Danske aktører rasende over telelogning

Teleindustrien, menneskerettighedsorganisationer og hotelbranchen kritiserer i dugfriske høringssvar den omfattende tele- og internetlogning, som skal bruges til at bekæmpe terror.

Dur ikke.

Så bombastisk er kommentaren fra de aktører, der er blevet bedt om at afgive høringssvar til Justitsministeriet om logningsbekendtgørelsen.

Brancheforeningen Telekommunikations-industrien har afgivet et 10 sider langt høringssvar, hvor bekendtgørelsen får hårde ord med på vejen.

- Den danske lognings-bekendtgørelse kommer før resten af EU, der først har frist i 2009, og samtidig går den langt videre med kravene om logning af internettet, forklarer direktør Ib M. Tolstrup.

Omfatter ikke alle

Telekommunikationsindustrien mener blandt andet, at det er forkert, at bekendtgørelsen kun omfatter udbydere af elektroniske kommunikationsnet og tjenester som for eksempel TDC, Telia, Cybercity og Stofa.

Foretagender som Hotmail, Ofir og Jubii ikke nemlig er omfattet, og det samme gælder virksomhedsservere.

- Dermed får vi måske højst logget omkring 10 procent af de e-mails, der bliver sendt, og det er et ret fundamentalt problem, når formålet er at forhindre terror.

- Forbrydelserne afhænger jo næppe af, hvem der udbyder trafikken, siger Ib M. Tolstrup, direktør i Telekommunikationsindustrien.

Han mener, at proportionerne i bekendtgørelsen skal på plads, så man i det mindste er konsekvente i kravene.

Derfor frygter han også, at den danske bekendtgørelse – hvis den er for forskellige fra de andre EU-landes – kan blive konkurrenceforvridende for den danske teleindustri.

Rammer borgernes privatliv

Dansk Institut for Menneskerettigheder er ligeledes ude med en skarp kritik af logningspligten.

- …dens efterlevelse fører til et systematisk indgreb i samtlige borgeres privatliv, uafhængigt af hvorvidt de er under konkret mistanke eller ej. Det må anses for tvivlsomt, om logning af samtlige borgeres tele- og internettrafik er det mindst indgribende middel til at opnå målet om at bekæmpe kriminalitet, skriver instituttet i høringssvaret.

Brancheorganisationen HTSI og hotel-fagforeningen Horesta råber også vagt i gevær over udkastet.

Hvis det bliver vedtaget i sin nuværende form, vil det nemlig have den konsekvens, at hoteller og cafeer landet over skal registrere gæsternes færden på nettet. Det er både urealistisk og forkert, mener organisationerne.

Erkender ansvar

Hos Telekommunikationsindustrien erkender direktør Ib M. Tolstrup, at terrorbekæmpelse er nødvendig.

- Vi erkender absolut vores ansvar i samfundet som indehaver af en meget vigtig ressource til både forhindring og opklaring af forbrydelser. Men vi vil gerne gøre opmærksom på, hvad konsekvensen er af den her bekendtgørelse, og vi vil gerne kvalitetssikre den, forklarer han.

Logningsbekendtgørelsen er en del af anti-terrorloven fra 2002, der blev vedtaget få måneder efter terrorangrebene i USA den 11. september.

Efter lovens vedtagelse har der været voldsom debat om, hvordan den skal udmøntes i praksis – ikke mindst med hensyn til lognings.

- Det ville være naivt af os at tro, at det er let at ændre det her udkast, men vi synes alligevel, at det er vores pligt, at gøre opmærksom på de ting, der bør forbedres og ændres, forklarer Ib M. Tolstrup.

Justitsministeriet oplyser, at man har modtaget et par håndfulde høringssvar, der nu skal gennemgås af ministeriet. Justitsminister Lene Espersen forventes at underskrive den endelige logningsbekendtgørelse i næste måned.

Annonce

Navnenyt fra it-Danmark

Arctic Wolf Networks har pr. 3. august 2026 ansat Johnny Krogsboll som Head of Sales Engineering for Norden.Med base i Stockholm får han ansvaret for Arctic Wolfs samlede Sales Engineering-organisation i den nordiske region.<br /><br />Johnny Krogsboll skal være med til at udbygge Arctic Wolfs tilstedeværelse i Norden og hjælpe virksomheder og organisationer med at stå stærkere over for et stadig mere komplekst cybertrusselsbillede. Det skal blandt andet ske i tæt samarbejde med Arctic Wolfs vigtigste kanalpartnere i regionen.<br /><br />Gennem sin karriere har Johnny Krogsboll arbejdet med og rådgivet virksomheder hos blandt andre Hewlett-Packard, Trend Micro og Palo Alto Networks med fokus på at skabe konkret værdi af deres teknologiinvesteringer. Nyt job

Johnny Krogsboll

Arctic Wolf Networks

Norriq Danmark A/S har pr. 2. februar 2026 ansat Andreas Dyngberg Pedersen som Solution Architect. Han skal især beskæftige sig med at sætte de overordnede rammer for leverancerne med afsæt i best practice og skalerbarhed. Han kommer fra en stilling som Solution Architect hos Impact commerce. Han er uddannet Hos EUC Syd som Datatekniker og Programmering. Nyt job

Andreas Dyngberg Pedersen

Norriq Danmark A/S

Norriq Danmark A/S har pr. 1. juni 2026 ansat Ida Laursen som Junior Consultant. Hun skal især beskæftige sig med at understøtte vores konsulenter med praktiske og analytiske opgaver på diverse kundeprojekter. Hun kommer fra en stilling som Webassistent hos PWT Group A/S. Hun er uddannet bachelor i International Virksomhedskommunikation og er i gang med en kandidat i IT-ledelse. Hun har tidligere beskæftiget sig med kommunikation og webindhold. Nyt job

Ida Laursen

Norriq Danmark A/S

Genetec har pr. 1. august 2026 ansat Jan Julin som Channel Account Executive. Han skal især beskæftige sig med styrke samarbejdet med partnere og kunder i Danmark, Finland og Baltikum. Han kommer fra en stilling som Senior Business Development Manager hos Dahua Technology. Han har tidligere beskæftiget sig med videoovervågning, adgangskontrol, sikkerhedsteknologi, salg og forretningsudvikling. Nyt job

Jan Julin

Genetec