Handelsaftale et søm i allofmp3s ligkiste

Dårligt nyt for pirater: Rusland er på vej ind i verdenshandelsorganisationen WTO. Forvent dog ingen mirakler, for WTO rider ikke samme dag, der bliver sadlet.

ComputerViews: Selv om it-branchen eeeelsker akronymer, så er forkortelsen WTO aldrig rigtig slået an.

Man forstår hvorfor.

Verdenshandels-organisationen WTO er ikke en størrelse, man sådan lige taber sit hjerte til.

En stor og uformelig bureaukratisk maskine, hvor forhandlinger om noget så ophidsende som toldsatser og stålkvoter snegler sig af sted i årtier.

Væsentlig indsats

Men selv om formen kan virke afskrækkende – og de mange studehandler undervejs mod globale handelsaftaler ikke er voldsomt tillidsskabende - så har organisationen alligevel gjort en væsentlig indsats for at få ryddet op i handelshindringer og fjerne andre barrierer for globaliseringen.

Kinas optagelse i 2001 - efter 15 års forhandlinger - var en milepæl.

Med en aftale mellem USA og Rusland - bekræftet under et møde mellem George Bush og Vladimir Putin onsdag – synes vejen nu endelig banet for russisk medlemskab i WTO.

Og hvad har det så lige med it at gøre?

En hel del, faktisk.

For en central del af WTO's bestræbelser drejer sig om beskyttelse af intellektuel ejendom i alle dens former.

Toppen af isbjerget

Rusland er et milliardmarked for forfalskede varer – og selv en storproducent af ulovlig musik, film og software.

Allofmp3 er toppen af dette isbjerg, og ingen, som har fulgt debatten om fænomenet her på siden de seneste uger kan være i tvivl om hvor sammensat problemet er, og hvor svært det bliver at løse.

Allofmp3 er en sag med få helte og mange skurke.

Computerworld har over de forløbne uger fokuseret på flere af dem: De kyniske pirater, de talentløse forretningsmænd i musikbranchen, de selvgode teleselskaber - for nu at nævne tre.

Men nøglen til en varig løsning af denne type konflikt ligger ikke umiddelbart hos nogen af de involverede parter.

For det er til syvende og sidst et politisk spørgsmål at skabe rammer for en effektiv håndhævelse af copyright, lokalt og globalt.

Her ligger humlen

Og det er netop i håndhævelsen, at humlen ligger.

For som Computerworld har afsløret tidligere i dag, så er allofmp3 faktisk ulovlig i Rusland.

Det er også ulovligt i Rusland at sælge piratkopierede cd'er – og, ja, man kan købe dem på hvert andet gadehjørne for en 10'er.

Kort sagt: De russiske myndigheder må se at få ryddet op – både i og udenfor cyberspace.

Når landet bliver medlem af WTO vil det være forpligtiget af en række aftaler på området.

Det burde gøre livet vanskeligere for piraterne, som dog stadig har mulighed for at flytte butikken til Eritrea, Østtimor eller Nordkorea (der alle står udenfor WTO).

Ingen mirakler i vente

Ingen bør forvente mirakler.

Selv om Kina har været medlem af WTO i et halvt årti, står det ifølge opgørelser fra EU stadig bag halvdelen af de forfalskede varer, der indsmugles til Vesteuropa.

Men WTO-medlemskab øger presset på de lande, hvor pirateriet florerer. Som medlem af WTO kan Danmark også bidrage til at få sat yderligere skub i den proces.

Set i det perspektiv er russisk medlemskab af organisationen en god nyhed – også for it-branchen.

Læses lige nu

    PensionDanmark

    AI Engineer

    Københavnsområdet

    Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse

    Cyberdivisionen søger 2 ledere til Lokal IT Servicecenter Haderslev og Varde

    Sydjylland

    Metroselskabet I/S

    Customer Success Manager

    Københavnsområdet

    Navnenyt fra it-Danmark

    Immeo har pr. 1. maj 2026 ansat Sofie Amalie Buur som Consultant. Hun kommer fra en stilling som Frontend Engineer & UI/UX Designer hos Valyrion. Hun er uddannet Cand.it. Softwaredesign ved ITU. Nyt job
    Mohamed El Haddaoui, er pr. 7. april 2026 ansat hos Dafolo A/S som IT-systemudvikler. Han skal især beskæftige sig med udviklingsopgaver relateret til Brugerklubben SBSYS. Han er nyuddannet datamatiker og har erfaring med udvikling af REST API'er og integreret databaser. Nyt job

    Mohamed El Haddaoui

    Dafolo A/S

    IFS Danmark A/S har pr. 2. marts 2026 ansat Marlene Gudman som HR Business Partner. Hun skal især beskæftige sig med HR i Danmark og Norden og lede udvalgte internationale HR-projekter. Hun kommer fra en stilling som Nordic Lead HR Business Partner hos Salesforce. Hun har tidligere beskæftiget sig med international HR med fokus på udvikling af og udfordringer i HR ud fra et forretningsperspektiv. Nyt job

    Marlene Gudman

    IFS Danmark A/S

    Pentos har pr. 2. juni 2025 ansat Jonas Kyhnau som Seniorkonsulent. Han skal især beskæftige sig med at rådgive virksomheder om HR digitalisering og implementering af SAP SuccessFactors og SmartRecruiters. Han kommer fra en stilling som Seniorkonsulent og PMO lead hos Gavdi. Han er uddannet Cand.merc Human Resource Management fra Copenhagen Business School. Han har tidligere beskæftiget sig med med Onboarding, Employee Central (Core HR). Nyt job

    Jonas Kyhnau

    Pentos