Danske pas bliver biometriske med radiobrikker

Danmark følger en EU-beslutning om større passikkerhed og indfører nye pas med biometriske data gemt i en rfid-tag.

Fra 1. august er det slut med at aflevere et portrætfoto hvor din mund er åben, når du skal have fornyet dit pas.

Det er nemlig et krav at munden er lukket, når portrættet skal gemmes ned på den nye RFID-chip, som er skjult i de nye pas.

Udover billed-identifikation er det kun indholdet af den gammelkendte maskinlæsbare linie, der identificerer pas-indehaveren, som bliver gemt i RFID-taggen.

Pas til samme pris

Siden debuten 1. august har antallet af pas-udstedelser ifølge Rigspolitiet ligget tæt på det normale.

- I dag har vi udstedt 1.100 af de nye pas, og lige nu har vi 2.500 bestillinger, siger Niels-Otto Fisker, kommunikationschef hos Rigspolitiet.

Alle paskontorer på Sjælland er nu udstyret med særlige aflæsere til det nye pas, så borgerne ved selvsyn kan konstatere hvilke oplysninger, der gemmer sig i RFID-taggen.

Og i løbet af næste uge er det samme tilfældet i Jylland, lover Rigspolitiet.

Prisen for et nyt pas, er der ikke pillet ved.

Den er fortsat 600 kroner for voksne danskere.

Leverandør af RFID-passene er virksomheden Setec, som tidligere er blevet valgt som leverandør til lignende pasløsninger i Norge og Sverige.

Setec er ejet af det store franske selskab Gemplus - en af de helt store spillere på RFID-markedet.

Uden fingeraftryk

De nye danske RFID-pas er en konsekvens af, at EU i december 2004 besluttede sig til at gøre biometriske pas obligatoriske i EU-lande.

Årsagen var et ønske om bedre sikkerhed mod forfalskninger og bestræbelser på at leve op til de sikkerhedskrav, som var defineret af den internationale civile luftfartsorganisation ICAO.

Det oprindelige EU-krav indbefattede en biometrisk registrering af fingeraftryk. Men det er ikke en del af de nye danske RFID-pas.

- Fingeraftryk gemt i passet bliver først en realitet i løbet af sommeren 2009, siger Niels-Otto Fisker, Kommunikationschef hos Rigspolitiet.

Han har ikke noget bud på, om det kommende krav om fingeraftryk betyder, at de nye pas skal ombyttes allerede om et par år.

- Justitsministeriet arbejder i øjeblikket på en plan for hvad vi konkret skal gøre på det tidspunkt. Der knytter sig en række problemstillinger til, hvordan vi skal indføre pas med fingeraftryk. Blandt andet har vi endnu ikke taget stilling til, hvad vi gør, hvis pasindehaveren ikke har nogen hænder, konstaterer Niels-Otto Fisker.

Læses lige nu

    Annonceindlæg fra QNAP

    Med myQNAPcloud One er skyen ikke længere grænsen for din digitale suverænitet

    QNAP lancerer myQNAPcloud One: Delt cloudlagring til NAS-backups og skalerbare objekter. Ét abonnement, to tjenester til dine digitale aktiver.

    Køge Kommune

    Specialist i Informationssikkerhed

    Region Sjælland

    Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse

    Teknisk projektleder til Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse

    Københavnsområdet

    PensionDanmark

    AI Engineer

    Københavnsområdet

    Eldorado A/S

    IT-supporter

    Sydjylland

    Navnenyt fra it-Danmark

    Pentos har pr. 2. juni 2025 ansat Jonas Kyhnau som Seniorkonsulent. Han skal især beskæftige sig med at rådgive virksomheder om HR digitalisering og implementering af SAP SuccessFactors og SmartRecruiters. Han kommer fra en stilling som Seniorkonsulent og PMO lead hos Gavdi. Han er uddannet Cand.merc Human Resource Management fra Copenhagen Business School. Han har tidligere beskæftiget sig med med Onboarding, Employee Central (Core HR). Nyt job

    Jonas Kyhnau

    Pentos

    Pinksky ApS har pr. 1. maj 2026 ansat Jeppe Spanggaard, 29 år,  som Rådgivende konsulent, Partner. Han skal især beskæftige sig med Digitalisering med Microsoft-platformen. Han kommer fra en stilling som Microsoft 365 & SharePoint Specialist hos Evobis ApS. Nyt job

    Jeppe Spanggaard

    Pinksky ApS

    Pinksky har pr. 1. maj 2026 ansat Alexander Skou Henkel, 39 år,  som Rådgivende konsulent. Han skal især beskæftige sig med optimering af forretningsprocesser i Microsoft platformen. Han kommer fra en stilling som IT forretningskonsulent hos Evobis ApS. Han har tidligere beskæftiget sig med forretningsudvikling i Microsoft platformen. Nyt job
    Netip A/S har pr. 1. maj 2026 ansat Michael Schou som Operations Manager ved netIP Aalborg og Aarhus. Han kommer fra en stilling som Senior Director - Head of IT hos BDO. Han har tidligere beskæftiget sig med flere områder indenfor IT-branchen, hvor han bla. også har drevet sin egen IT-virksomhed. Nyt job

    Michael Schou

    Netip A/S