Derfor hader vi kopi-spærring af digital musik

Klumme: Elektronisk spærring af digital musik tager ikke hensyn til brugernes rettigheder. Derfor bliver låsene dirket op, mener Claus Sølvsteen fra Peytz & Co.

Der gøres til stadighed forsøg på at begrænse vores muligheder for at kopiere digital musik og video.

Midlet er software, som kaldes for Digital Rights Management (digital rettighedsstyring), DRM.

Utallige varianter skyder frem overalt. Og mennesker over hele kloden hader dem af et godt hjerte.

Vi hader, når vi har købt et stykke musik på Apples iTunes, men ikke kan spille det på andet end Apples maskiner og/eller software.

Beskytter udgiver-rettigheder

Vi hader, når vi handler i en Microsoft-butik, men så alligevel ikke kan spille musikken på vores Zoone-afspiller, fordi den bruger en anden form for DRM.

Problemet er, at DRM beskytter udgivernes rettigheder.

Men DRM bekymrer sig helt tydeligt ikke om vores rettigheder som forbrugere. Vi oplever urimelige restriktioner, og det gør os harme.

I The Guardians løsslupne podcast, Media Talk, sammenlignede en begavet mand DRM med almindelige låse. Og fremhævede, at hvor der er låse, findes der dirke.

De fleste af os kunne godt lære at betjene disse dirke, men vi gør det ikke, for vi har ikke lyst til at bryde ind hos hinanden.

Vi kan ikke lide, at det fungerer

Låse virker. Ikke fordi de er umulige at åbne, men fordi vi gerne vil have dem til at virke.

Men sådan forholder det sig ikke med DRM. Vi vil IKKE have DRM til at virke, sådan som de er skruet sammen i dag. For DRM er ikke fair.

Derfor bruger mennesker over hele verden megen energi på at dirke DRM-programmerne op.

For nylig lykkedes det at dirke en Microsoft-DRM op, som blandt andre tv-stationen Sky anvender.

Det gav stor ballade i medierne – “kan det virkelig lade sig gøre?", lød det.

Men pointen er, at det kan ALTID lade sig gøre. Og det vil fortsat ske, så længe DRM ikke tager hensyn til brugernes rettigheder.

DRM virker først, når vi vil have det til at virke. Præcis som andre låse.

Den virkelige verden

En fair DRM tager udgangspunkt i den fysiske verden.

Her ejer jeg, hvad jeg har købt. Lad os tage eksemplet et kassettebånd eller en VHS-kassette.

Selvfølgelig skal jeg kunne lytte til mit kassettebånd på en hvilken som helst båndafspiller, uanset hvor og hvis den er.

Og selvfølgelig skal jeg kunne forære eller sælge mit brugte videobånd til en anden, hvis jeg har lyst.

Hvis en DRM kan garantere mig disse rettigheder, så kan jeg godt leve med, at producentens rettigheder også bliver beskyttet, sådan at jeg ikke kan kopiere sagerne til andet end mit eget brug.

Og hvordan løser man så det?

Lad det følge brugeren

Her har bloggeren Vishy luftet et ligefremt forslag om at lade rettighederne følge brugeren i stedet for softwaren.

Det kunne være et SIM-agtigt kort, en biometrisk læsning af vores fingeraftryk, en digital signatur eller måske så meget andet, der åbnede for retten til at se filmen eller høre musikken.

Og gerne en fysisk form, der kan overdrages til eksempelvis ungerne eller babysitteren eller gæsterne, hvis man ikke selv er hjemme, når det skal ses video.

Nemt er det måske ikke. Men den hidtidige vej duer i hvert fald ikke. Og vi bruger vore dirke, indtil de fatter det.

Claus Sølvsteen har arbejdet med nye medier siden 1990. Han er indehaver af Danmarks første private e-mail-adresse og partner i rådgivningsfirmaet Peytz & Co.

Læses lige nu

    Statens IT

    Teamleder til Tilsyn & Compliance

    Københavnsområdet

    Netcompany A/S

    Managing Architect

    Midtjylland

    Københavns Professionshøjskole

    IT-medarbejder – vær med til at forme en sammenhængende IT-service

    Københavnsområdet

    Netcompany A/S

    Linux Operations Engineer

    Nordjylland

    Annonceindlæg fra Idura

    Driver du et callcenter? Så er det måske disse KPI’er, der presser dig

    I et inbound callcenter, hvor identiteten på den, der ringer ind, skal bekræftes, kan kontrollen nu foregå i telefonkøen. Det understøtter fem centrale KPI'er for callcentre.

    Navnenyt fra it-Danmark

    Idura har pr. 1. januar 2026 ansat Lars Mørch, 54 år,  som VP of Sales. Han skal især beskæftige sig med Iduras salgsorganisation, implementere en ny go-to-market-model og sikre udviklingen af virksomhedens identitetsplatform. Han kommer fra en stilling som Regional Vice President hos Avallone. Han er uddannet på CBS og har en BA i Organization & Innovation. Han har tidligere beskæftiget sig med internationalt SaaS-salg og forretningsudvikling fra både scale-ups og globale teknologivirksomheder. Nyt job

    Lars Mørch

    Idura

    Mark Michaelsen, teknisk systemejer og projektleder hos Aarhus Kommune, har pr. 26. januar 2026 fuldført uddannelsen Master i it, linjen i organisation på Aarhus Universitet via It-vest-samarbejdet. Færdiggjort uddannelse

    Mark Michaelsen

    Aarhus Kommune

    netIP har pr. 20. januar 2026 ansat Mikkel Lykke Petersen som Datateknikerelev ved netIP Thisted/Aalborg. Han er uddannet håndværker og har arbejdet som både montør, mekaniker, tømrer og tagdækker. Nyt job
    Thomas Morville Helmert, chefkonsulent hos Rigspolitiet, har pr. 28. januar 2026 fuldført uddannelsen Master i it, linjen i organisation på Aarhus Universitet via It-vest-samarbejdet. Færdiggjort uddannelse