Sverige vil bygge på månen

Svenskerne vil bygge et svensk-rødt hus på månen. Største udfordring er få et kun 10-kilo let træhus til at lande blødt og folde sig ud på månens overflade.

Det er svampesæson og svenske rumeksperter lægger planer for, hvordan Sverige kan blive den tredje nation, der indtager månen.

Der er lige et par ting, der skal være i orden, inden et landingsfartøj sætter det første røde træhus på månens overflade. Huset skal blandt andet være stærkt nok til at kunne klare opsendelsen, og det må kun veje 10 kilogram.

Det henstår også at finde ud af, hvordan huset skal folde sig ud, når det er landet, og hvilken form for energiforsyning, det skal have.

Konstruktionsarbejdet skal foregå i 3D CAD-programmet SolidWorks.

Konkurrence

Virksomheden bekendtgjorde på Täkniska Messan i Stockholm i sidste uge, at der vil blive udskrevet en konkurrence, hvor studerende på universiteter og andre højere uddannelsesinstitutioner kan komme med forslag til konstruktionen.

Forslagene bliver bedømt af en jury bestående af blandt andre en opfinder, en forskningschef fra ABB og en forhenværende generaldirektør for den svenske Rymdstyrelsen. Udviklingsarbejdet forventes at tage tre år.

– Vi er begejstrede for at være med i et af Sveriges mest spektakulære rumprojekter nogensinde. Nu begynder konstruktionen af månesonden og det røde træhus på månen, der skal kunne klare både opsendelsen, den 384.000 kilometer lange rejse til månen, landingen og at kunne stå på månen for evigt, siger SolidWorks nordeuropæiske administrerende direktør, Tobias Andersson.

Flere andre tilsyneladende umulige rumprojekter er blevet til i virksomhedens konstruktionssoftware, blandt andet NASA's Mars Rover og SpaceShip One, der er Burt Rutans, Richard Bransons og Paul Allens første private rumfærge.

Det er kunst

Det er kunstneren Mikael Genberg, der har taget initiativ til projektet.

Han er kendt for dristige byggerier som hotellet i trætoppen, Hotell Hackspett og undervandshotellet Utter Inn.

Ideen til månehuset fik han i 1999, men blev dengang anset for at være en urealistisk rumfantast.

– Månehuset bliver et symbol på Sverige i hele universet og en inspiration til vores teknologiske udvikling. Det er lige præcis det kick, der skal til for at samle forskere og udviklere, siger kunstneren.

Om der rent faktisk også kommer til at ligge en lille svensk hytte på månen må tiden vise.

Men helt urealistisk er det ikke, vurderer det statslige Rymdbolaget, der har gennemgået planerne fra SolidWorks Lunar Resort.

– Sverige er i stand til at gennemføre en landing på månen, og Luna Resort er realistisk både teknologisk og økonomisk, siger Sven Grahn, som Sveriges førende rumekspert og rumteknologisk rådgiver på projektet.

Projektet er blevet præsenteret for den europæiske rumorganisation ESA og amerikanske NASA.

– Der er absolut efterspørgsel efter sådanne ideer. Særligt, når man tænker på, at det er 25 år siden, mennesket var på månen og at det er 20 år siden, et ubemandet fartøj landede der. Det er ikke finansieringen eller selve opsendelsen, der er problemet. Det er snarere problemet at lande blødt og godt, mener Sven Grahn.

Læses lige nu

    Event: Platform X 2027: Forretning, teknologi og transformation

    It-løsninger |

    Mød verdens stærkeste og mest effektive platforme der driver den digitale transformation samlet i København - og dyk ned i den nyeste teknologi.

    29 april 2027 | Gratis deltagelse

    Navnenyt fra it-Danmark

    Immeo har pr. 16. marts 2026 ansat Honey Arora som Senior Manager. Han kommer fra en stilling som Data Product Owner hos Centrica Energy. Nyt job

    Honey Arora

    Immeo

    Netip A/S har pr. 1. maj 2026 ansat Ida Hyllested Friis som Key Account Manager ved netIP's kontor i Thisted. Hun kommer fra en stilling som Key Account Manager hos Københavns erhvervshus. Nyt job
    Den danske eID-virksomhed Idura har pr. 1. april 2026 ansat Kari Lehtimäki som Country Manager. Han skal især beskæftige sig med at styrke kendskabet til Iduras løsninger i Finland samt fremme samarbejdet med økosystemet omkring det finske Trust Network. Han kommer fra en stilling som Salgschef hos Telia Finland. Han er uddannet uddannet civilingeniør (M.Sc. Tech.) og medbringer ledelse, markedsindsigt og praktisk erfaring. Han har tidligere beskæftiget sig med salg og forretningsudvikling inden for Telias trust services-forretning. Nyt job

    Kari Lehtimäki

    Den danske eID-virksomhed Idura

    Sharp Consumer Electronics har pr. 1. april 2026 ansat Daniel Eriksson som salgsdirektør for de nordiske lande. Han skal især beskæftige sig med at accelerere virksomhedens vækst i Norden. Han kommer fra en stilling som nordisk salgsdirektør hos Hisense. Han har tidligere beskæftiget sig med detailhandel, kommerciel strategi og markedsudvidelser med bemærkelsesværdige resultater til følge. Nyt job

    Daniel Eriksson

    Sharp Consumer Electronics