Dansk blog-joke om iPod-killer går verden rundt

Rygterne om Microsofts bebudede iPod-dræber Zune løber hurtigt på nettet. En dansk blog-joke om den bærbare musikafspiller fra Microsoft er på vej verden rundt, selv om det er lodret løgn.

Står det i en weblog, er der nok noget om det. Og handler det om it-giganten Microsoft spreder informationerne sig ofte som en løbeild til nettets fjerneste afkroge på rekordtid.

En blog-joke om Microsofts bebudede iPod-killer Zune fra de danske brødre Lars og Klaus med efternavnet Silberbauer er ingen udtagelse. Den er nu på vej nettet rundt.

Sådan ser den ud

Tirsdag offentliggjorde brødrene på deres blog silberbauer.dk en 'afsløring' af, hvordan Microsoft kommende musikafspiller Zune kommer til at se ud.

Microsofts Zune forventes på markedet til november og er som en rival til Apples populære musikafspiller iPod et af nettets hotte emner.

Det er de danske brødres bud på Zune-afspilleren også ved at blive.

Først dukkede det danske Zune-bud op på sitet The Register, der fangede joken, og siden har 'nyheden' spredt sig til andre it-relaterede nyhedssites.

- Men jeg kan forstå på nogle af de kommentarer, vi har fået, at vores joke er blevet taget alvorligt andre steder som eksempelvis i Brasilien, siger Klaus Silberbauer.

De fleste fanger joken

Klaus Silberbauer kreerede joken om Zune-afspillerens udseende med inspiration fra Microsofts software-baserede medieafspiller.

- De fleste fanger, at det er en joke og flere gør grin med, at vores Zune har et lille felt i øverste højre hjørne, så den kan lukkes eller minimeres som almindelig software, siger Klaus Silberbauer.

Den store opmærksomhed kommer bag på ham, men skyldes sandsynligvis blandt andet, at der flere gange - med eller uden Microsofts viden - er viderebragt produktnyheder fra selskabet i forskellige blogs.

Det undrer ikke Klaus Silberbauer, at Microsoft og stadig flere virksomheder i stigende omfang bruger blog-universet til at kommunikere til mulige kunder.

- Det her viser jo, at det er en nem måde at plante en historie på, og hvor ukritisk nettet på nogle områder fungerer. Det er næsten ligegyldigt, hvad man lægger ud, så er der nogen, der er parart til at bringe det videre, siger Klaus Silberbauer.

Det har Computerworld hermed også gjort.

En udpluk af link til Zune-joken

Zune-joken hos Silberbauer.dk

The Register

Exame Informatica

iPod Hacks

Info

En anden af flere blog-jokes om Zune

Læses lige nu

    Annonceindlæg tema

    Forsvar & beredskab

    Cybersikkerhed, realtidsdata og robuste it-systemer er blevet fundamentet for moderne forsvar.

    Navnenyt fra it-Danmark

    Den danske eID-virksomhed Idura har pr. 1. april 2026 ansat Kari Lehtimäki som Country Manager. Han skal især beskæftige sig med at styrke kendskabet til Iduras løsninger i Finland samt fremme samarbejdet med økosystemet omkring det finske Trust Network. Han kommer fra en stilling som Salgschef hos Telia Finland. Han er uddannet uddannet civilingeniør (M.Sc. Tech.) og medbringer ledelse, markedsindsigt og praktisk erfaring. Han har tidligere beskæftiget sig med salg og forretningsudvikling inden for Telias trust services-forretning. Nyt job

    Kari Lehtimäki

    Den danske eID-virksomhed Idura

    Guardsix har pr. 1. april 2026 ansat Annbritt Andersen som Global Chief Revenue Officer (CRO). Hun skal især beskæftige sig med at geare organisationen til en markant skalering i Europa. Hun har tidligere beskæftiget sig med globale kommercielle strategier for nogle af branchens allerstørste spillere, herunder Microsoft. Nyt job
    Jakob Dirksen, SVP, Nordic Customer Delivery & Operations hos GlobalConnect, er pr. 1. maj 2026 forfremmet til EVP, Infrastructure Delivery & Operations. Han skal fremover især beskæftige sig med at lede Infrastructure Delivery & Operations, der har til opgave at drive og udvikle fibernetværket på tværs af virksomheden. Forfremmelse

    Jakob Dirksen

    GlobalConnect

    Pentos har pr. 2. juni 2025 ansat Jonas Kyhnau som Seniorkonsulent. Han skal især beskæftige sig med at rådgive virksomheder om HR digitalisering og implementering af SAP SuccessFactors og SmartRecruiters. Han kommer fra en stilling som Seniorkonsulent og PMO lead hos Gavdi. Han er uddannet Cand.merc Human Resource Management fra Copenhagen Business School. Han har tidligere beskæftiget sig med med Onboarding, Employee Central (Core HR). Nyt job

    Jonas Kyhnau

    Pentos