TDC's nye topchef skal sælge ud i Europa


Publiceret d. 27. oktober 2006 kl. 08.41


Annonce:
 
ANNONCE:
 

Jens Alder
Jens Alder tiltræder onsdag som TDC's nye topchef.

På onsdag skifter det vigtigste job i den danske televerden ejermand, når schweizisk-danske Jens Alder overtager topjobbet hos TDC fra Henning Dyremose.

Alder står overfor en stor opgave med at prioritere, spare og sælge fra.

Kravene til ham, fra den gruppe af kapitalfonde, der overtog selskabet tidligere på året, er nemlig ganske håndfaste.

- Fondene kigger efter en ikke uvæsentlig værditilvækst. De forestiller sig nok 20 procent eller mere på årsbasis, siger finansanalytikeren Peter Wendt.

Ondt i strategien
Alder overtager et selskab, der dygtigt har udnyttet sin dominans i det danske marked, og han vil få kompetent opbakning fra super-lobbyisten Henning Dyremose, som ventes at fortsætte som bestyrelsesformand.

Men der bliver nok at rive i for den nye topchef, der tidligere var øverste direktør hos Swisscom.

TDC er nemlig mindre omkostningseffektivt end sine vigtigste konkurrenter i Norden, ligesom selskabet vil finde det noget nær umuligt at købe sig til vækst. Desuden har det ondt i strategien for sin brogede portefølje af europæiske investeringer.

Svære frasalg
En af mulighederne for at frigøre værdier er en storoprydning i TDCs investeringer i europæiske teleselskaber.

TDC har aktiver i en håndfuld europæiske markeder, og det er langt fra alle, der ligger i logisk forlængelse af selskabets nordiske strategifokus.

Frasalg ligner derfor en attraktiv mulighed på et tidspunkt, hvor priserne på teleselskaber igen er høje. Intet tyder dog på, at det bliver nemt.

I øjeblikket prøver TDC at sælge en 19,6 procent andel i det polske mobilselskab Polkomtel.

Men her er frasalget gået i hård-knude på grund af modstand fra Vodafone, der også ejer en andel i selskabet og gerne vil have fuld kontrol.

TDCs aktiepost her har en værdi på godt seks milliarder kroner.

Schweiz kan batte
Et salg af TDC Switzerland kunne batte endnu mere i regnskabet, selvom TDC aldrig får de 21 milliarder kroner man betalte for selskabet i 2000.

- Selv med de høje priser vi ser i dag, kan TDC næppe få mere end mellem 2,5 og 3,5 milliarder Schweizerfranc (12-17 milliarder kroner) for selskabet, vurderer Panagiotis Spiliopoulos, analytiker hos den schweiziske bank Vontobel overfor Computerworld.

Alligevel kan det være en god ide for TDC at skille sig af med selskabet, mener analytikeren.

- Set fra mit perspektiv giver det mening at finde en køber og så geninvestere pengene i TDCs nordiske kernemarkeder, siger han.

Han peger på, at det schweiziske marked er ikke særligt attraktivt.

- Det er ikke et vækstmarked, og der er kun en vej for priserne, og det er nedad, siger han.

Mobiltelefoniens Aldi
TDC Switzerland, der opererer under brandet Sunrise, omsatte i sidste kvartal for 2,3 milliarder kroner, men selskabet har ikke for alvor formået at hævde sig i konkurrencen med det statsejede Swisscom og Orange.

- Sunrise er schweizisk mobiltelefonis svar på Aldi, siger Panagiotis Spiliopoulos.

Læs mere om de udfordringer TDC og Jens Alder står overfor i fredagens trykte udgave af Computerworl.




Kommentarer - Debatoversigt


Der er endnu ikke nogen kommentarer til denne artikel. Du kan skrive en kommentar ved at udfylde nedenstående formular
Kommentér
Titel:

Ytringer på debatten er afsenders eget ansvar - læs debatreglerne

Forsiden lige nu

På et møde imorgen skal de danske HP-ansatte orienteres om virksomhedens nye planer. Men fremtiden for Danmark er fortsat uklar.
24. maj 2012 kl. 11.06 | læs »

Smartphone-producenterne kan slet ikke blive enige om, hvordan fremtidens SIM-kort skal se ud. Udfaldet kan få stor betydning for både teleselskaber og mobil-brugere.
24. maj 2012 kl. 07.00 | læs »

En bestyrelse for en it-virksomhed, der krakkede for 12 år siden, hives nu i retten i en sag om erstatning på 100 millioner kroner.
24. maj 2012 kl. 10.00 | læs »

Når det offentlige spænder livremmen ind, koster det it-konsulentleverandører jobbet. Se her, hvordan en offentlig myndighed vil skære kraftigt ned på sit forbrug af eksterne it-konsulenter.
24. maj 2012 kl. 10.26 | læs »





 
White papers
E-magasinet Smart Enterprise giver indsigt og perspektiv til it-chefen. Her bliver du eksponeret...

Som medlem af råd, nævn, udvalg eller virksomhedsbestyrelser modtager man ofte store mængder...

Det er vitalt at have godt styr på sine processer omkring kontraktindgåelse og ikke mindst på...

 


Mest læste seneste uge

Kan gratis sikkerhedssoftware virkelig beskytte din pc? Svaret er ja, hvis du vælger det rette produkt. Læs her en test af de mest pålidelige gratis sikkerhedsprogrammer.

Flyselskabet SAS har brugt op mod trekvart milliarder kroner og seks år på at udskifte sit bookingsystem. Undervejs har der været flere projekt-udfordringer, som kulminerede en vinternat med en big bang-migrering.

Næsten 200 IBM-ansatte får med få timers varsel sidste arbejdsdag i dag. Ingen var orienteret forud for dagens massefyring, som effektueres øjeblikkeligt.

To danske it-studerende har udviklet et program, der kan suge kundernes CPR-numre ud af teleselskaberne.

Her er forklaringen på, at IBM Danmark med direktør Lars Mikkelgaard-Jensen i spidsen fyrer 170 medarbejdere.