Den elektroniske postboks, e-Boks, har indtil i år været de tre ejere Post Danmark, KMD og PBS et dyrt bekendtskab, men nu er bøtten vendt, lyder det fra selskabets administrerende direktør, Henrik Andersen.
– Følelsen er god, men det har hele tiden været planen, at det skulle tage fire-fem år at løbe i gang. Så den bedste følelse er faktisk, at forudsigelserne nu indfries, siger Henrik Andersen.
Henrik Andersen vil ikke kommentere størrelsen på overskuddet, andet end at det bliver "fornuftigt".
Vendepunktet sker samtidig med, at e-Boks runder en million brugere.
I begyndelsen af 2004 havde e-Boks 280.000 brugere, men siden da har e-Boks hentet omkring en kvart million brugere ekstra hvert år.
Lige så mange nye brugere vil komme til i år 2007, mener Henrik Andersen.
Nogle af dem kommer af sig selv.
For det første vil 1,3 millioner danskere få muligheden for at få lønsedler fra Multidata i løbet af 2007.
For det andet planlægger flere kommuner at efterligne statens beslutning om at overtale medarbejderne til at få lønsedler i e-Boks.
Det kan blive ganske centralt, da kommunerne har langt flere ansatte end staten.
Salami-effekten
– Jeg tror også private følger efter. Det lyder som en lille ting med tolv lønsedler om året, men det er en ting, som betyder rigtig meget, siger Henrik Andersen.
Når man modtager sin lønseddel i e-Boks, er det nemlig nærliggende at tilmelde sig flere afsendere i systemet.
Men for at få de resterende skal der kæmpes. Selskabet vil ikke hvile på de digitale postbunker.
Recepten lyder på flere afsendere af elektronisk post, mere markedsføring, og en udvikling af e-Boks, så den bliver mere interessant for både private brugere og erhvervslivet.
Tre grupper afsendere er e-Boks især interesseret i at få fat i: Teleselskaberne, forsikrings- og pensionsselskaberne og Staten.
Mangler fortsat Sonofon
Konkret peger e-Boks på, at selskabet stadig mangler Sonofon som kunde, og at de nu skal kæmpe for at få Skat tilbage.´
Indtil videre har man kun kunnet få forskudsopgørelsen i sin e-Boks, men den afskaffer Skat i år 2008.
– Vi har mange andre dokumenter fra staten, men jeg kunne godt tænke mig et nøgledokument som årsopgørelsen. Det vil vi fortsat snakke med Skat om, siger Henrik Andersen.
Han synes, det er fint, at Skat beholder sit eget system, men at de burde give borgerne en valgmulighed for at vælge e-Boks.
Både Skat og Sonofon har dog andre prioriteringer. Skat meddeler, at de hellere vil bruge ressourcer på at integrere Skat med den kommende borgerportal, og Sonofon satser i stedet på et samarbejde med PBS.
Her får kunderne stadig papirregninger, men Sonofon føler ikke noget pres om at indføre e-Boks.
Alle afsendere betaler e-Boks cirka en krone for hvert brev, de sender.
Udover nogle få ekstraydelser har det været e-Boks' eneste indtægt indtil nu.
Den store harddisk med adskillige terrabytes i kælderen skal tilbyde brugerne en længe efterspurgt facilitet.
Siden marts har det været muligt at købe op til en gigabyte plads på e-Boks-serveren for 595 kroner om året.
Kun 1.000 har indtil nu taget imod det tilbud, men næste år vil e-Boks markedsføre denne mulighed mere massivt, samtidig med at selskabet vil indføre flere muligheder for at bruge den ekstra plads.
Markedsføringen vil generelt fokusere på, hvad e-Boks er, og hvad danskerne kan bruge det til.
Slut med håndboldpiger
Håndboldpiger er det slut med. E-Boks har først sponsoreret kvindelandsholdet i håndbold og derefter klubben Ikast-Bording.
En kendskabsanalyse, e-Boks selv har fået foretaget hos Analyse Danmark viser, at det har virket. Kun hver tiende kender slet ikke til e-Boks.
Selvom e-Boks måske er en standard er der altså stadig et stykke vej, før den elektroniske postboks for alvor konkurrerer mod at få et fysisk brev ind af brevsprækken.
Og på visse områder vinder et godt, gammeldags postbud i rød uniform over bits og bytes.
– Vi bliver aldrig erstatningen for et sommerpostkort eller et julekort. Vi bliver de kedelige kuverters holdeplads, og det er også vores ambition, siger Henrik Andersen.
