I fremtiden må kommunerne påtage sig et større ansvar for indkøb af it-udstyr til folkeskolen, for at it bliver anvendt bedre, og for at lærerne bliver efteruddannet i det.
Det mener undervisningsminister Bertel Haarder (V).
Selvom danske elever bruger computer oftere i skolen, end man gør i andre lande, så er de fem timer, som de i snit bruger om ugen, bestemt ikke tilfredsstillende, mener ministeren. De rammer, som regeringen har skabt, skal kommunerne sørge for bliver udnyttet.
– Det er op til kommunalbestyrelserne – og ikke mindst skolebestyrelserne – at arbejde for, at det så også sker. Regeringen har skabt rammerne – nu må det lokale niveau fylde dem ud. Og det vil vi naturligvis følge nøje, siger Bertel Haarder.
Han henviser til, at regeringen har ydet tilskud til computerindkøb.
– Regeringen har med computertilskuddene i 2005-2007 på i alt 370 millioner kroner medvirket til at ”booste” udviklingen. Men anskaffelse og udskiftning af it-udstyr til folkeskolen er en løbende driftsomkostning, som fremover må indgå i den lokale prioritering, siger Bertel Haarder.
KL afviser
Udmeldingen får hårde ord med på vejen af formanden for børne– og kulturudvalget i Kommunernes Landsforening (KL), Henrik Larsen.
- Det er let for ministeren at sige, at vi skal bruge flere penge, når vi så har en finansminister, der på den anden side siger, at vi ikke må bruge pengene, siger han.
Henrik Larsen mener, at ministeren får lige lovligt meget ud at sine 350 millioner.
Han forklarer, at beløbet blev udbetalt under forudsætning af, at kommunerne spyttede et tilsvarende beløb i kassen og kun gælder 3. klassetrin. Desuden betalte kommunerne for opsætning, kabler og alt det uden om.
– Det fortæller noget om beløbets størrelse, at ministeren har ”boostet” udviklingen på it-området ved at betale halvdelen af beløbet for computere til én årgang, siger han.
Kræver ekstra investeringer
En tilsvarende investering for hele folkeskolen rækker servicerammen i hvert fald ikke til i 2007. Så hvis 5 timer om ugen ikke er nok for eleverne, kræver det ekstra investeringer, mener Henrik Larsen.
- Men skal vi bruge flere penge på it i folkeskolen, skal vi også lige have at vide hvor vi skal bruge mindre, forklarer han.
Men ministeren mener, at bolden ligger på kommunernes banehalvdel - også når det gælder efteruddannelse af lærerne.
Kommuner skal anvende kurser
Bertel Haarder forklarer, at henved 80 procent af folkeskolens lærere allerede har eller er i færd med at gennemføre det it-pædagogiske kørekort. Men en nordisk undersøgelse viser, at mange af lærerne stadig føler sig usikre, når de skal integrere it i undervisningen.
– Derfor er der som led i regeringens handlingsplan, ”IT i Folkeskolen”, udviklet en lang række supplerende moduler, hvoraf mange netop sigter mod at klæde lærerne bedre på til at integrere it i de enkelte fag. Nu er det op til kommunerne at anvende kurserne og opkvalificere lærerne, siger han.
Det får Henrik Larsen fra KL til at pege på, at ministeren måske bør overveje indholdet af seminarerne.
– Det er tankevækkende, at så mange lærere har behov for efteruddannelse. Når ministeren fortæller, at 80 procent tager et pædagogisk it-kørekort, må nogle nyuddannede lærere jo mangle noget fra start. Så måske Bertel Haarder skal overveje at se på seminarernes indhold, siger Henrik Larsen.
Læs mere om it og uddannelse i den trykte udgave af Computerworld fredag
