Klapjagt på it-studerende

Danske virksomheder mangler unge it-uddannede, der vil være med til at skabe fremtiden. Det skal der nu rådes bod på med en kampagne, de er målrettet mod unge i gymnasiet.

Alt for få unge vælger en uddannelse inden for it. Derfor mangler danske virksomheder højtuddannede it-medarbejdere, og derfor risikerer spændende udviklingsopgaver at blive sendt til udlandet. Det problem vil it-institutterne ved de danske universiteter nu rette op på.

Her i julen indledes en kampagne, der skal åbne de unges øjne for, at en it-uddannelse er lig med udfordring og indflydelse på fremtidens samfund.

Kampagnen er koordineret af it-vest, der er et samarbejde mellem Handelshøjskolen i Århus, Syddansk Universitet, Aalborg Universitet og Aarhus Universitet.

- Når der er it i alting, giver en it-uddannelse mulighed for indflydelse lige dér, hvor man synes, det er allermest spændende.

- It-udviklere er kreative problemløsere, der skal trække på mange forskellige kompetencer og have indsigt i både teknologi, mennesker og samfundsforhold, for it indgår i al udvikling i dag, siger Gitte Møldrup, direktør for it-vest.

Kampagnen består i første omgang af en avis og en webside, der henvender sig til unge i gymnasiet.

It opfattes ikke som et fag

Problemet er, at de unge ikke ser it, som noget de kan få indflydelse på. It-vest har spurgt gymnasieelever og nystartede studerende på it-uddannelserne, hvad der har betydning for deres valg af uddannelse.

Der er tre svar, der går igen: Hvilke fag de kan lide i gymnasiet, fagets status og forældrenes – især mors – holdning.

- De unge betragter ikke it som et fag. De bruger computer og mobiltelefon og andre teknologier hele tiden. Men it er der bare. De tænker ikke på det som et område, hvor de kan udvikle de produkter, de bruger i deres dagligdag og skabe nye it-løsninger, der kan få indflydelse på fremtiden. Derfor oplever de heller ikke området som noget, der giver status. siger Gitte Møldrup.

- Når de unge vælger uddannelse, går de ikke efter, hvad de vil være, men hvem de vil være. Derfor er vi nødt til at vise dem direkte, at unge med en it-uddannelse har spændende jobs og daglige udfordringer, som de skal finde kreative løsninger på i samarbejde med andre.

Mangler 1.500 it-kandidater i 2015

Målet med kampagnen er at få flere unge til at se mulighederne i en it-uddannelse og at skaffe flere højtuddannede it-medarbejdere til det danske erhvervsliv.

Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling har beregnet, at der i 2015 vil mangle omkring 1500 it-kandidater i Danmark, hvis ikke flere går i gang med en it-uddannelse på universitetsniveau.

Der er bred enighed om behovet i dansk erhvervsliv. Det viser sig også ved, at videnskabsminister Helge Sanders nye IKT-råd på sit første møde 20. december valgte at prioritere udvikling af it-kompetencer som et af sine vigtigste emner.

Læses lige nu

    Annonce

    Event: Computerworld Summit 2027 - Aarhus

    Digital transformation | Aarhus C

    Styrk din digitale strategi med konkret brug af AI og ny teknologi. Mød 250 it-professionelle, få indsigter, løsninger og netværk på én dag. Computerworld Summit i København viser hvordan teknologi skaber forretningsværdi – her og nu.

    25. maj 2027 | Gratis deltagelse

    Navnenyt fra it-Danmark

    Softwarevirksomheden Idura, som udvikler løsninger til digital identifikation og autentifikation, har pr. 1. august 2026 ansat Maria Binger, 44 år,  som CFO. Hun skal især beskæftige sig med den finansielle styring i takt med Iduras vækst i Danmark og internationalt med fokus på blandt andet forecasting. Hun kommer fra en stilling som Director Business Finance hos Danelec. Hun er uddannet cand.merc.aud. fra Copenhagen Business School. Hun har tidligere beskæftiget sig med finance hos Agillic, Cobham SATCOM og Saxo Bank. Nyt job

    Maria Binger

    Softwarevirksomheden Idura, som udvikler løsninger til digital identifikation og autentifikation,

    Norriq Danmark A/S har pr. 1. januar 2026 ansat Allan Kimmer Jensen som Lead Solution Architect. Han skal især beskæftige sig med at sikre vores kunder får en verdensklasse brugeroplevelse gennem stærk frontend-arkitektur og kodekvalitet. Han kommer fra en stilling som Freelance Consultant hos Remmik. Han er uddannet hos Center for Medie og Kommunikation, Roskilde. Nyt job

    Allan Kimmer Jensen

    Norriq Danmark A/S

    Genetec har pr. 1. august 2026 ansat Jan Julin som Channel Account Executive. Han skal især beskæftige sig med styrke samarbejdet med partnere og kunder i Danmark, Finland og Baltikum. Han kommer fra en stilling som Senior Business Development Manager hos Dahua Technology. Han har tidligere beskæftiget sig med videoovervågning, adgangskontrol, sikkerhedsteknologi, salg og forretningsudvikling. Nyt job

    Jan Julin

    Genetec