Microsoft-system sladrer om børns net-vaner

Microsoft sender en ny net-tjeneste i luften, der gør det muligt for forældre at overvåge og styre deres børns færden på internettet.

Microsoft har netop lanceret en web-baseret tjeneste, der gør det muligt for forældre at holde styr på, hvad poderne foretager sig, når de er nettet, skriver Microsoft Family Safety Team på sin blog.

Tjenestens formål er at give forældre kontrol over, hvem børnene kommunikerer med i eksempelvis e-mails og instant messaging-programmer samt hvilke web-sider, de besøger.

Testet i flere måneder

Web-tjenesten er blevet døbt Windows Live OneCare Family Safety, og den har været tilgængelig for en begrænset testgruppe siden marts måned, men nu åbnes OneCare Family Safety for offentligheden.

I første omgang er det de amerikanske brugere, som kan benytte overvågningstjenesten.

Der er endnu ikke fastsat datoer for lancering i andre lande, men de skulle ifølge Microsofts blog blive frigivet meget snart.

Overvågningsfunktionerne i OneCare Family Safety omfatter blandt andet indholdsfiltrering, som kan spærre elle advare brugeren om indhold, der kan virke anstødeligt.

Det er desuden muligt at oprette separate brugerprofiler til familiens forskellige medlemmer, ligesom forældre har mulighed for at overvåge og justere i opsætningen fra hvilken som helst computer der har internetadgang.

Desuden kan systemet levere aktivitetsrapporter, som kortlægger børnenes færden på internettet. Disse gør det muligt at få en samlet rapport om hvilke web-sider og web-tjenester, der er blevet besøgt.

Hertil kommer der ekspertrådgivning fra en række børneorganisationer. Her er det muligt for forældre at få råd og vejledning om, hvordan de skal hjælpe børnene med at gebærde sig på internettet.

I den endelige version vil der desuden være mulighed for at udelukke kontaktpersoner på instant messaging-lister.

Windows Live OneCare kommer til at bestå af en begrænset række gratistjenester med mulighed for at købe sig til fuld kontrol over børnenes færden på internettet.

Læses lige nu

    Navnenyt fra it-Danmark

    Jakob Dirksen, SVP, Nordic Customer Delivery & Operations hos GlobalConnect, er pr. 1. maj 2026 forfremmet til EVP, Infrastructure Delivery & Operations. Han skal fremover især beskæftige sig med at lede Infrastructure Delivery & Operations, der har til opgave at drive og udvikle fibernetværket på tværs af virksomheden. Forfremmelse

    Jakob Dirksen

    GlobalConnect

    Norriq Danmark A/S har pr. 1. januar 2026 ansat Morten Kronborg som Consultant ERP. Han skal især beskæftige sig med hjælp og rådgivning af kundernes handels-forretningsprocesser indenfor salg og indkøb. Han kommer fra en stilling som Digital Forretningskonsulent hos Gasa Nord Grønt. Han er uddannet speditør og har bevæget sig ind i handelsvirksomheder hvor han endte med ansvar for ERP-løsninger. Han har tidligere beskæftiget sig med at være ansvarlig for implementering og drift af IT-projekter. Nyt job

    Morten Kronborg

    Norriq Danmark A/S

    Norriq Danmark A/S har pr. 1. februar 2026 ansat Michael Benner som Senior Solution Architect. Han skal især beskæftige sig med Microsoft Fabric Accelerator Framework herunder videreudvikling af frameworket, kundeimplementeringer og pre-sales opgaver. Han kommer fra en stilling som løsningensarkitekt hos Columbus Data & AI. Han er uddannet Økonomistyring fra Aalborg Universitet. Han har tidligere beskæftiget sig med at være ansat i revisionsbranchen hos PwC Forensic og Deloitte Forensic. Nyt job

    Michael Benner

    Norriq Danmark A/S

    Khaled Zamzam, er pr. 1. marts 2026 ansat hos Immeo som Consultant. Han er nyuddannet i Informationsteknologi fra DTU. Nyt job