Kun hver femte dansker logger ind på offentlige hjemmesider med den digitale signatur.
Blot 14 procent underskriver og sender sikker mail med signaturen, og kun hver tiende bruger den til sikkerhedsopdateringer.
Det viser en undersøgelse fra IT- og Telestyrelsen.
Samme undersøgelse viser, at danskerne kender signaturen og de muligheder, de har for at bruge den.
Ingen bonus at hente
Alligevel vælger få altså at gøre brug af mulighederne, og det forstår professor Kim Viborg Andersen fra Handelshøjskolen i København godt.
- Det er svært at tro, at nogen gider begynde at bruge signaturen, før man får noget mere ud af at bruge den. Der skal være noget ekstra værdi og fordele i det, ellers gider folk ikke, siger han.
Professoren peger på, at tallene holdes kunstigt oppe ved, at mange offentlige ansatte går ind på e-Boks for at se deres lønsedler.
- Men de vil heller ikke bruge signaturen til andet, hvis de ikke får noget mere ud af det. For hvad skal de ellers bruge den til? spørger han retorisk og peger på, at man på mange offentlige hjemmesider kan bruge andre login-systemer.
Der skal strammes op
Tallene stammer fra den undersøgelse, som IT- og Telestyrelsen tidligere på ugen kunne offentliggøre om, at danskernes it-færdigheder er ringe.
- Det er ikke godt nok, at kun halvdelen af danskerne er med, når det gælder sikkerhed, siger videnskabsminister Helge Sander (V) i forbindelse med undersøgelsen.
Men det viser sig altså, at der er lang vej igen, før den digitale signatur bliver folkeeje, forklarer Kim Viborg Andersen.
- Og der kan gå meget lang tid, hvis man ikke giver folk en ekstra fordel ved at bruge signaturen frem for andre systemer eller måske ligefrem i forhold til fysisk kontakt til myndighederne, siger han.
Signatur-chef afviser kritik
Tallene fra undersøgelsen overrasker ikke projektleder for den digitale signatur Palle H. Sørensen fra IT- og Telestyrelsen.
- Og jeg finder dem heller ikke alarmerende, siger han.
Han forklarer, at en undersøgelse for fem år siden viste, at borgere i gennemsnit kun henvender sig til det offentlige 1,8 gange per år. Derfor kan man heller ikke forvente, at borgerne vil bruge signaturen mere.
Palle H. Sørensen henviser dog til e-Boks, der har rigtigt gode besøgstal med folk, der bruger signaturen.
- Der er sket en stigning i antallet, der har en signatur, det kan man altså ikke komme uden om, siger han.
Til kritikken om, at den digitale signatur skal give brugerne merværdi, erkender Palle H. Sørensen, at det selvfølgelig er den "driver", der får folk til at bruge signaturen.
Derfor arbejder styrelsen også løbende på at øge antallet af steder, signaturen kan bruges.
Desuden understreger han, at styrelsen løbende også forsøger at gøre brugervenligheden bedre, men der findes utrolig mange styresystemer hos brugerne, der gør det svært at lave løsningen meget brugervenlig for alle.
