Analytikere: 3 klarer den ikke uden flere kunder

Teleselskabet 3 er i en alvorlig dansk krise, vurderer analytikere. Kun flere kunder kan rette op på skuden, efter 3 helt har forsømt at udnytte sin ellers store konkurrencefordel.

Mange flere nye kunder. Sådan lyder løsningen på danske 3's massive problemer, der har mundet ud i et gigantisk underskud på 900 millioner kroner i den danske forretning i 2005.

Sådan lyder vurderingen fra flere analytikere, som Computerworld har talt med, efter selskabets samlede tab i Danmark har rundet de 1,8 milliarder kroner.

Samtidig har 3 i Danmark kun 116.000 kunder, mens selskabet tabte 35 procent af den udgående 3G-trafik fra første til andet halvår i 2005.

Ifølge IDC-analytiker Brian Troelsen er tommelfinger-reglen, at et selskab skal have en markedsandel på mindst 20 procent for at være profitabel på det danske mobilmarked.

Det svarer til cirka en million kunder.

- Så der er ingen tvivl om, at 3 skal have mange flere kunder, hvis det skal kunne løbe rundt, siger han.

I Jyske Bank henviser aktieanalytiker Rune Møller til det samme tal.

- Det kan selvfølgelig variere fra selskab til selskab, men når man driver eget netværk, skal man gerne sidde på omkring 20 procent af markedet for at få en rentabel forretning. Og det er 3 jo milevidt fra at komme i nærheden af, siger han.

Teleselskaber som CBB og Telmore, der lejer sig ind på netværk, kan klare sig med færre kunder, forklarer Rune Møller.

Råderum trods røde tal

3 i Danmark er ejet af det svenske moderselskab Hi3G, der er ejet af investorerne Hutchison Whampoo Limited (60 procent) og det svenske Investor AB (40 procent).

Moderselskabet skød sidste år 1,2 milliarder ekstra i det danske selskab. Dermed har 3 i Danmark fortsat en positiv egenkapital.

- Selskabet kan køre videre, så længe det har en positiv egenkapital. Og da investorerne har masser af penge, tror jeg, at der går nogle år endnu, før de erkender, at 3 aldrig nogensinde bliver en succes i Danmark, siger Rune Møller, aktieanalytiker i Jyske Bank.

Også IDC-analytiker Brian Troelsen vurderer, at der vil gå et stykke tid, før kapitaltilskuddene stopper, og 3 dermed har kurs mod en lukning.

- Ud fra en ren økonomisk beslutning burde 3 nok lukke i Danmark. Men det sender også et kraftigt signal til investorerne, hvis ,man først begynder at lukke ned i ét land. Investorerne vil måske begynde at tvivle på business-casen. På den måde kan der godt være et vist råderum for den danske afdeling, forklarer Brian Troelsen.

Missede forspring

Begge analytikere mener, at 3 har haft en meget uheldig start på det danske marked, og at selskabet får svært ved at rette op på de skader, der allerede er sket.

- 3 har skudt sig selv i foden ved at lancere telefoner, der ikke fungerede ordentligt samtidig med, at netværket heller ikke har fungeret. Der har simpelthen været alt for meget negativ omtale, lyder det fra Rune Møller, aktieanalytiker i Jyske Bank.

Det skete, selv om 3 i mindst halvandet år havde 3G-markedet helt for sig selv i Danmark.

- Det forspring har 3 slet ikke udnyttet, mener Brian Troelsen fra analysehuset IDC.

Han peger på, at 3 begik en fejl, da selskabet brugte videotelefoni som et hovedargument for, at kunderne skulle skifte til 3G-telefoner.

Videotelefoni har nemlig haft svært ved at slå igennem ikke bare i Danmark, men også i andre lande, forklarer Brian Troelsen.

- Det kan være svært at se, hvad 3 skal satse på, når nu de store begynder med deres 3G-satsninger. 3’s "strategiske" vindue er ved at være lukket i den forbindelse, siger Brian Troelsen fra IDC.

Skal nå break-even i 2008

Hos det svensk baserede Investor AB, der ejer 40 procent af Hi3G, oplyser kommunikationschef Fredrik Lindgren, at målet er, at Hi3G i Skandinavien samlet set skal nå break-even i 2008.

- Vi har en plan, og årsregnskabet for 2005 er ikke relevant at kigge på for os. Det er vigtigere for os, at 3 når de fremtidige mål, som vi har sat os. De hedder, at vi skal nå break-even i 2008. Det er det, vi arbejder på at nå, siger Fredrik Lindgren.

Han mener, at 3 fortsat er førende med 3G.

- Og det skaber gode forudsætninger for fremtiden. Men det er et langsigtet arbejde at opbygge sådan en forretning, siger Fredrik Lindgren fra Investor.

Læses lige nu

    Event: Computerworld Cloud & AI Festival 2026

    Digital transformation | Ballerup

    Eksplosiv udvikling i cloud og AI kræver overblik og viden. Computerworld samler 3.000 it-professionelle, 70+ leverandører og 120+ talere om AI, infrastruktur, data, compliance og sikkerhed. To dage med viden og netværk. Tilmeld dig nu.

    16 & 17 september 2026 | Gratis deltagelse

    Navnenyt fra it-Danmark

    TDC Erhverv har pr. 1. maj 2026 ansat Peter Bjerregaard Harden som Senior Vice President (SVP), Enterprise Sales. Peter skal især beskæftige sig med at drive transformationen mod at blive en førende, kundecentreret partner inden for Cloud, Cyber og integrerede ICT-løsninger. Peter kommer fra en stilling som Country Manager hos Google Cloud Danmark. Peter er uddannet Cand. Merc (AU), HD, Organisation og Ledelse (CBS), Bestyrelsesuddannelse (CBS). Peter har tidligere beskæftiget sig med at opbygge Google Cloud i Danmark samt roller hos Microsoft, Salesforce og i management consulting. Nyt job
    Pinksky ApS har pr. 1. maj 2026 ansat Jeppe Spanggaard, 29 år,  som Rådgivende konsulent, Partner. Han skal især beskæftige sig med Digitalisering med Microsoft-platformen. Han kommer fra en stilling som Microsoft 365 & SharePoint Specialist hos Evobis ApS. Nyt job

    Jeppe Spanggaard

    Pinksky ApS

    Guardsix har pr. 1. maj 2026 ansat Louise Sara Baunsgaard som Global Marketing & Communications Director. Hun skal især beskæftige sig med at positionere virksomheden som et europæisk alternativ i en tid, hvor cybersikkerhed i høj grad handler om geopolitik. Hun kommer fra en stilling som Co-Founder og CMO hos Get BOB. Hun er uddannet Ba.ling.merc fra CBS og har desuden en Mini MBA i marketing. Hun har tidligere beskæftiget sig med marketing og kommunikation i ledende nordiske roller hos bl.a. Meta og Nets. Nyt job
    Comsystem A/S har pr. 15. april 2026 ansat Iver Jakobsen som Technical Key Account Manager. Han skal især beskæftige sig med teknisk løsningssalg. Iver Jakobsen har 25 års erfaring fra TelCo-branchen. Han kommer fra en stilling som Key Account Manager hos E.ON Drive ApS. Han har tidligere beskæftiget sig med rådgivning og løsningssalg. Nyt job

    Iver Jakobsen

    Comsystem A/S