Jysk bredbåndsudbyder: En enkelt kunde efter et år

Smile Content, der ejes af Midtvest Bredbånd, har et år efter sin fødsel kun fået en enkelt reel kunde blandt elselskaberne til det bredbåndsindhold, som virksomheden udbyder.

Da MidtVest Bredbånd for et år siden gik sammen med norske Lyse om at skabe sin egen indholdspakke til fiberbredbåndet var det med visionen om "at være de danske energiselskabers foretrukne leverandør af bredbåndstjenester."

Efter et år på markedet står det dog klart, at den vision er sværere at realisere end som så.

I dag har virksomheden, Smile Content, nemlig kun sig selv - Midtvest Bredbånd - og Himmerlands Elforsyning som kunder.

Og hos HEF er Smile blot en ud af fire produktleverandører.

- Havde du spurgt mig for et år siden, havde jeg nok sagt, at vi var lidt længere nu, erkender Svend-Erik Jensen, der er administrerende direktør i Midtvest Bredbånd og bestyrelsesformand i Smile Content.

Få kunder

Midtvest Bredbånd, der er ejet af syv midt- og vestjyske forsyningsselskaber, ejer 90 procent af Smile Content, mens norske Lyse Tele, der var blandt de første til at tilbyde elkunderne en samlet indholdspakke med internet, telefoni og tv, ejer resten.

Den konstellation betød sidste år store ambitioner for indholdsvirksomheden, og de er også til dels opfyldt, mener Svend-Erik Jensen.

- I al beskedenhed synes vi, at vi har fået skabt noget indhold og en drift, der er mere stabil, end det man hører, man har andre steder, siger han og tilføjer:

- Den anden ting er jo så, om vi har fået koblet alle de kunder på, som vi havde drømt om. Det har vi ikke fået i Midtvest Bredbånds område, og jeg tror også, at det er fair at sige, at gravearbejdet hos nogle af vores kolleger har taget lidt længere tid, end man måske kunne have drømt om.

I sidste uge fortalte Computerworld, at Midtvest Bredbånd kun har fået koblet 650 kunder på fiberbredbåndet, fordi gravearbejdet trækker ud.

Den situation går ifølge Svend-Erik Jensen selv sagt også ud over Smile Content, der skal levere selve indholdet i form af tv, internet, telefoni og video-on-demand.

Partnere søges

På grund af den noget hårde begyndelse for Smile Content, der har omkring 10 medarbejdere, håber Svend-Erik Jensen, at andre elselskaber snart får lyst til at deltage i samarbejdet.

- Vi har lavet et samarbejde med Lyse, og det vil vi da gerne invitere andre med til også. Hvis nogen vil melde sig ind i klubben, skal de være velkomne.

- Den bagvedliggende filosofi er, at vi skal have noget volumen, hvis vi skal gøre det her på en effektiv måde, så hvis nogen sidder og døjer med tingene selv, så skal de være velkomne til at være med. Enten ved at købe nogle aktier eller ved at købe tjenesterne, siger Svend-Erik Jensen.

Han tror fortsat på ideen om at skabe en indholdspakke til de danske elselskaber, men erkender, at der også findes en del andre udbydere på markedet, blandt andre Dansk Bredbånd.

- Der er jo andre end os på det her marked, så selvfølgelig er der konkurrence. Vores agenda er, at det skal være en god og selvstændig forretning, men vi skulle jo have de tjenester under alle omstændigheder i Midtvest Bredbånd, siger han.

Forsvarets Efterretningstjeneste

Teknologisk analytiker inden for IP- og Netværkstrafik

Københavnsområdet

Statens IT

IT-projektleder hos Statens It

Københavnsområdet

Netcompany A/S

Linux Operations Engineer

Nordjylland

Netcompany A/S

Managing Architect

Københavnsområdet

Navnenyt fra it-Danmark

Pinksky ApS har pr. 1. maj 2026 ansat Jeppe Spanggaard, 29 år,  som Rådgivende konsulent, Partner. Han skal især beskæftige sig med Digitalisering med Microsoft-platformen. Han kommer fra en stilling som Microsoft 365 & SharePoint Specialist hos Evobis ApS. Nyt job

Jeppe Spanggaard

Pinksky ApS

Netip A/S har pr. 1. april 2026 ansat Claus Berg som Account Manager ved netIP's kontor i Esbjerg. Han kommer fra en stilling som Client Manager hos itm8. Nyt job

Claus Berg

Netip A/S

Norriq Danmark A/S har pr. 1. januar 2026 ansat Morten Kronborg som Consultant ERP. Han skal især beskæftige sig med hjælp og rådgivning af kundernes handels-forretningsprocesser indenfor salg og indkøb. Han kommer fra en stilling som Digital Forretningskonsulent hos Gasa Nord Grønt. Han er uddannet speditør og har bevæget sig ind i handelsvirksomheder hvor han endte med ansvar for ERP-løsninger. Han har tidligere beskæftiget sig med at være ansvarlig for implementering og drift af IT-projekter. Nyt job

Morten Kronborg

Norriq Danmark A/S

Sharp Consumer Electronics har pr. 1. april 2026 ansat Daniel Eriksson som salgsdirektør for de nordiske lande. Han skal især beskæftige sig med at accelerere virksomhedens vækst i Norden. Han kommer fra en stilling som nordisk salgsdirektør hos Hisense. Han har tidligere beskæftiget sig med detailhandel, kommerciel strategi og markedsudvidelser med bemærkelsesværdige resultater til følge. Nyt job

Daniel Eriksson

Sharp Consumer Electronics