Elselskaber kan score kassen på fiber

Analysehuset Gartner mener, at fremtiden er lys for elselskabernes fiber-forretninger. Det gammeldags bredbånd og fiberløsningerne sigter mod to forskellige markeder, lyder det.

Der er ikke grund til at frygte, at elselskabernes massive investeringer i at blæse fiber ud til private husstande ender med at blive en dundrende underskudsforretning.

Det er vurderingen hos analysehuset Gartner, der peger på, at der godt kan skabes et dynamisk samspil mellem de traditionelle internet-udbydere og elselskaberne.

- Man kan sige, at xDSL-løsningerne giver brugerne billig adgang til ”the megabit society”, mens fiber-løsningerne åbner for adgangen til ”the gigabit society”, siger Peter Kjeldsen, der er Gartners ekspert inden for fiber-til-hjemmet.

To forskellige sementer

Han uddyber sin vurdering med, at de traditionelle bredbånds-udbydere og elselskaberne sigter mod to forskellige segmenter.

xDSL-løsningerne (Digital Subscriber Line, herunder ADSL) fra TDC og andre teleselskaber vil have gode muligheder i konkurrencen med elselskaberne. Det gælder specielt, når det handler om segmentet med et relativt lavt båndbredde-behov.

Omvendt vil elselskaberne stå stærkt, når det drejer sig om de segmenter, der efterspørger en meget høj båndbredde - blandt andet på grund af den stigende udbredelse af HDTV og digitalt foto- og videoudstyr.

- Den udvikling vil drive efterspørgslen på højere båndbredde, vurderer Peter Kjeldsen fra Gartner.

Debatten uden ende

Dermed bidrager han til debatten om elselskabernes store investeringer på bredbåndsmarkedet, der blussede op her på Computerworld i sidste uge, hvor Dansk Folkepartis it-ordfører Jørn Dohrmann gav udtryk for, at han frygter, at der bliver spillet hasard med el-forbrugernes penge.

Den politiske kritik bliver bakket op af teleanalytiker John Strand, der mener, at det generelle prisfald på bredbåndsprodukterne på de udenlandske bredbåndsmarkeder bør få elselskaberne til at ryste på hånden.

Hvis det samme sker i Danmark, bryder elselskabernes business-cases sammen, mener han.

Den kritik kalder Poul Arne Nielsen, der er bestyrelsesformand i Dansk Energi, for dybt misvisende.

Han mener, at der i det store hele er fornuft bag de investeringer, elselskaberne foretager sig.

Og nu vurderer Gartner altså, at der godt kan skabes et dynamisk samspil mellem de forskellige generationer af bredbånd.

Japanerne vilde med fiber

Peter Kjeldsen henviser til, at det japanske marked bekræfter denne vurdering. Her har fiber-forretningerne vist sig at være bæredygtige.

I første kvartal 2006 blev der installeret næsten syv gange så mange nye fiberkunder som det samlede antal nye xDSL- og kabelmodemkunder, og der er nu fem millioner fiber-kunder i Japan.

Peter Kjeldsen understreger dog, at det er svært at sammenligne Danmark med Japan.

- Men generelt kan vi se, at bæredygtigheden afhænger af, hvilke forretningsmodeller, teknologier, netværks-arkitekturer og partnerskaber, man vælger, og at der altså har vist sig at være et marked for fiberløsningerne i andre lande, siger han.

Navnenyt fra it-Danmark

Pentos har pr. 2. juni 2025 ansat Jonas Kyhnau som Seniorkonsulent. Han skal især beskæftige sig med at rådgive virksomheder om HR digitalisering og implementering af SAP SuccessFactors og SmartRecruiters. Han kommer fra en stilling som Seniorkonsulent og PMO lead hos Gavdi. Han er uddannet Cand.merc Human Resource Management fra Copenhagen Business School. Han har tidligere beskæftiget sig med med Onboarding, Employee Central (Core HR). Nyt job

Jonas Kyhnau

Pentos

Netip A/S har pr. 1. maj 2026 ansat Steffen Bendix Søjberg som Systemkonsulent ved netIP's kontor i Rødekro. Han kommer fra en stilling som Systemadministr,og har været i branchen i mange år. Nyt job
Comsystem A/S har pr. 15. april 2026 ansat Iver Jakobsen som Technical Key Account Manager. Han skal især beskæftige sig med teknisk løsningssalg. Iver Jakobsen har 25 års erfaring fra TelCo-branchen. Han kommer fra en stilling som Key Account Manager hos E.ON Drive ApS. Han har tidligere beskæftiget sig med rådgivning og løsningssalg. Nyt job

Iver Jakobsen

Comsystem A/S

Renewtech ApS har pr. 15. marts 2026 ansat Jouni Salo som Account Manager for Sverige. Han skal især beskæftige sig med med at styrke Renewtechs nordiske tilstedeværelse med fokus primært på det svenske marked. Han kommer fra en stilling som Key Account Manager hos GoGift. Han har tidligere beskæftiget sig med udvikling af salgsaktiviter og kunderelationer på tværs af flere markeder. Nyt job

Jouni Salo

Renewtech ApS