Claus Hjort kendte til APM og IBM’s kartel-aftale

Allerede i 2005 blev beskæftigelsesminister Claus Hjort Frederiksen informeret om den store job-kartel-aftale mellem IBM og A.P. Møller - Mærsk. Ministeren har ellers tidligere afvist at kende til mere end et tilfælde af kartel-aftalerne.

Computerworlds afsløring i fredags af den hemmelige jobkartel-aftale mellem A.P. Møller – Mærsk og Mærsk Data, nu IBM, var ikke nogen nyhed for beskæftigelsesminister Claus Hjort Frederiksen (V), der tidligere har bedyret, at han kun har kendt til et tilfælde af den pågældende type aftaler.

Han blev nemlig gjort opmærksom på aftalen allerede sidste efterår.

Mail for et år siden

Det skete 19. oktober 2005 klokken 13.40, da Beskæftigelses-ministeriet modtog en e-mail fra en tidligere ansat hos IBM og Mærsk Data.

Budskabet i mailen var klart: IBM og A.P. Møller - Mærsk har en hemmelig non-solicitationsaftale, der forhindrer medarbejdere i at skifte job.

- Som medarbejder i IBM er jeg mundtligt blevet informeret om, at der mellem IBM/MD (Mærsk Data, red.) og APMM (A.P. Møller - Mærsk, red.) var indgået en aftale om ikke at ansætte hinandens medarbejdere, skriver den tidligere ansatte.

Computerworld har fået aktindsigt i mailen, men Beskæftigelsesministeriet har i henhold til forvaltningsloven slettet navnet på afsenderen.

Intet job i Danmark

I mailen udtrykker den tidligere ansatte, der i dag er selvstændig it-konsulent, bekymring over, at han ikke kan få arbejde i Danmark på grund af non-solicitationsaftalen mellem IBM og A.P. Møller - Mærsk.

- Da min it-ekspertise i særlig grad er anvendelig på større skibsværfter, levner en sådan aftale ikke mange muligheder for at søge løn-arbejde i Danmark, hvis APMM er lukket land for mig, skriver han.

Samtidig udtrykker den tidligere ansatte, at han er bekymret for konsekvenserne ved at henvende sig til ministeriet, men at han intet har at tabe.

- Hvordan denne henvendelse kan skade mine muligheder for beskæftigelse i APMM yderligere, kan jeg kun gisne om, men set herfra er de alligevel ret små, lyder det i mailen.

Den tidligere ansatte, der tilsammen har været ansat i otte år hos IBM og Mærsk Data, sendte i første omgang mailen til Konkurrencestyrelsen, der ikke mente, at der var noget ulovligt at komme efter.

Derfor bad styrelsen ham henvende sig til beskæftigelsesministeren.

Flere henvendelser

Henvendelsen til Claus Hjort Frederiksen understreger, at han har kendt til non-solicitations-aftalerne i lang tid, selv om han i et interview med Computerworld 12. oktober 2006 bedyrede, at han kun kendte til ét konkret eksempel på non-solicitationsaftaler, nemlig sagen fra Sø- og Handelsretten.

Her blev NeoProcess dømt til at betale en halv million kroner i bod for at have ansat to medarbejdere fra WM-data.

Også AC - Akademikernes Centralorganisation - gjorde i december 2004 ministeren opmærksom på hele syv konkrete tilfælde af kartel-aftaler.

Heller ikke denne henvendelse affødte nogen reaktion fra Claus Hjort Frederiksen.

I stedet havnede et notat hos Folketingets Arbejdsmarkedsudvalg, hvoraf det fremgik, at man stadig ikke har et "fyldestgørende" overblik, hvilket gør det svært at lovgive om aftalerne.

Herefter skete der ikke mere i sagen.

Det har ikke været muligt at få en kommentar fra beskæftigelsesministeren, der ifølge hans kommunikationschef er optaget af møder hele mandag.

Læses lige nu

    Event: Cyber Security Festival 2026

    Sikkerhed | København

    Mød Danmarks skrappeste it-sikkerhedseksperter og bliv klar til at planlægge og eksekvere en operationel og effektiv cybersikkerhedsstrategi, når vi åbner dørene for +1.700 it-professionelle. Du kan glæde dig til oplæg fra mere end 70 talere og møde mere end 50 leverandører over to dage.

    18 & 19 november 2026 | Gratis deltagelse

    Navnenyt fra it-Danmark

    Norriq Danmark A/S har pr. 1. februar 2026 ansat Michael Benner som Senior Solution Architect. Han skal især beskæftige sig med Microsoft Fabric Accelerator Framework herunder videreudvikling af frameworket, kundeimplementeringer og pre-sales opgaver. Han kommer fra en stilling som løsningensarkitekt hos Columbus Data & AI. Han er uddannet Økonomistyring fra Aalborg Universitet. Han har tidligere beskæftiget sig med at være ansat i revisionsbranchen hos PwC Forensic og Deloitte Forensic. Nyt job

    Michael Benner

    Norriq Danmark A/S

    Immeo har pr. 1. februar 2026 ansat Patricia Oczki som Marketing Manager. Hun kommer fra en stilling som Head of Marketing and Communication hos Coach Solutions. Nyt job
    netIP har pr. 20. januar 2026 ansat Mikkel Lykke Petersen som Datateknikerelev ved netIP Thisted/Aalborg. Han er uddannet håndværker og har arbejdet som både montør, mekaniker, tømrer og tagdækker. Nyt job