S: Microsofts knaldtilbud en skadelig fidus

Microsofts software-slagtilbud til folkeskolerne vækker bekymring hos Socialdemokraterne. De frygter, at softwaregiganten vil kunne kapre eleverne som kunder via den massive tilstedeværelse i folkeskolerne.

En skadelig fidus til at komme ind på markedet.

Sådan betegner Socialdemokraterne Microsofts knaldtilbud til danske skoler, der kan købe Microsoft Office-kontorpakken til helt ned til 20 kroner om året per computer.

- Microsoft gør ikke det her, fordi de danske skolebørn skal have det bedst mulige produkt billigst muligt. Microsoft gør det, fordi selskabet kan se en fidus i at komme ind på markedet, siger Magnus Heunicke, it-ordfører for Socialdemokraterne.

Softwaregigantens Office-pakke findes på langt størsteparten af de 1.700 danske folkeskoler.

Det skyldes ikke mindst, at Microsoft tilbyder alle uddannelsesinstitutioner kontorpakken til en tredjedel af den almindelige markedspris.

De 15 procent af skolerne, hvor der har flest elever per computer, kan endda erhverve sig kontorpakken for blot 20 kroner om året per computer.

Påvirker børnene

Selv om skolerne dermed sparer penge, når de investerer i Microsofts produkter, finder Socialdemokraterne tilbuddene yderst problematiske.

Magnus Heunicke sammenligner knaldtilbuddene med tidligere eksempler på sponsorer, der har forsøgt at give gratis cola eller sælge produkter med store rabatter til folkeskolerne.

- Nu er Microsofts produkter jo ikke skadelige for børnene på nogen måde, men for samfundet er det en skadelig tendens, at vi lader nogen komme ind og skabe en så stor påvirkning, uden at vi har nogen som helst debat om det, siger han.

Microsoft: Socialt ansvar
Onsdag sagde Dan Bælum, direktør i Microsofts sektor for offentlige kunder, til Computerworld, at Microsoft blandt andet giver folkeskolerne de specielle tilbud, fordi virksomheden har et socialt ansvar for at være med i uddannelsesverdenen.

Den begrundelse køber Magnus Heunicke fra Socialdemokraterne ikke.

- Det er da logisk, at man køber det samme produkt, hvis man som familie skal købe et produkt, og barnet så siger, ”jeg kender det her, det arbejder vi med i skolen." Det er jo en fed fidus fra Microsofts side, siger Magnus Heunicke.

Et samfundsmæssigt problem

Det er op til den enkelte folkeskole at bestemme, hvilke it-løsninger man skal have på skolen.

Alligevel mener Magnus Heunicke ikke, at det er lærerne og skolelederne, der bærer ansvaret for, at Microsoft fylder så meget på skole-pc’erne.

- For den enkelte skole kan det være fint nok at bruge Microsofts produkter, men det er problematisk, at de fylder så meget, når man ser det fra et samfundsmæssigt synspunkt, siger han.

Han kan imidlertid godt forstå, at lærerne tager det, som ligger først på hylden, og som de skal bruge mindst energi på at sætte sig ind i.

- For vi er desværre langt nede med efteruddannelse i øjeblikket, forklarer Magnus Heunicke.

Han håber, at der på sigt vil komme mere fokus på de alternative produkter.

For eksempel findes der den gratis kontorpakke OpenOffice, som mange mener er et godt alternativ til Microsofts Office-pakke.

Annonce

Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse

Analytiker til Security Operations Center ved Cyberdivisionen

Københavnsområdet

Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse

Ingeniør til taktiske netværksradioer i Kommunikationssektionen

Københavnsområdet

Capgemini Danmark A/S

Client Partner

Midtjylland

Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse

Informationssikkerhedsofficer til Akkreditering & Compliance

Københavnsområdet

Annonceindlæg fra Barco

De vigtigste samarbejdstrends, som enhver IT-leder bør holde øje med

I lang tid har samarbejdsbranchen fokuseret på at forbedre enhedsfunktioner – bedre kameraer, klarere lyd og smartere software. Men den virkelige forvandling handler ikke om funktioner.

Navnenyt fra it-Danmark

IFS Danmark A/S har pr. 1. september 2026 ansat Gustav Olsen som Business Development Representative. Gustav skal især beskæftige sig med forretningsudvikling & identificering af muligheder med fokus på AI, automatisering og optimering af forretningsprocesser. Gustav kommer fra en stilling som Business Development Specialist hos SAP Danmark A/S. Gustav er uddannet Cand.merc Sales Management. Gustav har tidligere beskæftiget sig med forretningsudvikling og salgsstrategi inden for ERP-teknologi. Nyt job

Gustav Olsen

IFS Danmark A/S

Netip A/S har pr. 11. august 2026 ansat Emil Kristoffersen som IT-Supporterelev ved netIP's kontor i Thisted. Han er uddannet Fisker, - Emil har dermed valgt et karriereskifte. Nyt job

Emil Kristoffersen

Netip A/S

Softwarevirksomheden Idura, som udvikler løsninger til digital identifikation og autentifikation, har pr. 1. september 2026 ansat Alfredo Paladino, 32 år,  som Account Manager for det danske marked. Han skal især beskæftige sig med salg af Iduras MitID- og signaturløsninger i Danmark. Han kommer fra en stilling som Head of Business Development hos Goodwings. Han er uddannet kandidat i e-business. Han har tidligere beskæftiget sig med at opbygge Goodwings' kommercielle funktion og lede et internationalt BDR-team på 12 personer. Nyt job

Alfredo Paladino

Softwarevirksomheden Idura, som udvikler løsninger til digital identifikation og autentifikation,

IFS Danmark A/S har pr. 1. oktober 2026 ansat Annette Macsay Mostrup som Channel Manager Nordics. Annette skal især beskæftige sig med at udvikle og styrke IFS’ kanal- og forhandlerøkosystem i Norden. Annette kommer fra en stilling som Regional Partner Manager Nordics hos Keepit. Annette har tidligere beskæftiget sig med partnerudvikling og kanalstrategi i virksomheder som Citrix, VMware, Splunk og Zscaler. Nyt job

Annette Macsay Mostrup

IFS Danmark A/S