Juraekspert: Ok med teleselskaber som net-politi

Fogedretten har handlet helt efter bogen ved at overlade det til internetudbyderen Tele2 at lukke for adgangen til Allofmp.com. Professor Mads Bryde Andersen fra Københavns Universitet giver sit syn på sagen.

Der er intet i vejen for, at man overlader det til en privat virksomhed at fungere som ”internetpoliti”.

Fogedrettens kendelse, hvor internetudbyderen Tele2 er blevet pålagt at hindre kundernes adgang til webstedet Allofmp3.com, er derfor helt i orden.

Det mener Mads Bryde Andersen, der er professor ved juridisk fakultet på Københavns Universitet, med fokus på blandt andet IT-ret og immaterialret.

Mads Bryde Andersen anfører dog, at han ikke kender sagen i detaljer eller selve fogedrettens kendelse, men alene forholder sig til den juridiske behandling og selve det principielle i at lade en internetudbyder fungere som kontrolmyndighed i denne type sager.

- Beslutningen om at lade en privat virksomhed fungere som kontrolmyndighed, stammer fra EU-direktivet om e-handel, som kom i sommeren 2000, siger Mads Bryde Andersen.

Han peger på, at løsningen måske ikke er optimal, men den bedste vi har.

Intet at komme efter

- Det gælder især i situationer, hvor man må gribe ind over for handlinger, der udgår fra et andet land, som er i strid med dansk lovgivning, men som henvender sig til danske forbrugere, siger Mads Bryde Andersen.

Mads Bryde Andersen forstår således godt, at mange har undret sig over, at fogedrettens afgørelse lægger det over til internetudbyderne at håndtere en blokering af Allofmp3.com, men mener samtidig, at der ikke er noget at komme efter.

- Jeg mener ikke, der kan herske tvivl om, at webstedet Allofmp3.com er i strid med den danske ophavsretslovgivning. Målet er således at lukke for adgangen til tjenesten i Danmark og her er det nærmeste at få internetudbyderne til at stå for den håndtering, siger Mads Bryde Andersen.

Tele2 fulgte fogedrettens kendelse og lukkede for kundernes adgang til Allofmp3.com i torsdags, men har dog kæret kendelsen til landsretten.

Læs mere om Allofmp3 i fredagens trykte udgave af Computerworld.

Læses lige nu

    Annonceindlæg tema

    AI i bevægelse - forretning, agenter og potentiale

    I dette særtema om aspekter af AI ser vi på skiftet fra sprogmodeller til AI-agenter, og hvordan virksomheder kan navigere i spændet mellem teknologisk hastighed og behovet for menneskelig kontrol.

    Navnenyt fra it-Danmark

    Alexander Hoffmann, SVP, Technology & IT hos GlobalConnect, er pr. 1. maj 2026 forfremmet til EVP, Tech, IT & Security. Han skal fremover især beskæftige sig med at lede den fortsatte udvikling af en mere integreret og software-drevet infrastrukturplatform. Forfremmelse

    Alexander Hoffmann

    GlobalConnect

    Immeo har pr. 16. marts 2026 ansat Honey Arora som Senior Manager. Han kommer fra en stilling som Data Product Owner hos Centrica Energy. Nyt job

    Honey Arora

    Immeo

    Pinksky ApS har pr. 1. maj 2026 ansat Dan Toft, 29 år,  som Rådgivende konsulent, Partner. Han skal især beskæftige sig med digitalisering med Microsoftplatformen. Han kommer fra en stilling som Microsoft 365 & SharePoint Specialist hos Evobis ApS. Han er uddannet datamatiker. Han har tidligere beskæftiget sig med Microsoft 365 og SharePoint udvikling. Nyt job

    Dan Toft

    Pinksky ApS

    Pentos har pr. 2. juni 2025 ansat Jonas Kyhnau som Seniorkonsulent. Han skal især beskæftige sig med at rådgive virksomheder om HR digitalisering og implementering af SAP SuccessFactors og SmartRecruiters. Han kommer fra en stilling som Seniorkonsulent og PMO lead hos Gavdi. Han er uddannet Cand.merc Human Resource Management fra Copenhagen Business School. Han har tidligere beskæftiget sig med med Onboarding, Employee Central (Core HR). Nyt job

    Jonas Kyhnau

    Pentos