DF tvivler på elselskabernes bredbånds-evner

Jørn Dohrmann fra Dansk Folkeparti tvivler på elselskabernes bredbånds-forretninger. Han frygter at specielt el-kunderne på landet bliver taget som gidsler i et hasardspil.

It-ordfører for Dansk Folkeparti, Jørn Dohrmann, tvivler meget stærkt på, at elselskabernes bredbåndsforretninger bliver rentable.

Han frygter, at der bliver spillet hassard med el-forbrugernes penge.

Det er specielt kunderne på landet, som han mener, bliver taget som gidsler i elselskabernes investeringer.

Det gælder også ham selv, i det han bor i Vamdrup syd for Kolding.

Jørn Dohrmann begrunder blandt andet sin frygt med, at en række elselskaber har meldt ud, at de ikke ønsker at dække yderområderne, fordi det ikke er rentabelt.

- Som el-forbruger på landet har jeg ikke noget som helst gavn af, at elselskaberne går ind på bredbåndsmarkedet. Jeg er kun med til at tage risikoen, lyder det fra Jørn Dohrmann.

Uduelige el-direktører

Selv om der i 2005 blev investeret mere end en milliard kroner fra elselskabernes side på bredbåndsmarkedet, er der nemlig ingen garanti for, at også de danskere, der bor langt ude på landet, nogensinde får tilbudt de lynhurtige fiber-forbindelser.

Derfor har Jørn Dohrmann stillet flere §20-spørgsmål til Videnskabsminister Helge Sander (V), hvor han beder ministeren vurdere, i hvilket omfang elselskabernes fibersatsninger vil bidrage til at skabe adgang til bredbånd i landdistrikterne.

- Kunderne kan blive taget som gidsler, fordi der sidder nogle inkompetente direktører, som måske ikke kender bredbåndsmarkedet. Som det er nu, kan bestyrelsen sådan set spille fandango med pengene, uden at jeg som forbruger kan melde fra, forklarer Jørn Dohrmann.

Han tvivler samtidig på bæredygtigheden i elselskabernes bredbåndforretninger.

- Jeg er overbevist om, at der sidder nogle chefer, som ikke er ret dygtige til deres job, når de går ind på andre markeder. Så jeg synes, at der skal ruskes op i den her sag, og det er derfor, jeg har stillet spørgsmål til ministeren, forklarer Jørn Dohrmann

Fortsat få kunder

IT- og Telestyrelsens beregninger viser, at der ved udgangen af 2005 blot var 6.000 reelle kunder hos elselskabernes bredbåndsforretninger.

Udbredelsen af fiber-forbindelserne er dermed fortsat begrænset, og det får Jørn Dohrmann til at stille spørgsmålstegn ved elselskabernes satsninger.

- Elselskaberne er sat i verden for at give billig el til forbrugerne, og når man går et område, som man ikke er specialist på, så kan det medføre, at der er nogen, der pådrager sig et underskud.

- Det er kunderne selvfølgelig de eneste, der kan betale, siger Jørn Dohrmann.

Han foreslår derfor, at man laver en ordning, hvor det kræver forbrugernes samtykke, hvis elselskaberne vil poste penge i bredbåndsforretningerne.

Læses lige nu

    Navnenyt fra it-Danmark

    Sharp Consumer Electronics har pr. 1. april 2026 ansat Daniel Eriksson som salgsdirektør for de nordiske lande. Han skal især beskæftige sig med at accelerere virksomhedens vækst i Norden. Han kommer fra en stilling som nordisk salgsdirektør hos Hisense. Han har tidligere beskæftiget sig med detailhandel, kommerciel strategi og markedsudvidelser med bemærkelsesværdige resultater til følge. Nyt job

    Daniel Eriksson

    Sharp Consumer Electronics

    Guardsix har pr. 1. maj 2026 ansat Louise Sara Baunsgaard som Global Marketing & Communications Director. Hun skal især beskæftige sig med at positionere virksomheden som et europæisk alternativ i en tid, hvor cybersikkerhed i høj grad handler om geopolitik. Hun kommer fra en stilling som Co-Founder og CMO hos Get BOB. Hun er uddannet Ba.ling.merc fra CBS og har desuden en Mini MBA i marketing. Hun har tidligere beskæftiget sig med marketing og kommunikation i ledende nordiske roller hos bl.a. Meta og Nets. Nyt job
    IFS Danmark A/S har pr. 1. april 2026 ansat Sarah Warm som Account Executive, Energy & Utilities. Hun skal især beskæftige sig med salg af IFS' løsninger til nye kunder inden for energibranchen. Hun kommer fra en stilling som Account Executive hos Synergy Investment Group i Holland. Hun er uddannet BSc Economics and Business Economics, Neuroscience & MSc Business Administration Digital Business. Hun har tidligere beskæftiget sig med Solution Sales & Cybersecurity. Nyt job

    Sarah Warm

    IFS Danmark A/S

    Pentos har pr. 2. juni 2025 ansat Jonas Kyhnau som Seniorkonsulent. Han skal især beskæftige sig med at rådgive virksomheder om HR digitalisering og implementering af SAP SuccessFactors og SmartRecruiters. Han kommer fra en stilling som Seniorkonsulent og PMO lead hos Gavdi. Han er uddannet Cand.merc Human Resource Management fra Copenhagen Business School. Han har tidligere beskæftiget sig med med Onboarding, Employee Central (Core HR). Nyt job

    Jonas Kyhnau

    Pentos