Det offentlige er langt fra åbne standarder

Projektet med åbne standarder i det offentlige kommer til at tage lang tid. Centrale spillere på miljøområdet mener, at den realistiske tidshorisont er mellem fem og otte år, før de åbne standarder er fuldt udbredt.

Ting tager tid. Åbne standarder tager lang tid.

Så kort kan signalet fra de centrale parter i arbejdet med it-standardiseringer på miljøområdet tolkes efter en workshop i går.

Deltagerne blev bedt om at vurdere en realistisk tidshorisont for udbredelse af åbne it-standarder på miljøområdet. 84 procent af dem mente, at det vil tage mere end fem år. En femtedel af deltagerne vurderede ligefrem, at det vil tage mere end otte år.

Det var omkring 40 topfolk fra branche, stat og kommuner, som var samlet til workshoppen, hvor deltagerne blandt andet lavede en række hurtige afstemninger.

Kan bidrage til samfundsøkonomien

Hele 76 procent af deltagerne mente, at åbne standarder vil kunne bidrage positivt til samfundsøkonomien. Det store udbytte ser dog ud til at være langt ude i fremtiden.

Det var Dansk IT, IT-Branchen og Dansk Handel og Service, der stod bag workshoppen. Erhvervspolitisk konsulent hos Dansk Handel og Service, Christian Ohm, forklarer, at møderne blandt andet skal synliggøre, at åbne standarder i det offentlige er meget mere end OpenDocument.

- Vi mener ikke, at der har været tilstrækkeligt fokus på datastandarder. De er grundlæggende for sammenhængen i det offentlige, siger Christian Ohm. Han peger på, at åbne standarder skal sikre flere leverandører.

- Samtidig viser sommerens beslutning, at der skal fokus på åbenhed i udviklingen af standarderne, siger Christian Ohm med henvisning til, at Folketinget før sommerferien besluttede at indføre åbne standarder i hele den offentlige sektor.

Stort behov for standard

Miljøminister Connie Hedegaard påpegede på mødet, at miljøområdet har et utroligt stort dokumentationsbehov og står over for store udfordringer, når det gælder standarder.

- Der er allerede en masse data, og det er fuldstændig afgørende at de fortsat kan bruges, og at vi får et sammenligneligt grundlag, lød det fra Connie Hedegaard.

I første omgang har miljøområdet en stor opgave i forhold til almindelig standardisering og harmonisering af data fra amterne. Dertil kommer åbne it-standarder. Endelig skal systemerne fremtidssikres, så systemerne er åbne i forhold til EU’s systemer.

Annonce

Navnenyt fra it-Danmark

Sophie Dalsgaard Myhrmann, er pr. 1. september 2026 ansat hos Elbek & Vejrup A/S som Project Manager i Logistik & Produktion. Hun skal især beskæftige sig med projektledelse indenfor logistik og produktion. Hun er nyuddannet cand.it, i IT, kommunikation og Organisation fra Aarhus Univeristet. Nyt job

Sophie Dalsgaard Myhrmann

Elbek & Vejrup A/S

Allan Hougaard, der arbejder med softwareudvikling og -arkitektur hos Sparinvest, har pr. 30. juni 2026 fuldført uddannelsen Master i it, linjen i softwarekonstruktion på Aarhus Universitet via It-vest-samarbejdet. Færdiggjort uddannelse

Allan Hougaard

Sparinvest

Norriq Danmark A/S har pr. 3. august 2026 ansat Jeppe Lindberg som Developer. Han skal især beskæftige sig med at være med til at analysere, designe og udvikle skræddersyede forretningsløsninger til vores kunder i Business Central. Han kommer fra en stilling som Business Central Developer hos Evexo. Han er uddannet hos Aalborg Universitet- Master's degree, Computer Software Engineering. Nyt job

Jeppe Lindberg

Norriq Danmark A/S

Norriq Danmark A/S har pr. 1. januar 2026 ansat Allan Kimmer Jensen som Lead Solution Architect. Han skal især beskæftige sig med at sikre vores kunder får en verdensklasse brugeroplevelse gennem stærk frontend-arkitektur og kodekvalitet. Han kommer fra en stilling som Freelance Consultant hos Remmik. Han er uddannet hos Center for Medie og Kommunikation, Roskilde. Nyt job

Allan Kimmer Jensen

Norriq Danmark A/S