IT-Universitetet må fortsat leve i uvished

Videnskabsminister Helge Sander vil ikke give et klart svar på, om IT-universitetet vil blive tvunget til en fusion med et andet universitet eller ej. Hverken oppositionen, pressen eller IT-universitetet kan få klar besked.

Den store debat, der er opstået efter at regeringen har lanceret sin planer om at fusionere en række af landets universiteter, har skabt bekymring om IT-Universitetets fremtid. Og debatten og bekymringen er blevet større efterhånden som det er blevet mere og mere uklart, om regeringen vil tvinge IT-Universitetet ind i en fusion.

Computerworld har forsøgt at få et klart svar fra regeringen og regeringens repræsentant i sagen: Videnskabsminister Helge Sander. Derfor har vi stillet nedenstående spørgsmål:

Kan IT-Universitetet få lov til ikke at fusionere?

- Jeg kan ikke sige mere, end jeg gjorde på samrådet. Jeg kan ikke sige det anderledes, end jeg gjorde på samrådet. Der er ikke sket mere siden, svarer Helge Sander Computerworlds journalist.

Han henviser til et åbent samråd i Folketingets udvalg for videnskab og teknologi, der blev afholdt i sidste uge. Samrådet handlede generelt om regeringens planer om at fusionere flere af landets universiteter. Under samrådet blev Helge Sander flere gange adspurgt direkte af ordførerne fra oppositionspartierne, om hvorvidt specifikt IT-Universitetet vil blive tvunget til en fusion eller ej.

Men videnskabsminister Helge Sander gav på intet tidspunkt under samrådet noget klart, entydigt svar.

Computerworld prøver igen:

Du kan ikke sige ja eller nej?

- Jeg kan ikke sige det mere præcist, end jeg gjorde på samrådet. Så enkelt er tingene ikke. Regeringen træffer sin beslutning i oktober, og så bliver den meldt ud, svarer Helge Sander til Computerworld.

Fusion kan kun gennemføres med tvang

Dermed står det fortsat aldeles uklart, hvorvidt IT-Universitetet kan fortsætte som et selvstændigt universitet, eller om regeringen vil tvinge det til at fusionere med et andet universitet, for eksempel Københavns Universitet.

IT-Universitetet har hele tiden meldt ud, at det ikke vil fusioneres. Og den oplagte og foreløbigt nævnte fusionspartner, Københavns Universitet, har også meldt ud, at det ikke er interesseret i at blive gift med IT-Universitetet.

Dermed vil regeringens ønske om, at IT-Universitetet fusionere, kun kunne gennemføres ved tvang.

Vi passer ikke sammen

IT-Universitetets rektor Mads Tofte vil være meget ked af en fusion.

- Jeg kan slet ikke overskue, hvis vi bliver tvunget til en fusion. Det er en alvorlig ting. Det er halvdelen af landets it-kandidater, man så vil spille hasard med, siger Mads Tofte.

- Grundideen med at skabe IT-Universitetet var at nedbryde de fakultære skel. Vi har ikke noget imod KU (Københavns Universitet, red.), det er det højest rangerende universitet i Danmark og der skabes masser af kvalitet. De gør det glimrende, men vi passer bare ikke sammen, siger Mads Tofte og fortsætter:

- Københavns Universitet her en organisering, der er uforenelig med grundideen bag IT-Universitetet, som er at samle og afspejle den alsidighed, som også findes i brugen af it. Jeg er bange for, at den grundide vil sygne hen, hvis vi bliver fusioneret, siger Mads Tofte og henviser til IT-Universitetets grundide om at blande teknisk it- og humaniora - eller med andre ord at befinde sig i trekanten mellem videnskab, kunst og forretning.

Hos IT-Universitetet har man endnu ikke hørt noget fra Videnskabsministeriet om, hvorvidt man er købt eller solgt, eller mere præcist om man kan få lov til ikke at fusionere med nogen, altså forblive et selvstændigt universitet.

- Jeg ved kun, hvad jeg har kunnet læse i pressen. Vi venter med stor interesse på nyt i sagen, siger rektor Mads Tofte.

Stort ikke nødvendigvis godt

Mads Tofte har også svært ved at forstå de argumenter for en fusion, som regeringen hidtil har fremlagt. Argumenter der handler om, at større enheder leverer bedre uddannelse og forskning, fordi de kan opnå stordriftsfordele og synergieffekter, i stedet for at man smører bevillinger ud over det hele som ”tynd leverpostej”.

Men Mads Tofte mener ikke, at denne sammenhæng er entydig.

- Der er ikke nødvendigvis sammenhæng mellem et stort universitet og et godt universitet. Et af verdens førende universiteter, Caltech (California Institute of Technology, red.) i Californien har for eksempel kun 2.000 studerende. Det er i samme størrelsesorden som IT-Universitetet, siger Mads Tofte.

- En engelsk undersøgelse viser, at det afgørende er størrelse af de faglige miljøer – har man fire-fem forskere der arbejder med det samme, har man opnået kritisk masse, siger han.

Læses lige nu

    Event: Årets CISO 2026

    Sikkerhed | København

    Vi glæder os til at løfte sløret for flere detaljer til denne konference. I mellemtiden kan du tilmelde dig og dermed have tidspunktet reserveret i din kalender.

    22 oktober 2026 | Gratis deltagelse

    Navnenyt fra it-Danmark

    Guardsix har pr. 1. maj 2026 ansat Louise Sara Baunsgaard som Global Marketing & Communications Director. Hun skal især beskæftige sig med at positionere virksomheden som et europæisk alternativ i en tid, hvor cybersikkerhed i høj grad handler om geopolitik. Hun kommer fra en stilling som Co-Founder og CMO hos Get BOB. Hun er uddannet Ba.ling.merc fra CBS og har desuden en Mini MBA i marketing. Hun har tidligere beskæftiget sig med marketing og kommunikation i ledende nordiske roller hos bl.a. Meta og Nets. Nyt job
    Den danske eID-virksomhed Idura har pr. 1. april 2026 ansat Kari Lehtimäki som Country Manager. Han skal især beskæftige sig med at styrke kendskabet til Iduras løsninger i Finland samt fremme samarbejdet med økosystemet omkring det finske Trust Network. Han kommer fra en stilling som Salgschef hos Telia Finland. Han er uddannet uddannet civilingeniør (M.Sc. Tech.) og medbringer ledelse, markedsindsigt og praktisk erfaring. Han har tidligere beskæftiget sig med salg og forretningsudvikling inden for Telias trust services-forretning. Nyt job

    Kari Lehtimäki

    Den danske eID-virksomhed Idura

    Netip A/S har pr. 1. maj 2026 ansat Michael Schou som Operations Manager ved netIP Aalborg og Aarhus. Han kommer fra en stilling som Senior Director - Head of IT hos BDO. Han har tidligere beskæftiget sig med flere områder indenfor IT-branchen, hvor han bla. også har drevet sin egen IT-virksomhed. Nyt job

    Michael Schou

    Netip A/S

    Renewtech ApS har pr. 15. marts 2026 ansat Per Forberg som Account Manager for Sustainable Relations. Han skal især beskæftige sig med etablere nye partnerskaber med henblik på ITAD og sourcing kontrakter med hostingvirksomheder og strategiske slutbrugere. Han kommer fra en stilling som Nordic Key Account Manager hos Tesa. Han er uddannet hos Lund University og har en MBA i Management. Han har tidligere beskæftiget sig med at styrke salgsaktiviteter og partnerskaber på tværs af nordiske markeder. Nyt job

    Per Forberg

    Renewtech ApS