Århusiansk spilfirma løber tør for penge

Runestone Game Development fra Århus må efter tre års arbejde med spillet SEED erkende, at der er for få kunder til det ambitiøse online-rollespil. Runestone indgiver konkursbegæring, og de 20 ansatte står uden arbejde blot få måneder efter, at spillet blev sendt på markedet.

Tre års hårdt arbejde med at udvikle et af de mest ambitiøse online-rollespil i Danmark kulminerede, da Runestone Game Development i maj lancerede spillet SEED, et online-rollespil, hvor man betaler en fast månedspris for at spille med.

Blot få måneder senere må Runestone nu erkende, at man ikke har kunnet skaffe nok kunder til SEED, og derfor har virksomheden netop indgivet konkursbegæring. Det oplyser Runestone på sin hjemmeside.

- Vi vidste godt, at det var et stort projekt, da vi gik i gang, og vi vidste også godt, at vi skulle bruge mange penge. Men vores ambitionsniveau voksede undervejs, og det voksede nok også for meget i forhold til, hvad vi kunne bære, forklarer direktør Lars Kroll til Computerworld.

Spillet SEED foregår på en fjern planet i en kaotisk verden på randen af et kollaps. Spillernes opgave er at forsøge, at få tingene til at fungere, og konceptet har hele tiden været, at SEED skulle samle rollespillere fra hele verden, for på den måde at gøre SEEDs online-univers så levende og spændende som muligt.

For få abonnenter

Runestones mål var at nå 30.000 betalende kunder, men det var der et pænt stykke vej op til, oplyser Lars Kroll. Han ønsker dog ikke at fortælle, hvor mange abonnenter SEED helt præcist nåede op på.

- Der er en vis kritisk masse, man skal ramme, og hvis man ikke rammer den, så er det svært at få rigtig gang i spil-universet. I virkeligheden havde spillet nok brug for en relancering, men det finder vi nok aldrig ud af, siger han.

Runestone havde allerede tidligt i processen Østjysk Innovation inde som økonomisk samarbejdspartner, og efterfølgende kom der også private investorkroner til fra andre kanter. Men lige lidt hjalp det, for efter spillet blev åbnet for publikum tidligere på året, er pengekassen blevet tom på grund af for få betalende abonnenter.

- De sidste par måneder har vi forsøgt at skaffe yderligere kapital til projektet, men det har så været uden held. Jeg er dog fortsat helt overbevist om, at det var rigtigt at lave et rollespilsorienteret computerspil, og jeg vil være meget ked af, hvis det her kommer til at betyde, at andre investorer vil kigge på Runestone og konkludere, at det er en dårlig ide at satse på rollespil. Det er det ikke, lyder det fra Lars Kroll.

Svær branche

Runestone er langt fra en enlig svale i den danske spilindustri, der har måttet opgive drømmen om det helt store spileventyr. For få måneder siden måtte det københavnske spilfirma Zeitguys dreje nøglen om og fyre samtlige 25 ansatte midt i udviklingen af et nyt konsol-spil. Årsagen var manglende investorer.

Det samme er nu situationen for Runestone, men Århus-firmaet med 20 ansatte nåede trods alt at have spillet ude på markedet i en fire-fem måneder.

- Det er en svær branche, og vi prøvede nok at gøre lidt for meget. Det grundlæggende gamedesign og det teknologiske design blev nok for omfattende. Man skal have flere penge til det, end vi havde, fortæller Lars Kroll.

Han efterspørger større eventyrlyst hos de danske investorer, men udtrykker samtidig stor tilfredshed med de investorer, som troede på Runestones projekt og valgte at støtte det økonomisk.

- Dem er det svært at forlange ret meget mere af, for de har udvist en enorm tillid til os. Jeg er rigtig rigtig ked af, at jeg ikke kunne tjene pengene tilbage til dem, for det havde de fortjent, siger Lars Kroll fra Runestone Game Development.

Computerworld Events

Vi samler hvert år mere end 6.000 deltagere på mere end 70 events for it-professionelle.

Ekspertindsigt – Lyt til førende specialister og virksomheder, der deler viden om den nyeste teknologi og de bedste løsninger.
Netværk – Mød beslutningstagere, kolleger og samarbejdspartnere på tværs af brancher.
Praktisk viden – Få konkrete cases, værktøjer og inspiration, som du kan tage direkte med hjem i organisationen.
Aktuelle tendenser – Bliv opdateret på de vigtigste dagsordener inden for cloud, sikkerhed, data, AI og digital forretning.

Sikkerhed | København

Strategisk It-sikkerhedsdag 2026 - København

Få overblik over cybersikkerhedens vigtigste teknologier, trusler og strategiske valg. Hør skarpe oplæg om AI-risici, forsvar, compliance og governance. Vælg mellem to spor og styrk både indsigt og netværk. Deltag i København 20. januar.

Andre events | København

Executive Conversations: Fra hype til afkast – her er vinderne af AI-ræset

Få et klart overblik over AI’s reelle effekt i danske virksomheder. Arrangementet giver unge talenter og ambitiøse medarbejdere viden, der løfter karrieren, skærper beslutninger og gør dig klar til at præge den digitale udvikling. Læs mere og...

Sikkerhed | Aarhus C

Strategisk It-sikkerhedsdag 2026 - Aarhus

Få overblik over cybersikkerhedens vigtigste teknologier, trusler og strategiske valg. Hør skarpe oplæg om AI-risici, forsvar, compliance og governance. Vælg mellem tre spor og styrk både indsigt og netværk. Deltag i Aarhus 22. januar.

Se alle vores events inden for it

Navnenyt fra it-Danmark

Norriq Danmark A/S har pr. 1. september 2025 ansat Niels Bjørndal Nygaard som Digital Product Lead. Han skal især beskæftige sig med designe og implementere effektive IT-løsninger. Han har tidligere beskæftiget sig med at være digital consultant og project Manager hos Peytz & Co. Nyt job

Niels Bjørndal Nygaard

Norriq Danmark A/S

Sebastian Rübner-Petersen, 32 år, Juniorkonsulent hos Gammelbys, er pr. 1. september 2025 forfremmet til Kommunikationskonsulent. Han skal fremover især beskæftige sig med Projektledelse, kommunikationsstrategier og implementering af AI. Forfremmelse
EG Danmark A/S har pr. 1. december 2025 ansat Søren Jermiin Olesen som Senior Product Manager. Han skal især beskæftige sig med finans- og debitorstyring i det offentlige med ansvar for økonomistyringssystemet EG ØS Indsigt. Han kommer fra en stilling som Product Manager hos KMD A/S. Han er uddannet Cand. oecon. Han har tidligere beskæftiget sig med økonomi bl.a. i Aarhus Kommune og været med til at udvikle NemØkonom før og efter salget til KMD. Nyt job

Søren Jermiin Olesen

EG Danmark A/S

VisionBird har pr. 1. november 2025 ansat Kelly Lyng Ludvigsen, 38 år,  som Seniorrådgiver. Hun skal især beskæftige sig med Rådgivning og undervisning i Contract Management. Hun kommer fra en stilling som Contract Manager hos Novo Nordisk. Hun er uddannet Cand. jur. og BS fra CBS. Hun har tidligere beskæftiget sig med Contract Management i flere roller i både det private, offentlige og som konsulent. Nyt job

Kelly Lyng Luvigsen

VisionBird