Tele2 lukker permanent for Allofmp3.com

Internetudbyderen Tele2 har valgt at acceptere fogedrettens afgørelse i sagen om blokering af adgangen til musikstedet Allofmp3.com. Blokeringen bliver således permanent.

Den 25. oktober afsagde fogedretten en kendelse, hvor internetudbyderen Tele2 blev beordret til at blokere for kundernes adgang til den russiske musiktjeneste Allofmp3.com, der ifølge pladebranchen distribuerer musik uden hensyn til kunstnere og pladeselskabers ophavsrettigheder.

Sent tirsdag eftermiddag valgte Tele2 at acceptere fogedrettens afgørelse, hvorfor blokeringen af Allofmp3.com nu gøres permanent.

I en pressemeddelelse jubler den danske formand for pladebranchens rettighedsorganisation IFPI, Jens-Otto Paludan, over Tele2’s beslutning.

- Vi har hele tiden søgt dialogen, og vi er oprigtigt glade for, at Tele2 ikke har valgt at trække sagen i langdrag. Fogedrettens afgørelse var meget entydig, og bør kunne danne basis for at også de øvrige internetudbydere følger trop og lukker for forbindelsen til AllofMP3, siger han.

Tele2 har siden fogedrettens afgørelse i oktober midlertidigt spærret for kundernes adgang til Allofmp3.com, men som følge af tirsdagens beslutning, bliver spærringen nu permanent.

Hidtil har ingen andre danske internetudbydere valgt at følge trop og lukke for adgangen, men dette kan muligvis ændre sig nu.

Den egentlige retssag, der også var anlagt af IFPI, bliver nemlig ikke gennemført, i kraft af Tele2's beslutning om at acceptere IFPI's krav. Dette kan få andre internetudbydere til at følge efter.

Læses lige nu

    Navnenyt fra it-Danmark

    Netip A/S har pr. 1. maj 2026 ansat Ida Hyllested Friis som Key Account Manager ved netIP's kontor i Thisted. Hun kommer fra en stilling som Key Account Manager hos Københavns erhvervshus. Nyt job
    Pentos har pr. 2. juni 2025 ansat Erik Ebert som Country Manager. Han skal især beskæftige sig med udvidelsen af Pentos til Danmark og Norden. Det kræver bl.a. etablering af et lokalt leverance team og SAP Partnerskab. Han kommer fra en stilling som Senior Director hos Effective People. Han har tidligere beskæftiget sig med HR systemer baseret på SAP SuccessFactors hos en række danske større og mellemstore virksomheder. Nyt job

    Erik Ebert

    Pentos

    Alexander Hoffmann, SVP, Technology & IT hos GlobalConnect, er pr. 1. maj 2026 forfremmet til EVP, Tech, IT & Security. Han skal fremover især beskæftige sig med at lede den fortsatte udvikling af en mere integreret og software-drevet infrastrukturplatform. Forfremmelse

    Alexander Hoffmann

    GlobalConnect