Jeg forlader lige den sædvanlige filosoferen over informationsteknologiens velsignelser til fordel for et mere jordnært kig på, hva’ der sker, når skidtet IKKE virker.
For halvandet år siden forærede vi vores datter en laptop i konfirmationsgave; en Apple G4 iBook.
Den har betydet umådelig meget i hendes dagligdag. Men ak!
En dag, 17 måneder senere, blev skærmen pludselig meget mørk. Man kunne kun lige akkurat skelne, at der stadig var liv i den.
Indlever den dog
Computeren var købt over nettet hos et dansk firma, EU-computer i København.
Jeg henvendte mig og fik besked på at indlevere maskinen til et autoriseret Apple-værksted.
Det første sted, Humac i Odense, kunne oplyse, at reparationen ville koste 1.500 kroner per værkstedstime – plus reservedelene.
Det må være nogle ekstremt højtuddannede unge mennesker, der sidder og skifter moduler ud – men det virker unægteligt som overkill, når det dybest set er forbrugerelektronik, de håndterer.
Der var imidlertid ingen vej udenom. Jeg måtte indlevere maskinen – det blev i Ballerup – og efter et par uger fik jeg en mail om, at logic boardet (altså bundkortet) var defekt.
Det ville koste 5.078 kroner at skifte – plus moms, selvfølgelig.
Computeren havde oprindeligt kostet 7.900 kroner inklusive moms – så der var tale om en totalskade, kan man sige.
Ingen fysisk overlast
Når computeren er mellem 6 og 24 måneder gammel, kan man forlange at få den repareret eller få pengene tilbage, hvis man kan godtgøre, at der er tale om fabrikationsfejl.
I og med, at computeren ikke havde været udsat for fysisk overlast, lyn-nedslag, fugt eller lignende, syntes jeg nok, at det var computeren, der var lemfældigt konstrueret, og det meddelte jeg EU-computer.
Efter et par måneders gentagne telefonopringninger og mails meldte de imidlertid tilbage, at de ikke mente, det var deres ansvar.
De henviste i stedet til Apple.
Ved et tilfælde opdagede jeg, at G4 iBook’en havde været genstand for en større strid, fordi et meget stort antal af maskinerne har haft problemer med netop bundkortet.
Derfor havde Apple ekstraordinært forlænget garantien på kortet til tre år.
Det tager sin tid
Så jeg ringede til Apple: Det tager sin tid.
Jeg nåede at blive stillet om og smidt af og få talt med hotlines på et udvalg af sprog og dansk-agtige accenter, der var netop så forståelige, at jeg kunne konkludere, at min maskine var af en lidt senere model og derfor ikke dækket.
På nettet kunne jeg også se, at gode folk er ved at indsamle i hundredvis af cases for at køre en ny sag mod Apple, fordi der åbenbart stadig er noget med de logic boards.
Det interessante resultat er så, at selv om et stort antal mennesker melder om fejl, og selv om det Apple-certificerede værksted per mail oplyser at “vi kan ikke se på elektronik hvorfor det ikke virker”, så kan forhandleren uden videre afvise sagen.
Reklamationsretten er værdiløs
Min konklusion er, at reklamationsretten i praksis er værdiløs, når det handler om defekt elektronik.
Hvis selv ikke det autoriserede værksted kan afgøre, hvor fejlen ligger, så er det faktisk umuligt som forbruger at løfte bevisbyrden om fabrikationsfejl.
Så jeg ringede til Forbrugerstyrelsen. Også dét kræver stor tålmodighed ved telefonen, men når man først er igennem, er det en lettelse endelig at tale med nogen, der kender reglerne og kan give nogle råd.
Men det hjalp nu ikke synderligt.
Det viser sig, at det eneste, man kan gøre, er at anke sagen ved Forbrugerklagenævnet, der kan lade en sagkyndig tage stilling til problemet.
Det lyder som en god måde at få sagen afgjort på, bortset fra at sagsbehandlingen p.t. varer halvandet år.
Ifølge Moores lov vil computerens værdi være halveret til den tid.
Jeg er blevet stædig nu, så jeg anker den.
Og så har jeg lært noget: Efter seks måneder er man på egen hånd.
Peter Hesseldahl, journalist og videnskabsformidler ved Danfoss Universe.
Computerworlds klummer er ikke nødvendigvis udtryk for Computerworlds holdninger, men er alene udtryk for skribentens holdninger.
