Front-data sætter nyt datterselskab i søen

Hosting-selskabet Front-data har fordoblet sit overskud og benytter medvinden til at etablere en ny virksomhed med fokus på ekstern back up. "Vi går ind på et marked i rivende udvikling, siger direktøren."

I den lune rygvind fra et millionoverskud stifter hosting-virksomheden Front-data datterselskabet Front-safe, som tilbyder ekstern backup og arkivering.

- Front-safe går ind på et marked i rivende udvikling, siger Peter M. Nielsen.

Han er administrerende direktør for Front-safe og har ambitioner om, at virksomheden skal blive en af de toneangivende virksomheder inden for ekstern backup og arkivering.

IDC: Markedet vokser
At markedet for remote backup og arkiverings-løsninger vokser, støtter analysehuset IDC, som vurderer, at markedet alene herhjemme vokser med knap 100 millioner kroner fra 2006 til 2011.

- Vores produktplatform kan bruges på forskellige måder. For eksempel kan en kunde, der vil ind på markedet for remote back up, købe produktet hos os, markedsføre det som sit eget produkt, hvor vi så tager os af den tekniske drift, siger Peter M. Nielsen.

Han tror, at det direkte traditionelle salg af back up-løsninger vil udgøre 60 procent af omsætningen, mens det indirekte salg vil stå for de sidste 40 procent af omsætningen.

Direkte løgn

Front-safes direktør mener, at det er direkte løgn, når IDC-analytiker Claus Egge i en artikel på Computerworld Online siger, at der ingen udbydere findes herhjemme af ILM-løsninger (Information Lifecycle Management).

- Vi er her i hvert fald. Vi gennemfører altid en ILM-analyse hos kunden, før vi kan beslutte, hvad der vil være det rigtige at gøre med hensyn til ekstern back up i high end-markedet, fastslår Peter M. Nielsen.

Han vil ikke sige noget om forventningerne til det nye selskabs første regnskabsmæssige resultater udover, at firmaet "nyder godt af at være en del af et velfungerende hosting-center."

Top 100-kontrakt

Front-safe er kommet godt fra start, da ledelsen netop har sat sidste underskrift på en kontrakt på remote backup med en dansk top 100 virksomhed.

- Jeg kan ikke sige, hvem det er, men det er en virksomhed med en omsætning på omkring en milliard kroner og mere end 500 ansatte, siger Peter M. Nielsen.

Posten som salgsdirektør hos Front-safe bliver besat af Thomas Bak, der lige som den administrerende direktør kommer fra en stilling i Munk Hosting.

De to direktører sidder på 40 procent af aktierne i Front-safe, mens JS Holding, som også ejer Front-data, ejer de sidste 60 procent.

Mor med medvind

Front-safes moderselskab, Århus-virksomheden Front-data Danmark, har netop afsluttet det bedste regnskab i virksomhedens historie.

Bruttofortjenesten er øget med 24 procent til 21 millioner kroner fra 17,2 millioner sidste år. Samtidig er overskuddet før skat fordoblet til 2,2 millioner kroner.

Front-data Danmark leverer hosting af it-platforme, udvikler virksomhedssystemer og databaseløsninger, samt infrastruktur og citrix-løsninger.

Læses lige nu

    Annonceindlæg fra Context&

    Når AI løber fra organisationen

    Teknologien udvikler sig hurtigere end virksomhedernes struktur, processer og ledelse kan følge med.

    Navnenyt fra it-Danmark

    Sharp Consumer Electronics har pr. 1. april 2026 ansat Daniel Eriksson som salgsdirektør for de nordiske lande. Han skal især beskæftige sig med at accelerere virksomhedens vækst i Norden. Han kommer fra en stilling som nordisk salgsdirektør hos Hisense. Han har tidligere beskæftiget sig med detailhandel, kommerciel strategi og markedsudvidelser med bemærkelsesværdige resultater til følge. Nyt job

    Daniel Eriksson

    Sharp Consumer Electronics

    Pinksky ApS har pr. 1. maj 2026 ansat Dan Toft, 29 år,  som Rådgivende konsulent, Partner. Han skal især beskæftige sig med digitalisering med Microsoftplatformen. Han kommer fra en stilling som Microsoft 365 & SharePoint Specialist hos Evobis ApS. Han er uddannet datamatiker. Han har tidligere beskæftiget sig med Microsoft 365 og SharePoint udvikling. Nyt job

    Dan Toft

    Pinksky ApS

    SAP SuccessFactors Partner Pentos har pr. 1. marts 2026 ansat Plamena Cherneva som Seniorkonsulent indenfor SuccessFactors HCM. Hun skal især beskæftige sig med konfiguration og opsætning af SuccessFactors suiten, samt udvikle smarte løsninger til mellemstore danske virksomheder. Hun kommer fra en stilling som løsningsarkitekt indenfor HR IT hos LEO Pharma. Hun har tidligere beskæftiget sig med HR procesdesign, stamdata og onboarding. Nyt job

    Plamena Cherneva

    SAP SuccessFactors Partner Pentos

    Jakob Dirksen, SVP, Nordic Customer Delivery & Operations hos GlobalConnect, er pr. 1. maj 2026 forfremmet til EVP, Infrastructure Delivery & Operations. Han skal fremover især beskæftige sig med at lede Infrastructure Delivery & Operations, der har til opgave at drive og udvikle fibernetværket på tværs af virksomheden. Forfremmelse

    Jakob Dirksen

    GlobalConnect