaer arbejder med såkaldt "tele-presence".

Softwaregiganten håber dog på at kunne udnytte selskabets position med Office-pakken til at erobre dette marked.

- Vi vil sikre, at folk kan kommunikere ved hjælp af de programmer, de allerede bruger, og de samme forretningsprocedurer og nå ud til de rigtige folk ved at kunne se, om de er til stede og kommunikere med dem på den mest effektive måde, siger produktchef Eric Swift fra Microsoft.

Microsoft har tidligere forsøgt sig med begrænset succes med Live Meeting til afholdelse af virtuelle møder. De nye produkter er dog selskabets første forsøg på at integrere forskellige kommunikationsformer i Exchange og Office-produkterne.

- Køberne skal passe på. Hvornår har Microsoft nogensinde trådt ind på et nyt marked med et forretningsmodent produkt fra dag ét? De skal nok ramme rigtigt hen ad vejen, men de første versioner er som regel ikke modne til virksomhedsbrug. Tænk bare på Microsofts proxyserver, firewall og Exchange, siger analytiker Zeus Kerravala fra Yankee Group.

Læses lige nu

    Annonceindlæg fra Deloitte

    Teknologi i sig selv forandrer ikke noget:

    AI skal væves ind i kultur og processer for at skabe reel forretningsværdi

    Navnenyt fra it-Danmark

    Comsystem A/S har pr. 15. april 2026 ansat Iver Jakobsen som Technical Key Account Manager. Han skal især beskæftige sig med teknisk løsningssalg. Iver Jakobsen har 25 års erfaring fra TelCo-branchen. Han kommer fra en stilling som Key Account Manager hos E.ON Drive ApS. Han har tidligere beskæftiget sig med rådgivning og løsningssalg. Nyt job

    Iver Jakobsen

    Comsystem A/S

    Immeo har pr. 1. maj 2026 ansat Sofie Amalie Buur som Consultant. Hun kommer fra en stilling som Frontend Engineer & UI/UX Designer hos Valyrion. Hun er uddannet Cand.it. Softwaredesign ved ITU. Nyt job
    Mohamed El Haddaoui, er pr. 7. april 2026 ansat hos Dafolo A/S som IT-systemudvikler. Han skal især beskæftige sig med udviklingsopgaver relateret til Brugerklubben SBSYS. Han er nyuddannet datamatiker og har erfaring med udvikling af REST API'er og integreret databaser. Nyt job

    Mohamed El Haddaoui

    Dafolo A/S