FDIH frygter følgerne af Allofmp3-sagen

Den danske internethandels forening, FDIH, frygter de konsekvenser kendelsen mod Tele2 kan få. Det et helt galt at involvere internetudbydere i denne type sager om ophavsret, mener foreningen.

Sagen om Allofmp3.com og den fogedretskendelse, der i den forbindelse er blevet afsagt mod internetudbyderen Tele2, handler ikke kun om at forfølge ophavsretten inden for sager om rettigheder til musik.

Det er de videre perspektiver og konsekvenserne af kendelsen, man må stille sig kritisk overfor, mener FDIH, Foreningen for Dansk Internet Handel.

Helt forkert

- Som udgangspunkt er det efter vores opfattelse helt forkert at benytte internetudbyderne i tvister om ophavsrettigheder, siger Morten Kamper, der er direktør i FDIH.

Synspunktet sekunderes af foreningens bestyrelses-formand Claus Hjorting.

Han peger på, at det er en afgørende forudsætning for e-handelens succes, at internetudbyderne er neutrale og indskrænker sig til at videreformidle trafikken på internettet.

FDIH frygter, at fogedretskendelsen kan skabe grundlag for, at virksomhed A’s internetforbindelse kan lukkes, såfremt virksomhed B fremsætter et ophavsretligt krav og hævder, at rettigheder er blevet overtrådt.

- Afgørelsen vækker frygt for, at tvister om ophavsrettigheder i fremtiden vil kunne bruges til at lukke mange virksomheder, der driver deres aktivitet over nettet. Vi frygter, at det vil blive et våben, som kan bruges til at lukke en konkurrent ved at klage over påståede krænkelser, siger Claus Hjorting.

Frygter for fremtiden

Frygten fra FDIH’s side handler derfor i høj grad om, hvordan Tele2-kendelsen vil blive brugt fremover.

- For hvad sker der, når man først har lavet et hul i plankeværket, spørger Morten Kamper.

Et eksempel på en sag, der kunne falde ind under FDIH’s bekymring er, hvis en virksomhed i forbindelse med sit årsregnskab vælger at have et billede af hovedsædet med en tilfældig bil placeret udenfor.

Årsregnskabet placeres på virksomhedens websted, hvorefter bilfabrikanten efterfølgende rejser krav om, at adgangen til virksomhedens websted skal lukkes, da rettighederne er krænket.

Den type sager vil det være helt galt at involvere internetudbyderne i, mener man hos FDIH, og netop derfor er man meget tilfredse med, at fogedrettens afgørelse er kæret til landsretten.

- Vi ser frem til, at landsretten behandler sagen, og forhåbentligt når til et andet og mere hensigtsmæssigt resultat for dansk e-handel, lyder det fra Claus Hjorting.

Læses lige nu

    Navnenyt fra it-Danmark

    Guardsix har pr. 1. april 2026 ansat Annbritt Andersen som Global Chief Revenue Officer (CRO). Hun skal især beskæftige sig med at geare organisationen til en markant skalering i Europa. Hun har tidligere beskæftiget sig med globale kommercielle strategier for nogle af branchens allerstørste spillere, herunder Microsoft. Nyt job
    Alexander Hoffmann, SVP, Technology & IT hos GlobalConnect, er pr. 1. maj 2026 forfremmet til EVP, Tech, IT & Security. Han skal fremover især beskæftige sig med at lede den fortsatte udvikling af en mere integreret og software-drevet infrastrukturplatform. Forfremmelse

    Alexander Hoffmann

    GlobalConnect

    IFS Danmark A/S har pr. 1. juni 2026 ansat Lasse Hounsgaard som AI Account Executive. Lasse skal især beskæftige sig med udrulning af IFS.ai Logistics i Norden. Lasse kommer fra en stilling som Manufacturing Account Executive hos Autodesk ApS. Lasse er uddannet cand.merc. i International Virksomhedsøkonomi. Lasse har tidligere beskæftiget sig med digitalisering af danske og nordiske virksomheder. Nyt job

    Lasse Hounsgaard

    IFS Danmark A/S

    Renewtech ApS har pr. 1. april 2026 ansat Boris Sudar som Senior IT Specialist. Han skal især beskæftige sig med at sikre, at Renewtech cloudbaseret infrastruktur fortsætter på sit højeste niveau, mens han også skal drive system udvikling. Han kommer fra en stilling som Senior IT Specialist hos Eurowind Energy. Han har tidligere beskæftiget sig med Microsoft 365, Intune og sikker endepunktsstyring for hybrid og cloudbaseret infrastrukturer. Nyt job

    Boris Sudar

    Renewtech ApS