Borland genopliver Turbo-værktøjer

Borland er på vej med en stribe nye Turbo-værktøjer til Delphi, C++ og C#, der blandt andet vil henvende sig til studerende og selvstændige.

Softwarefirmaet Borland genopliver nu selskabets ellers skrinlagte serie af Turbo-værktøjer, hvor især Turbo Pascal blev benyttet af studerende og fritidsprogrammører verden over.

Der bliver dog ikke tale om et gensyn med Turbo Pascal.

Målgruppen er imidlertid den samme, nemlig studerende, hobbyprogrammører, selvstændige og andre udviklere, der ikke har behov for den fulde pakke af værktøjer, som de store Borland-produkter tilbyder.

De nye Turbo-værktøjer vil ifølge magasinet eWeek udkomme i versioner, der blot understøtter ét enkelt programmeringssprog, hvor det vil være muligt at vælge mellem versioner til Delphi for Win32, Delphi for .Net, C++ og C#.

Hver version vil desuden findes i en Explorer-version, der vil kunne downloades gratis.

- Med Explorer-udgaven vi vil dække markedet for begyndere, studerende, hobbyfolk og andre ikke-fuldtidsprogrammører, der har behov for at programmere eller at lære nye sprog, siger kundechef David Intersimone fra Borland til eWeek.

Selskabet vil samtidig frigive en række artikler og videoklip, der især vil henvende sig til nystartede programmører.

Genoplivningen af Turbo-produktet kommer netop som Borland forsøger at sælge selskabets afdeling for udviklingsværktøjer for i stedet at hellige sig software til samarbejde og styring af udviklingsprojekter.

Relevant link

Borlands Turbo Explorer-side

Læses lige nu

    Navnenyt fra it-Danmark

    Netip A/S har pr. 1. maj 2026 ansat Michael Schou som Operations Manager ved netIP Aalborg og Aarhus. Han kommer fra en stilling som Senior Director - Head of IT hos BDO. Han har tidligere beskæftiget sig med flere områder indenfor IT-branchen, hvor han bla. også har drevet sin egen IT-virksomhed. Nyt job

    Michael Schou

    Netip A/S

    Guardsix har pr. 1. april 2026 ansat Annbritt Andersen som Global Chief Revenue Officer (CRO). Hun skal især beskæftige sig med at geare organisationen til en markant skalering i Europa. Hun har tidligere beskæftiget sig med globale kommercielle strategier for nogle af branchens allerstørste spillere, herunder Microsoft. Nyt job
    netIP har pr. 1. juni 2026 ansat Heidi Winther som Supportkonsulent ved netIP's kontor i Herning. Hun kommer fra en stilling som IT-Supporter hos Holstebro Kommune. Nyt job